Indlæg fra læserne 29. marts: Mette Frederiksen er utroværdig

Mette Frederiksen er utroværdig

Af Birgit Klein

 

Man anede det nok: Mette Frederiksen er på tilbagetog fra nogle af de vigtigste flagskibe hun satte i søen i den tidligere regerings-periode: den for socialdemokratiet nye hårde linie i udlændingepolitikken med flere hjemsendelser og et asyl-center uden for EU (Rwanda). Også den stærkt opreklamerede ”Arne-pension” er blevet revideret. Det er som frygtet Lars Løkke og co., der på ganske kort tid har sørget for disse forringelser. Vi kan da ikke sende unge syriske kvinder, der er under uddannelse i Danmark, hjem, når vi nu er i en situation, hvor vi desperat mangler arbejdskraft på sådanne områder.

 

Nu viser Lars Løkke sig som den store frelser i Danmark, og man ser frem til den tid, hvor det til hans overraskelse vil blive klart, at denne pragmatiske, ”fremsynede” holdning bliver udnyttet og misbrugt på det groveste.

 

Ud over den sørgelige kendsgerning, at Lars Løkke tilsyneladende ikke har lært noget som helst af de mange problemer, som flygtninge-indvandrer politikken har medført i Danmark. Og han har tilsyneladende heller ikke noget imod, at vi udskifter den danske befolkning med mennesker fra Mellemøsten og Afrika, bare de bidrager til samfundsøkonomien.

 

Mette Frederiksen, du har ladet dig løbe om hjørner med af Lars Løkke. Eller måske har jeg været naiv og troet på socialdemokraternes vilje til at løse nogle af indvandringens problemer, hvor det sandsynligvis bare har været ord og varm luft for at hente stemmer fra DF.

 

Da Mette Frederiksen ikke virker som et menneske, man løber om hjørner med, er det desværre nok det sidste, der er tale om.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…