Getting your Trinity Audio player ready...
|
Når følelserne har lagt sig, skal EU arbejde for en palæstinensisk stat, siger Udenrigsministeren, som mener, at en tostatsløsning er nødvendig, hvis striden mellem israelere og palæstinensere skal stoppe.
Kun en drøm
Nogle vil sikkert tage hatten af for Lars Løkke, der turde udtale dette i Københavns Synagoge, under en mindehøjtidelighed for ofrene for Hamas-myrderierne i Israel. Også fordi han tog en jødekalot på. Men ikke én jøde er i tvivl om, at dette aldrig nogensinde vil ske. Men de tier klogelig derom. Muslimernes betingelse for en ’tostatsløsning’ er bl.a., at Jerusalem skal deles i to, da de – iflg. Koranen – ikke kan skille religion og politik, og fordi deres to helligdomme ligger, hvor Salomons tempel engang lå.
Politikersnak
Man kunne jo forvente, at Lars Løkke havde så megen historisk indsigt, at han vidste dette, og at han havde den smule kendskab til Koranen, som skal til, for at vide, at enhver muslims had til jøderne er evig. Ellers må han læse Ayaan Hirsi Alis artikel, der for nylig er offentliggjort i ”DailyMail” og kan læses overalt i Vestlige medier. Så hans gentagelse af begrebet ’tostatsløsning’ har ’ingen gang på jorden’, som det hedder på politikersprog.
Målgruppe
Men måske har hans ord en personlig EU-hensigt, når han udtaler: ”Når nu alle følelser på et tidspunkt har lagt sig, og hovederne igen er blevet kolde, bliver EU-landene nødt til at stille sig i spidsen for at sikre en langtidsholdbar løsning på striden mellem israelere og palæstinensere”. – Og hans budskab til EU-kolleger på mødet er da også tydeligt: ”Vi bliver nødt til på at finde noget politisk energi dertil!”