Kriminalforsorgen på charmetur

Bevæbnet med en maskinpistol og en pistol jagtede maskerede gerningsmænd deres rivaler i Husum Arkivfoto: Københavns Politi via EkstraBladet

Kriminalforsorgen

”Vores situation er alvorlig, men der er tro på den nye kriminalforsorg. ”Således skrev direktør i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, i Frederiksborg Amts Avis den 5. marts sidste år, efter en række uheldige sager om manglende indberetninger, fangeflugter og fodlænker til hårdkogte kriminelle.

Korrekt påpegning

Artiklen nævner korrekt, at der ikke siden 2. Verdenskrig har været så stort pres på fængselsvæsenet, som nu. Men derefter fokuseres mest på, at det er manglende plads, løn til fængselsbetjente, bedre forhold for ansatte og indsatte, og forebyggende indsats mod kriminalitet, der er årsag til problemerne. Men der mangler den nye vinkel om, hvem det er, der har skabt ’run’ på fængselspladserne, samt en hentydning til at gribe i egen barm, og sætte spørgsmålstegn ved, om man nu selv agerer fornuftigt.

Flere fængsler

Ingen tvivl om behovet for de 1.000 flere fængselspladser, der nu er politisk vedtaget. Den procentvise stigning i antallet af kriminelle er voldsom. Men i stedet for at gå i gang med byggeriet, og tilkendegive vilje til strengere straffe, konsekvente frihedsberøvelser, opdragende advarsler i eksempeldomme, hører vi om nødvendigt brug af fodlænker, og hjemsendelse af fanger til senere indkaldelse til afsoning.

Konsekvensmangel
Resultatet er, at flere forbrydere flygter og gemmer sig for politi og kriminalforsorg. Det er meget trist, at mestre i undvigelser, leger kispus med vort blødsødne demokrati og retssystem. Men spørgsmålet er, om kriminalforsorgen er mere fokuseret på kriminalitetsforebyggelse og omsorg for de kriminelle, når de forlader fængslet, end på at vise så megen konsekvens, at både retsindige borgere og kriminelle folk kan have respekt for vort retssystem, eller om de borgere har ret, som mener, at Kriminalforsorgen bør have navneforandring til Kriminal-omsorgen?

Charmeoffensiv

Jeg troede ikke mine egne øjne, da der en lørdag formiddag holdt et stort truckerkøretøj med anhænger parkeret på Torvet i Hillerød. Et sted, hvor der er totalt parkeringsforbud. Men på sættevognens sider stod der med store bogstaver: ’Kriminalforsorgen’. Nu giver kommunen ind imellem tilladelser til, at boder, perrsonbiludstillinger og politiske reklametelte må opstilles. Men havde Kriminalforsorgen brug for en charmeoffensiv, og var det nødvendigt at eje så stort et køretøj til reklamebrug?

Overflødigt

Normalt er der ikke behov for at reklamere for instanser og andet, der i forvejen er kendt, accepteret og godkendt som nødvendigt af danskere. Så det, at Kriminalforsorgen lavede et reklamefremstød, tiltrak selvsagt en del nysgerrige folk, der efter velkomst fra en håndfuld uniformerede personer, blev gelejdet ind i vognen, hvor der fremvistes plakater, film og billeder, der fortalte om deres arbejde. Og inderst i vognen var indrettet et særskilt rum, der viste, hvor lille en celle kunne være. Der var dog lidt inventar, så en mor ved min side nøjedes med stille at kommentere, at hendes barns værelse var knapt så stort.

Spørgsmål

Om alle besøgende blev klar over, hvori Kriminalforsorgens arbejde og kompetence bestod, vides ikke. Men de havde chancen for at spørge. Jeg ville godt have spurgt om, hvad sikre fængsler og institutioner er, når man ret ofte hører om folk, der flygter, så Politiet skal bruge tid på at fange dem flere gange? Og hvordan det kunne gå til, at Kriminalforsorgen satte tre brødre sammen i arresten, når de var frataget brev- og besøgskontrol. Eller hvorfor en farlig ung fange får et kvarters uledsaget udgang, hvorunder han forsvinder. Og hvorfor Kriminalforsorgen er ængstelig for at krænke eller vanære en indsat? Eller om ikke det er forståeligt, at fængselsbetjente flygter fra deres job, når Kriminalforsorgen kræver, at de kriminelle skal behandles og nurses, som af sygeplejersker? – Men jeg nåede og orkede det ikke.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…