Indlæg fra læserne 4. september: Mistrivsel

Mistrivsel

af Visti Christensen

Er børn og unge kommet i klemme i vort hæsblæsende samfund? Er det forældrenes, skolens eller i hvert fald alle andres skyld end éns egen, og hvad skal vi stille op med det store skærmtidsforbrug?  

 

Perfekthedskultur
De fleste børn er sunde og raske. Men for mange mistrives, lyder det. Især piger fra de større klasser. Livstilfredsheden daler, og de sociale medier spiller en stor rolle. Stress, ensomhed og fysisk inaktivitet er skylden. Det skal en kommission råde bod på, for politikere vil ikke have, at så mange er kede af det. Bruges over 3 timer om dagen på sociale medier, møder man reklame. F.eks. er indlysende, at man ikke kan leve op til alle influenceres selfies og nye modekulturer. Man er ikke god nok, får forkert opfattelse af egen krop, bliver fysisk inaktiv, ser færre venner, og får kedelige symptomer på angst og depression.  

 

Hvis er skylden?
For mange år siden sang Steffen Brandt med TV2, at alt, hvad der gik én imod, var samfundets skyld. I dag opdeler man skylden på alle mulige ting. F.eks. sociale medier, skolen, lærerne, forældrene osv. Og ’eksperter’ mener, nutidens voksne har skabt et samfund, uegnet for børn at leve i. Berømthed, sejre, rigdom og social status, er målene. Man vil gerne være viis som Riis, ren som Rolf og large, som Lars. 

 

Moderaterne foreslår mistrivsel imødegået ved indførelse af ’borgerpligt’ for unge, der skal hjælpes til at komme ud af ensomhed, kedsomhed, psykisk uligevægt, mindreværdskomplekser, spiseforstyrrelse, selvskade, og hvad der ellers i lind strøm fabrikeres podcasts om. For vi kan ikke have, at 45.000 unge er uden studie eller arbejde, men tyr til depression, inaktivitet og personlig selvdestruktion, hedder det.  

 

Syndebukke
Der er fabrikeret utallige psykiske diagnoser. En sådan er nødvendig, hvis man skal have hjælp. Førhen havde nogle i skolen ’krudt i røven’. De kunne ikke sidde stille, eller tie stille. De ville slås og kravle på væggene. Nu er årsagerne af eksperter delt ud på diagnoser. For er man syg, skal man hjælpes. Og så må man udvide psykiatriens behandlinger, så de unge ikke tror, de er uhelbredeligt syge.  En syndebuk var en gedebuk, der efter syndsbekendelse sendtes ud i ørkenen efter håndspålæggelse og til en ukendt skæbne og glemsel. Men hvem er i dag syndebuk for mistrivsel? Er det 1960er-generationen, der lod deres børn passe sig selv, og hvor disse så videreførte en frihed ud over alle bredder? Eller er det deres børnebørn, der som voksne nu udlever egne drømme fremfor hensynet til ’kongebørnene’? De fleste af nutidens forældre lever gennem mobilen, og har sjældent længevarende øjenkontakt med deres børn.

 

Campuspræst
Det latinske ord ’campus’ betyder ’åben plads’. Det er lånt fra USA, og betegner et sammenhængende universitetsområde eller college, der inkluderer biblioteker, auditorier og udendørs opholdsområder. Et sådant findes i Hillerød, hvor man netop har ansat en særlig studiepræst, kaldet ’campuspræst’. Hun er halvtidspræst i Frederiksborg Slotssogn, og skal, i den anden halvdel af arbejdstiden, være til rådighed for unge, der mistrives. Hun kan opsøges, hvis man har stress, præstationsangst, lektiepres, overforbrug af sociale medier, kærestesorger, eller blot trænger til ro, pauser eller en fortrolig samtale.

 

Overforkælelse
Det er ikke særlig nyt. Præster og andre, man havde tillid til, har altid, døgnet rundt, kunnet opsøges i al fortrolighed. Spørgsmålet er, om den megen fokus på børn og unge, er gået over gevind? Skadestuerne fortæller, at bekymrede forældre ankommer pga. hudafskrabninger, der kun kræver et plaster. Førhen var der noget, der hed sjælesorg. Det betød dybere omsorg for sjælen. Og vi præster kunne godt have held til at forhindre et par selvmord over tid. Men i dag synes problemerne ikke at stikke så dybt. Og er der kun tale om overfladiske problemer, bør man måske ind imellem tage problemerne med et gran salt. 

https://www.sn.dk/hilleroed-kommune/solbjoern-vil-lytte-og-give-pauser-til-byens-studerende/  

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…