Getting your Trinity Audio player ready...
|
Islamisering af barnelivet
Af Kirsten Damgaard, psykolog og sexolog, medlem af Forum for islamforskning
Det går rigtig trægt for regeringens Kommission for den glemte Kvindekamp. Den arbejder ellers for “selvbestemmelse hos kvinder med etnisk minoritetsbaggrund”.
Sidste år udgav man en rapport med bla. ønsket om bedre seksualundervisning (aldeles tiltrængt ifølge min erfaring) og ønsket om at ændre navn på kristendomsfaget, og ophæve muligheden for fritagelse – også ganske hensigtsmæssigt i forhold til folkeskolens dannelsesmål.
Ved forslaget om forbud for hovedtørklæde på piger i 0-9 kl. kom der imidlertid grus i det politiske maskineri, da Lars Løkke fra Moderaterne mente det “ikke er Danmark at lovgive om hovedbeklædning”. Ja så! Men det er altså Danmark, fortsat at tillade, at små muslimske og jødiske drengebørn får mutileret deres kønsorganer! Irreversible totalt unødvendige operationer med smerter til følge. Og så flager pigerne ellers videre med ortodoks islams flag på hovedet – og lærerne med.
Juaprofessor Morten Rosenmeier har ifølge Berlingske udtalt “Vi er i stedet et demokratisk land, der holder den demokratiske fane højt, og som respekterer menneskeretskonventionens ånd og bogstav” ( jfr. Jyllandsposten 19.05.23). Virkelig?