|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ved valget til parlamentet kan der vælges mellem hele 26 politiske partier, der dækker alt fra det paneuropæiske parti Volt, til et parti for folk over 50. Dette er muligt på grund af en effektiv spærregrænse på kun 0,67 procent og et generøst partistøttesystem.
Denne gang finder valget sted uden landets mangeårige premierminister Mark Rutte, der har ledet Holland i de sidste 13 år.
Fire forskellige partier har hidtil været de største partier i hollandske meningsmålinger i løbet af året. Nu kan et femte parti blive det største ved valget onsdag, men den indvandringskritiske Geert Wilders har også sat spurten ind!
Den seneste meningsmåling søndag fra det hollandske meningsmålingsinstitut Peil.nl placerer Geert Wilders’ indvandringskritiske Frihedspartiet (PVV) på niveau med Mark Ruttes højreliberale parti, Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) – nu ledet af justitsminister Dilan Yeşilgöz-Zegerius.
Valgets overraskelse
Begge partier spås at få 26 mandater, efterfulgt med 23 mandater til valgets overraskelse – det nydannede højreorienterede NSC-parti. Den Nye Sociale Kontrakt (NSC) er et protestparti fra midten, der i august blev stiftet af Pieter Omzigt, en tidligere kristendemokratisk politiker.
En ny alliance mellem det socialdemokratiske PVDA og De Grønne (Groen Links) står ligeledes til 23 mandater. Alliancen ledes af den tidligere næstformand i Europa-Kommissionen, Frans Timmermans, som i juli besluttede at vende tilbage til hollandsk politik.
Regeringsdannelsen efter valget
Umiddelbart inden det hollandske valg ser det ud til, at der kan komme komplicerede og langvarige forhandlinger om at finde en ny regering efter valget. Der kræves støtte fra mindst 76 medlemmer for at opnå flertal i det hollandske parlament.
Valgtemaer – miljø, indvandring og governance
Den offentlige debat i Nederlandene har været på en rutsjebanetur i det forløbne år. Tidligere på året blev protestpartiet BoerBurgerBeweging (BBB) det største parti i samtlige hollandske provinser, på grund af deres modstand mod regeringens planer om at reducere landbrugets kvælstofforurening. Fra et højdepunkt i meningsmålingerne på 22 procent i maj, står partiet i dag dog kun til seks procent af stemmerne.
I flere år har populistiske og indvandringskritiske partier på Hollands ekstreme højrefløj, så som Geert Wilders og Frihedspartiet (PVV), domineret den offentlige debat i Holland. Den eklatante fremgang hos protestpartier, som først BBB og nu NSC, vidner om en populistisk tendens i hollandsk politik – i tilfældet NSC dog fra midten af hollandsk politik.
Omzigt og NSC har blandt andet opnået sin popularitet gennem nådesløs kritik af sin egen tidligere regering i en sag om administrative fejl i forbindelse med økonomisk hjælp til børnefamilier. NSC har således gjort et krav om bedre regeringsførelse – governance – til tema i valgkampen.
Omzigt og NSC kan efter valget ende som kongemager. Han har i valgkampen afholdt fra at svare på, hvem han gerne vil samarbejde med i en eventuel regering, og om han selv ønsker posten som premierminister.
Danske tilstande?
Koalitionsforhandlingerne efter valget kan meget vel ende med en regering over midten i et ellers splintret politisk landskab. Og det kunne faktisk minde om et politisk landskab, vi kender fra Danmark.
Holland vil med stor sandsynlighed stå fast på sin position som lederen af EU’s sparsommelige lande, og selv om klima- og miljøpolitik fortsat vil være vigtigt for Holland, kan vi forvente, at den grønne fane vil blive holdt mindre højt på møder i Bruxelles.
