Nye tal tyder på, at elever fra indvandrertunge gymnasier får for høje karakterer – Tesfaye gør ingenting

Foto: Folketinget, Steen Raashou
Getting your Trinity Audio player ready...

Gymnasier med mange elever med ikke-vestlig baggrund har ofte problemer med et lavt fagligt niveau og social kontrol blandt eleverne. Problemerne opstår typisk, når andelen af ikke etnisk danske elever overstiger 30 procent. I 2020 var det tilfældet på 17 gymnasier.

 

En del gymnasieelever hører reelt ikke hjemme i gymnasiet. Mange af dem er elever med indvandrerbaggrund.

 

De er urolige, ofte truende og sågar voldelige. De har højt fravær og lav faglighed.

 

Det er et kæmpestort problem, men der bliver ikke gjort noget ved det.

 

Det har Den Korte Avis og andre skrevet om mange gange gennem årene.

 

Ledelsen på de indvandrertunge gymnasier afviser ofte, at der overhovedet er et problem med de tosprogede elever.

 

De fleste politikere har heller ikke lyst til at tale om problemerne, som bare har fået lov til at vokse.

 

Nye tal

Men nu er der kommet nye tal, der bør få skoleledere og politikere til at vågne op.

 

Tallene underbygger meget klart, at de tosprogede gymnasieelever har store problemer med at klare sig rent fagligt.

 

Det er nye tal fra Undervisningsministeriet fra dette års studentereksamen.

 

Tallene kan læses i et debatindlæg i Berlingske, der er skrevet af Søren Lehmann, der er gymnasielærer og tidligere ansat ved Københavns åbne Gymnasium.

 

For et år siden sagde han sammen med en kollega op i protest. De kunne ikke accepterer arbejdsforholdene.

 

“Del faglige niveau var i frit fald på skolen på grund af forstyrrende og grænseoverskridende adfærd fra især elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund”, skriver Søren Lehmann i indlægget.

 

Han kalder tallene skræmmende.

 

Standpunktskarakterer og eksamenskarakterer

De skræmmende tal handler om forskelle mellem standpunktskarakterer og eksamenskarakterer.

 

På gymnasier med mange elever med indvandrerbaggrund er der en tendens til, at der er en stor forskel mellem standpunktskaraktererne og eksamenskaraktererne.

 

Det er et gennemgående træk, at standpunktskaraktererne på landets gymnasier som helhed ligger højere end eksamenskaraktererne. Men kun lidt højere.

 

På i hvert fald nogle indvandrertunge gymnasier er forskellen meget stor. Skræmmende stor.

 

Der er altså tilsyneladende en tendens til, at en del indvandrerelever får høje karakterer af lærerne.

 

Mens de karakterer de får til eksamen er meget lavere.

 

Dette mønster er meget tydeligt på Københavns åbne Gymnasium(KG), hvor omkring 50 procent af eleverne har indvandrerbaggrund. Søren Lehmann skriver:

 

“Tallene viser, at standpunktskarakteren ligger hele 3,5 karakterer højere end eksamenskarakteren i matematik-B (på KG), hvor landsgennemsnittet ligger på 0,5. Dvs syv gange højere på KG end landsgennemsnittet i matematik. I fysik og engelsk er det to-tre gange højere end landsgennemsnittet på 0,8.”

 

Social rabat

Problemet er beskrevet i en rapport fra Cepos. De mener, der er en form for social rabat til eleverne.

 

Holdningen kan tilsyneladende være den, at det er synd for eleverne, hvis de får en lav karakter og måske må forlade gymnasiet.

 

Der er også tale om en mere generel berøringsangste i forhold til tosprogede elever. En del lærere og ledere har slet ikke lyst til at være en autoritet, der skærer igennem og uddeler sanktioner.

 

Desuden betyder taxametersystemet, at skolerne får penge i forhold til antallet af elever. Det kan altså være et stort økonomisk problem for et gymnasium, hvis en del elever ikke afslutter med en eksamen. Det har den tidligere undervisningsdirektør Uffe Gravers Pedersen og forhenværende gymnasielærer Steen Laugesen Hansen skrevet flere gange om i Den Korte Avis.

 

Tesfaye sprang op som en løve og faldt ned som et lam

Den socialdemokratiske børne- og undervisningsordfører Mattias Tesfaye, har tidligere været en meget varm fortaler for et indgreb mod gymnasierne med den skæve elevfordeling.

 

Dengang Socialdemokratiet var i opposition stillede han et beslutningsforslag om et loft på 30 procent elever med udenlandsk baggrund i en gymnasieklasse. ”Hvis vi ikke vil have, at vi i Danmark lever og uddanner os adskilt, så må vi gøre noget nu,” advarede Mattias Tesfaye dengang.

 

Et par år senere medens Socialdemokratiet fortsat var i opposition, kaldte Tesfaye det for ”en mindre skandale,” at det stadig ikke var lykkedes for den daværende undervisningsminister at begrænse andelen af elever med udenlandsk baggrund i gymnasierne.

 

Da Socialdemokratiet i 2019 dannede en mindretalsregering blev der indgået en bred politisk aftale, som skulle fordele eleverne bedre.

 

Men den blev skrottet af SVM-regering, der kom til for et år siden.

 

Desværre satte regeringen ikke noget i stedet for. Derfor er problemerne uændrede. I år er der således 16 gymnasier, som har mere end 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst (et enkelt gymnasium er lukket siden 2020). (Steen Laugesen Hansen)

 

Nu, hvor Mattias Tesfaye selv er blevet undervisningsminister, er problemet lige pludselig ikke længere noget problem. Han forklarer til Berlingske, at der ikke er noget galt med de skæve gymnasier, hvis blot elevfordelingen afspejler lokalsamfundets sammensætning. Ghettogymnasier er tilsyneladende helt ok, hvis bare de ligger i et ghettoområde.

 

Tesfaye vil styrke de faglige fag i folkeskolen. Han håber, at det vil få flere folkeskoleelver til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Måske håber han, at det især vil gælde tosprogede elever.

 

Men effekten er yderst tvivlsom, så længe han ikke vil gøre det, der er helt nødvendigt:

 

Hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet.

 

Stoppe inflationen i karakterne. Og måske genindfører den gamle 13-skala.

 

Desuden skal der sættes ind med hårde sanktioner mod det uhyggeligt høje fravær samt mod asocial, truende og voldelig adfærd.

 

Hel denne omlægning skal også ske i folkeskolen. ellers går det helt galt med vores uddannelsessystem.

 

Politisk og ledelsesmæssig slaphed og “medlidenhedskarakterer” er i virkeligheden ikke en hjælp til elever med indvandrerbaggrund.

 

Det er at gøre de tosprogede elever en bjørnetjeneste, og det er et kæmpesvigt, som Søren Lehmann skriver.

 

For et år siden bebudede ledelsen på Københavns åbne Gymnasium initiativer i forhold til faglige problemer.

 

Til det konstaterer Søren Lehmann i dag “i al stilfærdighed”:

 

“Initiativerne har ikke virket” .

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…