|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
FN’s nye klimarapport har gjort det klart, at der skal handles nu, hvis vi skal stoppe katastrofale klimaændringer. Det skal gøres på den rigtige måde, for den grønne omstilling med vind og sol har ikke bremset forbruget af kul, olie og gas. Det kan kun kernekraft, som ifølge Nucleareurope i dag udgør ca. 25% af al elektricitet i EU. I Tyskland, hvor man planlægger at stoppe for kernekraft og satse på vind og sol, har man nu genåbnet gamle brunkulsminer for at sikre forsyningssikkerheden.
I Sverige ændres kursen til at satse mere på kernekraft, og Ringhals 4 (kernekraftværk) lukkes ikke som planlagt. Holdninger hos politikere bestemmer kursen – og i Danmark har man i lang tid ikke undervist og forsket i atomfysik – men er nu startet igen. Vi er kommet bagud i forhold til andre lande. Flertallet af politikere har besluttet, at vi skal satse på vind og sol, som ødelægger miljø og natur og ikke følger FN’s anbefaling om at inkludere kernekraft for at bremse CO2 udledningen.
Vindmøller og solceller kan bruges i begrænset omfang men ikke garantere forsyningssikkerhed og kan kun levere energi med backup. 60% af den vedvarende energi kommer fra biomasse af træ, som vi importerer og dermed udtynder verdens skove. I gamle dage brugte man vind til at male mel i møllerne, og små vindmøller kunne trække vand op til kreaturer på marken. De generede ikke på samme måde som de store ressourcekrævende vindmøller, der forurener naturen og generer naboer til dem. Måske har nogle fugle lært at flyve udenom møllerne, men mange insekter dræbes stadigt.
Man har for nylig overfløjet Nordsøen for at finde et velegnet område til en energiø, der med 10 vindmølleparker skal forsyne landene omkring os med grøn energi … når vinden altså blæser! Man regner med, at noget af energien skal omdannes til PtX (brint og ammoniak), hvilket kræver megen stabil energi, som faktisk kunne komme fra kernekraft. Alt sammen til en pris af ca. 200 mia. kr. + ekstra udgifter til kabelforbindelser, som skal sikres mod uheld, terror og storme. Til opførelse af energiø m.m. skal der desuden skaffes arbejdskraft til at servicere, og mennesker fra arbejdsstyrken vil sikkert hellere arbejde på en vindø end på et plejehjem. Det bliver dyrt for Danmark, og samtidig ødelægges miljø og natur både på land og til havs! Skatteyderne protesterer og betaler!
Det bliver et stort stykke af Nordsøen, der skal okkuperes til ø og møller og ikke længere kan bruges til fiskeri eller sejlruter men kun til transport af folk og skibe til vedligeholdelse. Udgifterne vil være vedvarende sammen med energien, og ca. hver 25. år skal møllerne eller i hvert fald møllevingerne udskiftes og kasseres, hvis man ikke har fundet på at kunne genanvende dem. Afskalning fra disse møllevinger, der indeholder giftigt materiale, har man ikke undersøgt eller fundet en løsning på! Der kan desuden ske lækager med skadelige gasser fra brint- og ammoniakrør.
Solceller burde holde sig til tage o.l. som fx Olafur Eliassons lille solcellelampe. Landbrugsjord omdannes mange steder til solcelle-marker (VE-jord), og for landmanden er det lettere at bruge jorden til solceller og tjene mere ved at sidde med hænderne i skødet end dyrke føde til mennesker. Landbrugsarealer reduceres som ønsket, og solcelle-marker skal ikke gødes, men der er i hvert fald mindre biodiversitet på VE-jord end på landbrugsjord, selvom man egtl. ønsker mere biodiversitet.
Earth Overshoot Day (jordens overforbrugsdag) er dagen, hvor jordens naturressourer er opbrugt for i år. Den var i Danmark den 28. marts 2023, i Sverige 3. april, i Norge 12. april og i Tyskland 4. maj, mens den ligger omkring 28. juli 2023 for jorden som helhed. Danmark har et overforbrug af næsten alt, og hvis resten af verden levede som os, skulle vi bruge 4 jordkloder. Vi skal bruge færre ressourcer også med energi, hvor atom-minireaktorer bruger langt færre ressourcer end fx vindkraft.
Folk, der deltager i debatten om klimaændringer, er ofte for vind og sol og imod kernekraft. Men fakta er, at vind og sol ikke kan bremse katastrofale klimaændringer, og at kernekraft er nødvendig. Vi skal handle og ikke vente, til Grønland er isfri om sommeren, og permafrosten i arktiske områder smelter, så store mængder metan slipper ud i atmosfæren, for så går det helt galt, og det bliver dyrt.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com
