Indlæg fra læserne 7. marts: Overenskomsten

Overenskomsten
Af Jørgen Bæk
Personligt synes jeg, at Store Bededag ikke skulle afskaffes. Ideen tror jeg nok at jeg ved, hvem har fået og det er ikke Mette F. – Herregud den ene dag med traditioner som konfirmation og meget andet, hvorfor fjerne den – inden længe vil der måske blive stillet krav om en ekstra feriedag som kompensation og så er vi lige vidt!
Men hvor er det trist at se, at Enhedslisten puster til ilden og får dem med de røde faner til at demonstrere foran Christiansborg. De røde faner stammer jo fra dengang der var klassekamp i Danmark – den tid er jo for længst forbi.
Det er og bliver regeringens ret og ikke LO’s at vælge helligdage – selv om det aktuelle valg er særdeles uoverlagt.
LO kan så efterfølgende forhandle med arbejdsgiverne om at udbedre “skaden”.
Desværre er der nu nogle som ser en mulighed for ballade og bruger store bededag som løftestang til det. Heldigvis er der også mange i fagforeningerne som er fulgt med tiden og er opmærksomme på at forhandlingens vej og ikke den krigeriske , er den rette!
Men Enhedslisten, som jo er et protestparti i sin helhed, vejrer morgenluft og prøver nu på at sætte sig på fagforeningerne – hvor socialdemokraterne sad før, men med begge øjne åbne og ikke kun det ene.
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…