Under optakten til valget i 2022 udtalte den færøske politiker Sjúrður Skaale på TV, at (efter hukommelsen) han mente, at det var noget underligt, at grønlandske og færøske politikere skulle afgøre, hvilken regering der skulle være i Danmark, og at man i hvert fald ikke på Færøerne ville bryde sig om, at danskerne skulle bestemme, hvordan det færøske parlament skulle være sammensat.
Det var som talt ud af mit hjerte.
Det ville være helt fint, såfremt der blev dannet et eller to nordatlantiske partier, som fik sæde i Folketinget og som deltog i beslutninger om politiske foranstaltinger af den ene eller anden art på Færøerne og i Grønland. Men at de har indflydelse på regeringsdannelsen i Folketinget er bizart.
Store bededag
Afskaffelsen af store bededag blev tromlet igennem i bedste diktatorstil, hvorunder også det færøske og det grønlandske folketingsmedlem, der fik halet regeringen op fra 87 til 89 mandater, stemte for.
Afskaffelsen havde imidlertid ingen indflydelse på Færøerne og Grønland. Det er nemlig så viseligt indrettet, at enhver lov, der vedtages i Danmark som slutpassus anfører:
”Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
Færøerne og Grønland er altså medbestemmende, når danske love skal vedtages, mens det modsatte ikke er tilfældet.
Men det skulle blive mere bizart
Det grønlandske medlem af Folketinget, Aki-Matilda Høegh-Dam (S), der blev indvalgt i Folketinget i 2019, er bl.a. medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Med sit mandat er hun altså med til at beslutte, hvordan udlændingepolitikken skal se ud – ikke i Grønland, for dér gælder danske love ikke, men i Danmark.
Hvad hun måtte mene om dette og hint, er der så heller ingen, der forstår, da hun nu har valgt at holde sine taler på grønlandsk.
EkstraBladets leder kalder det grønlandsk symbolpolitik og skriver videre:
”Folketingsformanden blev helt befippet og tilbød ekstra taletid, så hun kunne holde sit indlæg på begge sprog. Svaret kom på grønlandsk og var et nej. Spørgsmål fra andre folketingsmedlemmer blev også besvaret på grønlandsk.”
”SF’s Karsten Hønge spurgte Høegh-Dam, hvad hun siger til, at Grønlands økonomi ikke hænger sammen uden et enormt tilskud fra Danmark.– Det ville jo svare til, at Danmark hvert år ved finansloven starter med et minus på 500 milliarder. Er det slet ikke et problem, spurgte han. Han fik svar på grønlandsk. Så sagde han, det der ville han ikke være statist i. Det fik Høegh-Dam til at sige noget mere på grønlandsk, som lød meget vredt.”
Tak til Karsten Hønge for at hænge Høegh-Dam ud som en lille møgunge, der til alle mors forslag arrigt vrisser nej. Man kan se og høre episoden her.
Til gengæld var Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, begejstret. Det er da ligegyldigt, hvilket sprog der tales i Folketinget. Det er da klart, at grønlandske vælgere bedre kan følge med, hvis der tales grønlandsk i Folketinget. Så det klarer vi da bare med simultantolkning.
Mener Vanopslagh, at skatteyderne skal betale til dette barnepjat, eller mener han, at beløbet skal tages fra det mere end rigelige bloktilskud til Grønland?
Apropos bloktilskud
I 1990’erne under daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen ville Grønland melde sig ud af rigsfællesskabet. Jamen, det var der selvfølgelig slet ikke noget i vejen for.
Der var dog fra Grønlands side et aber dabei. De kunne ikke klare sig selv, så de ville gerne over en længere årrække beholde bloktilskuddet.
Hvis ikke det var så infantilt og politisk dumt at forlange både at beholde kagen og spise den, var det mere end grinagtigt.
Mon grønlænderne nu ikke én gang for alle skulle bestemme sig til, hvad de vil: beholde kagen eller spise den. Og så i øvrigt fremover sende voksne mennesker til Folketinget. Purunge politikere har vi selv nok af.
I øvrigt, hvor mange danske politikere sidder i det grønlandske/færøske parlament?
