Indlæg fra læserne 15. maj: Forårsdigt # Ikke alle kulturer er konstruktive # Nu må det stoppe

Getting your Trinity Audio player ready...

Forårsdigt

Af  Visti Christensen

 

Så mødte os foråret endnu engang,
med lyde og blomsternes duften;
med solsortens morgen- og aftensang
og svalernes kvidren i luften.  
Gad vide, om andre end os pensionister
får tid til at nyde det, inden vi mister
den evne at glemme al hverdagens knurren,
til fordel for Ringduens kærlige kurren?

For mulden er klargjort på landbrugets marker,

og solen den lokker til torve og parker.

 

Så ved vi jo godt, der er benspænd på vej,
som tærer på nerver og kræfter;
alligevel håber vi – hver for sig,
at alt bliver bedre herefter.          
For tiderne skifter, og alting forandres,
og måske med tiden vi selv burde klandres?
Vi håber, at glæden og freden kan holde
trods krigsgale tåber med hjerter så kolde.
Med ordløse bønner, vi håber og venter,
at sandhed alene må skænke os renter.

______________________________________________________________________________

 

Ikke alle kulturer er konstruktive

Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

 

Det er en herlig aften, foråret er på vej,  det er lunt og solen skinner endnu. Jeg tager en tur med havnebussen, står alene på fordækket og nyder København fra søsiden.

 

Langsomt kommer der en go-boat op på siden med 5-6  unge mænd iført sort tøj, højpuldede kasketter og store sorte skæg. Flere af dem kigger mod mig, hujer og vinker. ”Dejligt med glade unge mennesker, der nyder en sejltur”, tænker jeg, og vinker smilende tilbage. Så går de unge i bakgear: de klasker hinanden på skuldrene, griner råt og råber ”Hej gamle” til mig. Med tryk på ”gamle”. Jeg forstår, at de mener de har taget point. For tænk at jeg kunne være så naiv at tro, at det var en hilsen fra medborger til en anden i glæde over vinterens ende.

Afstumpethed

For et års tid siden var det ukendte unge af samme type, der kørte vildt hurtig imod mig på en stille gade, og bremsede hvinende og grinende en meter fra mig. En anden gang smed disse typer et par fyldte øldåser efter cyklende mig. Første oplevelse med modkulturen var imidlertid en sommerdag, hvor jeg læste Information på en bænk ved søerne, og en lille flok drenge anført af en større brun dreng helt umotiveret spyttede på mig.

 

Jeg vænner mig aldrig til denne indvandrede afstumpethed og menneskefjendske opførsel. Det er individer med sådan mentalitet og en helt uacceptabel destruktiv adfærd, som nogle kalder  perkere. Det er et grimt ord. Det er imidlertid ikke præcist nok bare at sige de “modkulturelle”. Det kunne jo ligeså godt være nazister eller rockere. Så jeg erkender hvorfor ordet “perker” bliver hængende i dagligsproget. Jeg hører det, når jeg taler med danskere om deres erfaringer med tilvandrede fremmede. Hvis indvandrere (også 2. og 3. generations) besluttede sig for at ophøre med den uanstændige nedgørende opførsel rettet mod uskyldige etniske danskere, ville ordet  sprogbrugen ganske simplet uddø. Med nogle indvandrermænds vanvidskørsel, overfald, affyring af fyrværkeri ind i menneskemængder osv. ser det bare ikke ud til at blive tilfældet.

 

Den hollandske forsker professor i sociologi Rud Koopmans  beskriver i sin bog Islams forfaldne Hus – de religiøse årsager til ufrihed og vold (2020), Den vanskelige integration af muslimske immigranter i kapitel 6.

______________________________________________________________________________

 

Nu må det stoppe

Af Helle Baldersbæk

 

Filtrene skal af smøgerne, så rygerne får tobakskrymmel i munden og måske mærker en ekstra brænden på indersiden af kinderne.

Tobak skal være gemt bag låger eller forhæng i butikkerne for ikke at friste nogen til at købe en pakke smøger.

Cigaretter skal koste over 100 kroner pakken for at forhindre nogen i at ryge.

Tobak skal forbydes.

Nu må I holde op alle sammen. 

 

Jeg besluttede at holde op med at ryge for 15 år siden, og det er jeg glad for. Jeg savner det ikke, og det kunne ikke falde mig ind hverken at smugle en ekstra karton gennem tolden eller købe en pakke. Men jeg får altså lyst til at tænde en smøg, når jeg ser skilte, hvor der står ”Tobaksrygning forbudt” – eller måske endda hvis det er strengt forbudt.

 

Jeg forstår godt bekymringen, når der gælder børn og unge. Men tror nogen for alvor, at prisen på tobak er afgørende? Bliver der brugt mere kokain, heroin, hash eller guderne må vide hvad, fordi det er dyrt= Nej vel.

 

Hvis man virkelig vil forhindre børn og unge i at bruge nikotinprodukter, gør man det strafbart at sælge det til alle under …. For eksempel 20 år. Og ikke nok med det, man sender sælgeren direkte i fængsel uden at få 200 kroner for at passere start, hvis de sælger til de unge.

 

Jamen, det kan man ikke. Loven og alt det der. Hvornår har gældende lov været en hindring for noget? Man uddeler lystigt et par tusinde statsborgerskaber med indbygget stemmeret og valgbarhed til mennesker, der kommer meget lang væk fra og som aldeles ikke sympatiserer med vores måde at anskue verden og hinanden på. Det gør man på grund af nogle hensigtserklæringer, der sagtens kan ophæves.

 

Man kunne slå millioner af mink ned på en mistanke. Lovgrundlaget er vist lidt tvivlsomt.

 

Selvfølgelig kan man forbyde salg af nikotinprodukter til unge. Hvis man altså vil.

 

Min opfordring er at sætte fokus på det, der virkelig er et problem, og hold så op med alle de skabagtigheder som at skære filteret af smøgerne, gemme dem bag låger og de hysteriske priser. Lad folk ryge i fred, hvis de er gamle nok.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…