Greta Thunberg ved pro-palæstinensiske demonstrationer – klimaindustrien i store vanskeligheder

Getting your Trinity Audio player ready...

Noget tyder på, at klimaets ypperstepræstinde, Greta Thunberg, har besluttet at udvide virksomheden med nye forretningsområder, og foreløbigt har hun set en mulighed i antisemitisme, som jo er højeste mode blandt de unge.

 

For nogle dage siden optrådte hun under en pro-palæstinensisk demonstration i Stockholm med sloganet ”Knus zionismen”. Ved en anden lejlighed har hun fremvist et skilt med påskriften ”Stop folkemordet” (på palæstinenserne, må man forstå). Forklaringen på sammenhængen mellem ”klimakampen” og jødehadet gav hun for et par uger siden i Amsterdam, hvor hun meddelte, at der ikke kan være ”klimaretfærdighed i et okkuperet land”. Hun mener åbenbart, at Gaza er besat af Israel, selvom israelerne forlod området i 2005.

 

Men man forstår hendes ønske om at udvide butikken, for det går nemlig ikke godt med den grønne omstilling, som er ved at tabe pusten, i takt med at folk vågner op af drømmen om det fossilfri utopia.

 

De grønne planer er løbet ind i store vanskeligheder. Bl.a. er mange havvindmølle-projekter endt i et økonomisk uføre og har svært ved at skaffe finansiering. Sidste måned måtte verdens største vindmølle-virksomhed, Ørsted, opgive to større projekter om havvindmøller ud for New Jerseys kyst, ligesom virksomheden har suspenderet havvindmølle-planer i Maryland og Delaware. Samme skæbne har ramt andre virksomheders projekter i Massachusetts, Rhode Island, New York og Connecticut. En række selskaber må betale millioner for at bryde deres kontrakter.

 

Også det tyske selskab, Siemens Gamesa Renewable Energy, har måttet opgive planen om at producere vindmøllevinger i Portsmouth, Virginia.

 

Ifølge Bloomberg er mindst halvdelen af de amerikanske vindmølle-kontrakter enten blevet ophævet eller truet med at blive det. Årsagerne er den løbske inflation, de høje renter, vanskeligheder med forsyningskæderne og finansielle problemer.

 

Det går heller ikke godt med markedet for elektriske biler (EV).

 

Ford har udsigt til at tabe $4,5 milliarder på EV-satsningen i 2023 og vil udskyde nye investeringer i denne niche. Også virksomheder som General Motors og Honda har måttet nedtone deres engagement i EV, ligesom Elon Musk måske vil udsætte sin plan om at investere $1 milliard i produktion af elektriske biler i Mexico.

 

De fleste EV-producenter taber penge på hver eneste produceret bil. I tredje kvartal af indeværende år har Ford ifølge Fox News måttet ryste op med $62.000 pr. produceret elektrisk bil.

 

Bilforhandlerne melder om lagre af elektriske biler, som ingen vil købe.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…