|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Israelerne vil en to-statsløsning. Ikke fordi de har lyst til den, men fordi den er deres eneste mulighed for fortsat at kunne bestå. Israels modstræbende accept af to-statsløsningen er bestemt af den demografiske udvikling.
Man kunne jo spørge: Hvorfor udnytter Israel ikke bare sin militære styrke og annekterer Vestbredden, Østjerusalem og Gaza, der så kunne blive omdannet til en stat, hvor palæstinenserne kunne få rettigheder på samme måde som 2 millioner palæstinensere har det i Israel i dag?
Så var man jo så bekvemt ude over den to-statsløsning, der siden 1993 har vist sig helt umulig, fordi palæstinenserne insisterer på, at jøderne skal smides i havet. ”Fra floden til havet” er palæstinensernes dødssyge slogan, som de gentager ved enhver given lejlighed.
Men selv Israels højrefløj fastholder på trods af palæstinensernes modstand, at en et-statsløsning er en umulighed, fordi den har demografien imod sig. Spørgsmålet er nemlig, om ikke palæstinenserne i tidens løb vil sikre sig magten i området pga den demografiske udvikling.
Jøder og Palæstinensere
Der bor i det nuværende Israel ca 7 millioner jøder og ca 2 millioner palæstinensere.
Der bor på Vestbredden ca 3 millioner palæstinensere og ca 600.000 jødiske bosættere.
Der bor i Østjerusalem ca 300.000 palæstinensere.
Der bor i Gaza ca 2 millioner palæstinensere.
Der bor i Golan højderne ca 20.000 jødiske bosættere og ca 20.000 arabere.
Hvis man lægger det hele sammen, er der:
- 7,22 millioner jøder.
- 5,2 millioner palæstinensere.
Og den balance kunne man vel nogenlunde leve med som jøde, hvis ikke man vidste, at palæstinensernes fødselshyppighed er ca dobbelt så stor som den jødiske.
Så det er demografien, der presser Højrefløjen i Israel til at afvise en et-statsløsning. Ikke fordi de bryder sig om to-statsløsningen, men fordi alternativet, en et-statsløsning, ville ende med at give palæstinenserne borgerret og stemmeret mm, så de med tiden ville blive den største gruppering. Den jødiske nationalstat ville dermed blive erstattet af en palæstinensisk, og det var jo ikke meningen med det.
Her har vi så også en forklaring på, at Ehud Barak i 2000 i Camp David, hvor Clinton mæglede mellem Arafat og Ehud barak, var parat til at opgive dele af Østjerusalem og sikre en palæstinensisk stat på Vestbredden, hvis man så kunne nå til enighed om to-statsløsning. Ehud Barak vidste nemlig udmærket godt, at alternativet, en et-statsløsning, med tiden ville betyde den jødiske stats ophør.
Clinton troede den var hjemme, Barak sagde ja til alt, men der havde han gjort regning uden Arafat, der, selv om han fik alt, hvad palæstinenserne havde bedt om, alligevel afviste at verificere aftalen. Men nærmere herom nedenfor.
Barak havde altså læst skriften på væggen, og det havde høgen over alle høge, Ariel Sharon også, da han i 2005 tilsyneladende out of the blue afleverede hele Gaza til Palestinian Authority (PA) i Ramallah.
Både Barak og Sharon vidste, at hvis ikke de gav palæstinenserne deres eget land, så ville de ved en et-statsløsning blive borgere med rettigheder i Israel, hvilket på sigt ville føre til den jødiske stats opløsning.
Så når højrefløjsisraelere pludselig bliver duer og vil have en to-statsløsning, så skyldes det, at de ønsker at sikre opretholdelsen af Israel som en etnisk jødiske stat. Og derfor er det nærmest religiøs pligt for diasporaens jøder, at de nu som før skal foretage aliyah.
Og endelig er det også den demografiske udvikling der forklarer, hvorfor Israel ikke kunne drømme om at erobre Gaza. Det ville rent demografisk være en katastrofe, fordi der så ville være en for stor andel af befolkningen, der var palæstinensere.
Palæstinenserne afviser konsekvent en to-statsløsning
To-statsløsningen er set med palæstinensernes øjne en umulighed, fordi Israels område iflg dem af Allah er skænket til araberne som Koranens ”al-Aqsa”, det fjerne bedested. Det er religiøs pligt for muslimer at føre jihad i forsvaret for Al-Quds, den hellige, som muslimerne kalder Jerusalem. Og det er et svigt overfor Allah, Koranen og profeten, hvis muslimer ikke vil tage denne religiøse forpligtelse på sig.
Man skal her ikke lade sig snyde af, at det sekulære PLO i Ramallah på Vestbredden tilsyneladende har brudt med denne forpligtigelse i og med de har anerkendt staten Israel og dens ret til eksistens. Det er kun noget de siger, når de taler med Israel og os. Overfor deres tilhængere kunne de aldrig komme afsted det. Så de double talker, ganske som muslimer altid gør det.
Svend Lindhardt
