DEN STORE KNUD OG DEN LILLE KNUD
Af Lone Eriksen
Knud den Store var konge af Danmark år 1018-1035. Hans navnebror Knud Foldschack er advokat og søn af en skibsreder.
Alle Den Korte Avis´ læsere kender sagen om børn i Syrien. Knud Foldschack tilhører segmentet omkring humanisterne hos De Radikale, DR og Politiken og er en stor stjerneadvokat på parnasset. I denne personkreds er den herskende mening, at han kæmper for nogle børn, der lever langt fra Danmark!
Men lad os tage en anden vinkel på problematikken. Hvis vi forestiller os, at det han faktisk kæmper for, er at få forældrene til Danmark. Disse stadig aktive Islamiskstat krigere, som vansmægter i ørkensandet. Det ligger ikke fjernt, at Knud Foldschack bruger denne særlige metode, hvor han påstår, at han taler børnenes sag, men faktisk ønsker at forældrene kommer til Danmark. Hvorfor nu det? Han ved, at hvis han får børnene til Danmark vil det vise sig at diverse konventioner påbyder Danmark at tage forældrene med. Så er både teoristforældrene og deres børn på vej ind over grænsen!
Knud Foldschack og hans venner i Enhedslisten jubler, men prøv lige at svare på dette spørgsmål. “Tror I at Knud stiller sin lejlighed til rådighed ?”
Knud den Store var konge af Danmark og blev hyldet af folket. Hans navnebror Knud Foldschack – advokat, hyldes af en personkreds, der bevæger sig i de venstredrejede ekkokamre.