Jeg hørte engang i Våbenhuset en kyndig sprogforsker sige til præsten, at han var en Ord-ekvilibrist. Ekvilibrist betyder balancekunstner, og er en Ordets tjener det, er det noget af en hædersbetegnelse.
Lars Løkkes taktik
Lars Løkke Rasmussen er god til at opfinde nye ord, som hverken tilhængere eller modstandere helt forstår, og derfor undlader at kommentere. Han besidder en evne til at sammenblande optimisme og pessimisme, realisme og forhåbninger, der levner ham platform til at foreslå tiltag ud fra et personligt syn på tingene. Selv garvede iagttagere henfalder til at kalde ham en historisk, realpolitisk mester. ”Vi skal være pragmatiske og idealistiske”, sagde han om en ny udenrigspolitiske strategi. ”Tiden kalder på helhjertet dansk engagement, så EU kan øge sin tyngde som ”geopolitisk aktør i verden”.
EU udadtil og indadtil
Løkke er internationalist før dansker. Han vil ændre EU’s regler, så et land ikke mere kan nedlægge veto. Ting skal kunne vedtages med et kvalificeret flertal, så flertallet af medlemslande undgår at blive blokeret af enkelte genstridige lande, som vil noget andet, udtalte han. Messerschmidt kalder det et nationalt selvmord, og en chefredaktør kalder Løkkes argumenter for en ansøgning om en EU-toppost.
Nye argumenter
Verden forandrer sig, argumenterer Løkke. Da Berlinmuren faldt i 1989. da Tvillingetårne faldt i 2001 og da Rusland invaderede Ukraine år. Derfor behøver Danmark en ny udenrigspolitisk strategi. Vi må forholde os til verden, som den reelt er, og ikke som vi ønsker, den var. Vi kan ikke sætte hele verden på plads, vi må prædike mindre og lytte mere til verden. Vi må ikke blive missionerende. Vi skal lidt mindre op på den høje hest. Demokrati er en værdi, ikke en eksportvare, som vi skal sælge i verden.
Geopolitik
Også lande udenfor Europa skal der samarbejdes med. Selv afrikanske. Udenrigsministre og danske ambassadører har bedyret Løkke, at alle er trætte af Vesten, og foreslår, at vi gentænker engagementer og nye alliancer. De påstår, vi har dobbelte standarder, og udnytter globalismen til fremme af kun egne interesser. Lars Løkke klandrer Danmark og Vesten for at spille hellige og belærende overfor andre. Vi bør lytte til afrikanske/muslimske lande. Hjælpe dem med at løse egne problemer, give dem adgang til vore markeder, hjælpe dem af med gæld, tilbyde at bygge veje og lufthavne og give de unge en fremtid.
Den ulovlige indvandring
Den millionstore strøm af ulovlige indvandrere, skal EU kunne diktere kvotefordelt. Ikke et ord om at forhindre Europas kulturelle selvmord. Vi har internationale forpligtelser. Altså: ingen grænselukning eller udvisninger. Mette Frederiksens håb var ellers en stærkere indsats fra EU’s grænse- og kystvagt Frontex. Det er nu glemt.” Fremstår græsset i Europa grønnere, kan man ikke bygge hegn, der er høje nok”, korrigerer Løkke. Også debatten om Rwanda er nedtonet til ingenting.
Akkordens ånd
Kaj Munk talte stærke ord imod det at gå på akkord med tingene. Blandt demagoger, folkeforførere og giftsnoge. Han kaldte det Satans Ånd. Stærke ord, der ikke må overtolkes. Men sandt er det, at politik har små løgnevinkler, der kan vælte store læs. Også en regering, der fra starten er bygget på en del af disse. Løkke har lagt låg på løgne, fortielser, magtmisbrug og skandaler. Nu er han reformator af EU og Danmark. Med en pragmatisk udenrigspolitik. Og så slutter han pragmatisk med at udtale, at han aldrig har været nogen dommedagsprofet, og aldrig bliver det. ”Jeg kan bedre lide at tale i dur end i mol”.
