Københavns Politi mangler heste, så hvis du har en til overs, hører Ryttersektionen gerne fra dig

Foto: Politihestenes venner

Den firbenede stab hos Københavns Politi er ikke helt fuldtallig, og Københavns Politi søger derfor nye beboere til deres stalde.

 

Der er ledig i plads i staldene på Amager, hvor Københavns Politis Rytterisektion til dagligt holder til, og politiet er derfor på udkig efter nye firbenede kolleger og henvender sig til hesteejere i hele landet.

 

”Vores heste indgår til dagligt i mange typer af opgaver, og vi er ofte med til arrangementer i hele landet,” fortæller politikommissær Jesper Eriksen, der er leder af Rytterisektionen ved Københavns Politi, og fortsætter:

 

”Hestene er også med på daglige patruljer og ligeledes, når vi er til stede i det københavnske natteliv for at skabe tryghed. Så helt enkelt kunne vi godt bruge nogle flere hestekræfter.”

 

Nyopførte faciliteter med alt til faget henhørende

Faciliteterne er nyopførte og indrettet til hestenes hverdag.

 

Der er ridehal og faciliteter til pleje og træning.

 

Derudover har hestene deres egen boks med adgang til en indhegnet terrasse, hvor de kan nyde vejret og den friske luft, når de har tjenestefri.

 

”Hestene har en dagligdag med både fysiske og intellektuelle udfordringer. Det at være politihest kræver en del, derfor træner vi vores heste meget, men vi sørger også for, at de har det godt,” tilføjer Jesper Eriksen.

 

Københavns Politi søger heste, som er:

  • Vallak
  • 5-12 år
  • 167-180 cm i stangmål
  • Roligt, stabilt og modigt temperament
  • Kan bestå et helbredstjek med gennemsyn af sygdomshistorik samt bestå miljøtest udført af Københavns Politis Rytterisektion

 

Har du en hest, eller kender du en, hvis rette plads er i Københavns Politi, så tøv ikke med at kontakte os på [email protected] eller tlf. 6119 7493

 

Dansk Folkeparti fik genindført politihestene

Politihestene i København har gennem tiderne ført en noget flakkende tilværelse, efter at Det beredne Politi, som det dengang hed, blev nedlagt i 1972.

 

Først 25 år senere i 1997 startede daværende Københavns daværende politidirektør Hanne Bech Hansen et forsøg med to politiheste, som man havde lånt hos svensk politis rytterafdeling i Malmø.

 

Forsøget viste sig at være så vellykket, at Hanne Beck Hansen i juni 1998 oprettede Københavns Politis Rytterafdeling bestående af 8 – 10 medarbejdere og 10 – 12 heste.

 

Det fungerede fint lige indtil Helle Thorning-Schmidt (S) i oktober 2011 overtog Statsministeriet.

 

Hun forlangte besparelser hos Københavns Politi, hvorefter Rytterafdelingen den 1. december 2012 blev et af spareknivens ofre.

 

Dog kun indtil 2017, hvor det under finanslovsforhandlingerne i december lykkedes for Dansk Folkeparti af få genindført politihestene med en finanslovbevilling på 38 millioner kroner.

 

Det kan du læse meget mere om her:

https://denkorteavis.dk/2017/nu-fik-dansk-folkeparti-heldigvis-sin-vilje-politihestene-vender-tilbage-til-de-koebenhavnske-gader/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…