Getting your Trinity Audio player ready...
|
Vestens åndelige blindhed
af Visti Christensen
Mon nogen kender andre kulturer end den islamiske, der offentligt fejrer andres ulykke, og som direkte opsøger, og med koldt blod dræber enkeltmennesker med en konstaterbar glæde?
Blindhed
Åndelig blindhed er ikke noget, der tales ret meget om. Det er blevet ’Comme il faut’, at selv politikere undgår ubehagelighed, og finder syndebukke for egne fejltagelser, løgne og udenomssnak. Men åndelig blindhed er fortsat en manglende evne eller vilje til at ville gennemskue løgn og usandhed, undlade at undersøge ting til bunds, så manglende reaktioner forhindrer rettidig omhu.
Islams mørke
At islamisk kultur og religion er en dødsideologi, har vi vidst længe. Bare den grundtanke, at Koranen lærer, at livet efter døden er det vigtigste, og at tilværelsen her og nu kun er en forberedelsestid, burde få alle til at løbe skrigende bort. Alverdens politikere burde omgående forbyde denne totalitære isme, der fejlagtigt går under navnet religion, som i de frie, demokratiske og kulturkristne lande i Vesten, er tilladt, fordi man aldrig før den nye islamiske verdensmissions dage har troet så forkert om religion.
Argumenter
Krigen mellem Israel og den muslimske terrorregering i Gaza, tog som bekendt sin begyndelse forrige lørdag. Og i begyndelsen anerkendtes det, at det var Hamas der begyndte. Men hurtigt blev skylden og fokus flyttet over på Israel, hvis bombardementer af Gaza til overmål er blevet filmet og rundsendt til alverden, som så kan se, hvor onde jøder er. Mens argumentet for blodbadet i Israel blot er sket ud fra devisen om, at de såkaldte ’palæstinensere’ for 3 menneskealdre siden blev fordrevet fra et område.
Satanisk opfindsomhed
Hvis man vil, kan man ane en forskel på, hvorledes stridende parter agerer, og hvorledes pressens folk fordeler billeder. Ofte på så grel en måde, at man harmes derover. Og som Samuel Rachlin udtrykker det, kan man ind imellem få det indtryk, at journalister rapporterer, som var de på sightseeing, selvom deres opgave er en anden end at tage parti og forveksle israelske bomber med islamisk kynisme. Iflg. Koranen er løgn en tilladt måde at opnå egne fordele eller fremme Allahs sag på.
Diabolsk adfærd
Det er før set, at Hamas holder til i kældre på hospitaler og sender missiler fra beboelsesejendomme. Men Israel ved, at alverden beskylder dem for at gå efter at myrde civile. Kun sjældent refereres det i pressen, at Israel advarer, før de bomber. I går har de sendt en evakueringsordre til hospitalet al-Quds i Gazastribens nordlige halvdel. Og måske ved de, at Hamas igen har forskanset sig et ’godt sted’, for at kunne fortælle verden, at jødiske mordere går efter ’civile’. Påfaldende er også, at Hamas kun løslader to gidsler for at modtage 20 lastbiler med nødhjælp.
Overordnet had
Selv en venlig udstrakt hånd, og en opfordring til fred og forsoning, kan være farligt. Gustav Salinas fortæller, at han både har lagt blomster ved den jødiske og den palæstinensiske ambassade. Men til trods for hans udtalte medlidenhed og forståelse for Gazas civile palæstinenseres situation, er det ikke nok til at mildne hadet. Iflg. hans screenshots på Instagram er han blevet truet med at blive ’slagtet’, hvis han boede der. Selv den mindste venlighed mod jøder er nok til at blive ’slagtet’, hvilket er islams udtryk for udførelse af en – iflg. Koranen – hellig handling.