Grænsekontrol: Litauer snuppet med 277 stjålne cykler til en værdi på omkring én million kroner

Foto: Privat

En baglandspatrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling UKA Vest afslørede onsdag formiddag en litauisk indregistreret lastvogn fyldt med stjålne cykler til en værdi på omkring en million kroner.

 

Den litauiske lastbil var på vej sydpå og blev standset og kontrolleret, inden den nåede til grænsen mellem Danmark og Tyskland.

 

Fundet blev gjort af en patrulje fra UKA Vest i en baglandskontrol på rastepladsen Hylkedal V på Den Sønderjyske Motorvej.

 

Internationalt samarbejde

Det var et internationalt samarbejde via Europol mellem dansk, norsk og svensk politi UKA Vest på sporet af de mange stjålne cykler.

 

De tre lande gennemfører i øjeblikket en særlig indsats med fokus på omrejsende kriminelle.

 

Via samarbejdet lykkedes det baglandspatruljen fra UKA Vest at finde og standse lastbilen.

 

Litaueren var i forvejen efterlyst af norsk politi

Efterfølgende blev der i samarbejde med norsk politi fundet et gerningssted i Norge, hvor de 277 nye cykler viste sig at være stjålet.

 

Den litauiske chauffør blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag, hvor dommeren varetægtsfængslede ham i fire uger.

 

Chaufføren var i forvejen efterlyst for lignende kriminalitet i Norge.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…