Løkkes verbale krumspring

Foto: Henrik Ræder Clausen

I en tid, hvor det for statsministeren er en god ide at sige undskyld, er det bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke ikke deler denne opfattelse. Hans taktik er en anden. Ikke tvetungethed, men flertydige ord, bortforklaringer og dårlige oversættelser fra fremmede sprog.  

 

Tvetungethed
”Man må jo sno sig, sagde ålen!” Ordsproget rinder én i hu, når man igen erfarer Lars Løkkes utallige krumspring og ordekvilibristiske sidespring. For det handler om viljen til overlevelse, og at tale direkte med to tunger er en livsfarlig disciplin. Og især blandt sine muslimske venner. Debat om afbrænding af koraner er peanuts i Danmark, men ikke i den muslimske, bogstavreligiøse verden. For nylig var Lars Løkke på ’talefod’ med Algeriet. Og efterfølgende kom det for en dag, at Udenrigsministeren skulle have sagt undskyld for, at der i Danmark finder koranafbrændinger sted. Dette benægtes at Løkke selv. Han kunne nemlig ikke drømme om at undskylde på andres vegne, som han udtrykker det.

 

Støjberg
Men Inger Støjberg, der er kendt for at være konkret, og f.eks. sagde nej til – som integrationsminister – at tage til Marrakesh og underskrive en håndfæstning om at ville beskytte troende muslimer til evig tid, har nu bedt Løkke om at forklare sig i et ministersamråd. For selvfølgelig kan man ikke leve med, at Lars Løkke på den ene side nægter at have sagt undskyld, og på den anden side udtaler, at han ikke præcis husker, hvordan han udtrykte sig, men at han selvfølgelig ikke synes, det var hans opgave at undskylde på nogle enkelte danske tossers vegne, der misbrugte ytringsfriheden. Så han fastholder, at det må være en oversætterfejl fra Algeriets side, og at han ikke lige husker, hvordan han brugte ordene.

 

Muslimsk tankegang
Lars Løkke burde lære sig enkelte, grundlæggende arabiske gloser. Når nu man ved, hvor bogstaveligt, de tager alting. Men så længe han ikke har læst koranen, kan man vel ikke forlange bagateller af selv en Udenrigsminister. Iflg. TV2 i fredags udtaler Algeriet i en pressemeddelelse 14 august, at Løkke i en telefonsamtale havde sagt undskyld for koranafbrændingerne overfor udenrigsminister, Ahmed Attaf, udtrykt sin beklagelse, og kaldt dem ”utålelige og uacceptable”.

 

Bukker og skraber
Iflg. Ritzau ønsker Inger Støjberg klare svar. ”Vi skal forsvare ytringsfriheden, og det nytter ikke, hvis vi har en udenrigsminister, der overfor muslimske lande undskylder, bukker og skraber, men hjemme giver udtryk for, at han forsvarer ytringsfriheden!” Lars Løkke fortæller selv, at han har talt i telefon med adskillige kollegaer på verdensplan om afbrændingerne. Men hvilke lande, det drejer sig om, vil han ikke oplyse. Ifølge ham burde man i stedet drøfte og bruges tid på eksempelvis krigen i Ukraine. Al talen om koranafbrændinger hæmmer Danmarks og Sveriges udenrigspolitisk, og er et problem for vor sikkerheden” og for Sveriges optagelse i Nato.

 

Hvornår?
Regeringen arbejder på at lave lovgivning, så vi kan gribe ind over for disse uprovokerede forhånelser, understreger Lars Løkke Rasmussen, der over for Algeriet skulle have lovet dette inden for fire uger. Men også det benægtes. Han havde kun sagt, at det var ’politisk intension’. Også Mette Frederiksen er uklar i mælet. Hun har kun villet sige, at et forbud mod koranafbrændinger kommer, når det er klar.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-08-18-loekke-naegter-at-have-sagt-undskyld-peger-paa-en-oversaettelsesfejl

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…