Opdateret 2.11 klokken 7.30 …
De stort anlagte retssager mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), bliver alligevel ikke til noget.
Det oplyser Anklagemyndigheden i dag i en pressemeddelelse.
Der var afsat 14 retsdage til sagen mod Hjort Frederiksen og 28 retsdage til sagen mod Findsen.
Både Hjort Frederiksen og Findsen var tiltalt efter straffelovens paragraf 109 om at videregive hemmeligheder, der kan bringe statens sikkerhed og forhold til fremmede stater i fare, og som har en straframme på 12 år.
De to anklagede ånder lettet op. Men sagen slutter ikke her.
Der er brug for en helt ny undersøgelse, mener flere partier i Folketinget.
De vil blandt andet vil have undersøgt om statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen var involveret.
Mette Frederiksen bliver kaldt i hastesamråd og Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og De Konservative.
Ikke betryggende af hensyn til statens sikkerhed
I pressemeddelelsen begrunder Anklagemyndigheden tiltalefrafaldet med hensynet til statens sikkerhed.
”Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det af hensyn til statens sikkerhed ikke længere er betryggende at stille højt klassificerede oplysninger til rådighed for straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen,” hedder det i pressemeddelelsen, som fortsætter:
”Dermed kan sagerne om videregivelse af fortrolige oplysninger ikke gennemføres.”
Videre hedder det, at:
”De klassificerede oplysninger er helt centrale for sagerne. Uden adgang til at fremlægge dem i retten har anklagemyndigheden ingen mulighed for at løfte bevisbyrden.”
Derfor har anklagemyndigheden indstillet til justitsministeren, at sagerne ikke gennemføres.
Det har ministeren tiltrådt, og dermed er sagerne afsluttet.
”Det samme gælder sagen mod en 63-årig tidligere PET-ansat, hvor jeg har truffet beslutning om at standse sagen”, siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen ifølge pressemeddelelsen.
Henviser til kendelser i Højesteret
Som begrundelse for at aflyse sagerne henviser anklagemyndigheden til kendelser i Højesteret henholdsvis 12. oktober og 27. oktober
Den 12. oktober fastslog Højesteret, at Lars Findsen har krav på at få udlevet en kopi af både anklageskriftet mod ham og en kopi af retsbogen.
Begrænsningerne i adgangen til disse væsentlige dokumenter, som Findsen kun måtte læse hos sin advokat, havde anklagemyndigheden fået medhold i ved både byret og landsret, men blev altså omstødt af Højesteret.
I sin kendelse to uger senere den 27. oktober fastslog Højesteret, at sagen mod Claus Hjort Frederiksen er politisk og derfor skal føres ved et nævningeting.
Ligeledes fastslog Højesteret, at sagen mod den tidligere FE-chef, Lars Findsen, har så stor offentlig interesse, at den skal føres for delvis åbne døre.
Dørene kan dog lukkes, fastslog Højesteret, hvis der under bevisførelsen fremlægges dokumenter, der kan have skadelig indflydelse på Danmarks samarbejde med andre stater.
I denne forbindelse afgjorde Højesteret, at de samme forhold vedrørende dørlukning også kan gøre sig gældende under sagen mod Claus Hjort Frederiksen.
Det er således noget af en tilsnigelse, når Anklagemyndigheden dropper sagerne med den begrundelse, at der under bevisførelsen vil fremkomme oplysninger til skade for statens sikkerhed og forhold til fremmede stater.
Er nu ude med kritik af Højesteret
Hos både Anklagemyndigheden og hos Rigsadvokaten lægger man ikke skjul på sin utilfredshed med Højesterets afgørelser.
”Efter Højesterets kendelser må anklagemyndigheden konstatere, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at retsforfølge personer for brud på tavshedspligt, hvis de tavshedsbelagte oplysninger har en tilstrækkelig alvorlig karakter, og derfor ikke kan lægges frem,” hedder det i pressemeddelelsen, som fortsætter:
”Konsekvensen er, at det de facto kan være straffrit at bryde sin tavshedspligt i sager af den karakter.”
I samme forbindelse udtaler rigsadvokat Jan Reckendorff, ligeledes i pressemeddelelsen, at:
”Fra et retshåndhævelsessynspunkt er det et problem, at centrale beviser ikke kan lægges frem, men givet omstændighederne kan det ikke være anderledes,” lyder det fra Rigsadvokaten, som fortsætter:
”Hvis loven ikke kan håndhæves, betyder det i sidste ende, at vi i Danmark reelt kan stå uden et strafferetligt værn mod brud på tavshedspligten om landets mest fortrolige oplysninger.”
Men det bør der laves om på, mener Reckendorff med denne opfordring til Folketinget:
”Hvis den retstilstand skal ændres, vil det kræve en lovændring, hvilket i givet fald er op til lovgiver at beslutte.”
Men man kan jo også vende den om og sige, at der fremover bør være så meget gods i anklagerne, at de ikke bliver helt til grin, hvis offentligheden får kendskab til ordlyden i dem.
Muligheden for lukkede døre har Højesteret som nævnt ikke underkendt.
Læs hele pressemeddelelsen her:
Læs også:
https://denkorteavis.dk/2023/361617/
