Situationen er højspændt på grænsen mellem Serbien og Kosovo på Balkan.
Kosovo – med en befolkning på ca. to millioner mennesker, hovedsagelig etniske albanere, men dog også over 50.000 serbere – udråbte sig selv som et uafhængigt land den 17. februar 2008 med Pristina som hovedstad.
Kosovo var tidligere en del af Serbien med et befolkningsflertal af kristne, og under den nu afdøde serbiske leder Milosevic blev den overvejende muslimske albanske befolkning undertrykt. Da der var optræk til et regulært folkemord, greb det internationale samfund ind i 1999.
Kosovo er ikke anerkendt af FN, men Danmark har siden 2008 sammen med 98 andre lande, herunder de fleste EU-medlemslande, anerkendt Kosovo som et selvstændigt land.
FN har iværksat en internationale overvågningsplan, der blandt andet skal sikre at Kosovos serbiske mindretal og andre etniske grupper beskyttes.
Serbisk mindretals modstand mod nummerplade-krav
Der lever omkring 50.000 serbere i den nordlige del af Kosovo, og de nægter at anerkende regeringen i hovedstaden Pristina eller i det hele taget staten Kosovo.
Spændingerne eskalerede, da der skulle afholdes valg den 18. december i de serbiske flertalskommuner Zvecan, Leopsavic, Zubin Potok og North Mitrovica, efter at repræsentanter trådte tilbage i massevis i protest over et krav om nye bilnummerplader. Pristina krævede, at etniske serbere skulle aflevere de serbisk udstedte nummerplader, som de stadig bruger, og erstatte dem med “Republikken Kosovo” -plader.
For Pristina var det et spørgsmål om at hævde Kosovos suverænitet. For kosovoserbere repræsenterede nummerpladerne deres identitet, og kun en håndfuld foretog ombytningen af nummerplader indenfor fristen.
Kosovomyndighederne i Pristina truede med at udstede bøder for den manglende ombytning, men det udløste omfattende opsigelser fra etniske serbere i alle Kosovos nationale institutioner. Dette omfattede borgmestre og kommunalbestyrelser samt politiet, hvor mere end 600 etniske serbiske betjente afleverede deres badges.
Det planlagte valg den 18. december blev udsat, og en EU-formidlet kompromisaftale om nummerpladerne har ikke formildet serberne, der fortsat har afbrudt alt samarbejde med Kosovos myndigheder.
Valg den 24. april
Kosovos regering, med den kosovoalbanske præsident Albin Kurti i spidsen fik imidlertid alligevel afviklet valget den 24. april i år, og med en stemmedeltagelse på godt og vel 4 procent overgik magten til kosovoalbanere.
De etniske serbere boykottede valget og kalder processen for udemokratisk og valget for illegitimt, så da de nye borgmestre skulle møde på deres respektive rådhuse for første gang i fredag før Pinse, blev de mødt af etniske serbere i hundredvis, der forsøgte at nægte dem adgang til bygningerne.
NATO-ledet international fredsmission angribes
NATO leder en international fredsmission i Kosovo Force (KFOR). KFOR omfattede omkring 50.000 soldater, da missionen var på sit højeste i begyndelsen af år 2000, men i øjeblikket er styrken på 3.700 mand, og blandt andre lettiske tropper er placeret på nøglepunkter, herunder ved grænsen til Serbien.
Men kampklædt politi og bevæbnede KFOR-NATOstyrker var fredag på plads og skubbede demonstranterne tilbage på, hvad kritikere kalder, voldsom vis. Volden mellem de to sider eskalerede hurtigt, og adskillige politimænd og borgere blev såret i sammenstødet.
Mandag den 29. maj nåede kampene nye foruroligende højder. Politi og Kfor, Natos fredsbevarende styrker var i kampe med de etniske serbere, der havde blokeret indgangene til rådhusene i fire kommuner i Nordkosovo i protest mod, at der er indsat kosovoalbanske borgmestre.
Politibiler stod i brand, og luften var tyk af røg fra tåregas og stødgranater, da volden og uroen i det nordlige Kosovo eskalerede. De værste uroligheder mandag fandt sted i byen Zvecan, hvor mindst 25 NATO-soldater blev såret – tre af dem alvorligt – efter de blev ramt af blandt andet sten og flaskebomber. Også i de tre kommuner Mitrovica, Leposavic og Zubin Potok var der sammenstød mellem myndigheder og demonstranter.
Kampberedt serbisk hær
Beograd har øget sin væbnede tilstedeværelse ved grænsen og den serbiske hær siger nu, at den er på sit “højeste niveau af kampberedskab” efter uger med eskalerende spændinger mellem Serbien og Kosovo. Serbiens præsident Aleksandar Vucic, beordrede fredag Serbiens militær helt op til grænsen til Kosovo.
”Serbien vil ikke sidde overhørig i det øjeblik, at serbere i det nordlige Kosovo bliver angrebet”, sagde han.
Både USA og EU, som er fredsmæglere i konflikten mellem Serbien og Kosovo, har kritiseret Kosovos myndigheder for at destabilisere det allerede skrøbelige forhold mellem de to sider, men fordømmer samtidig vold fra demonstranternes side.
Danske fængselsplaner i Kosovo
Den danske regering har indgået en traktat med Kosovo, hvorefter Danmark lejer 300 fængselspladser i fængslet i Gjilan. Det er planen, at kriminelle fra lande uden for EU, som udvises af Danmark, skal afsone i Kosovo i stedet for på dansk jord. Det skal aflaste det danske fængselssystem.
Det var oprindeligt meningen, at pladserne kunne være taget i brug i 2023. Men den tidsplan er skredet.
Årsagen er blandt andet, at traktaten mellem Danmark og Kosovo endnu ikke er endeligt ratificeret, og at ombygningen af fængslet tager længere tid end forventet.
Justitsminister Peter Hummelgaard mener, at parlamentet i Kosovo ”snart” vil ratificeret traktaten, så ombygningen af Gjilan-fængslet kan påbegyndes.
