Flere gange onsdag måtte den store vægt i brug ved grænsekontrollen i Rødbyhavn, fordi udenlandske varebiler kom alt for tungt belæsset i land fra færgen. De blev alle sigtet for at køre med overlæs.
Den første blev vejet og fundet for tung klokken 6.00, hvor en varebil med en 44-årig udenlandsk mand ved rattet blev kontrolleret.
Bilen vejede 940 kilo mere end tilladt, og det er et overlæs på 26 procent. Den 44-årige betalte en bøde på 2.000 kroner på stedet.
Samtidig blev en anden varebil med en 40-årig mandlig chauffør kontrolleret. Her var der 740 kilo for meget med, og det giver et overlæs på 21 procent. Det blev også til en bøde på 2.000 kroner.
Klokken 8.33 blev en udenlandsk varebil med en 46-årig udenlandsk mand tjekket. Der var 19 procent eller 680 kilo for meget i bilen, og den 46-årige fik en bøde på 1.500 kroner.
Ved at være sidste udkald
Formentlig inspireret af landets EU- og Marrakech begejstrede udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har regeringen besluttet at skære kraftigt i grænsekontrollen.
Det sker med virkning fra den 12. maj.
På denne dato afskaffes grænsekontrollen mod Sverige helt til glæde for indvandrerbanderne på begge sider af Øresund.
De får nu rige muligheder for at udbygge dels deres samarbejde og dels for alvor føre deres brutale indbyrdes krige med skyderier og sprængstoffer, der bringer sagesløse mennesker i livsfare.
Et paradis for narkosmuglere og udviste kriminelle
Mod Tyskland vil grænsekontrollen blive neddroslet til et endnu større minimum, end den i forvejen er.
Det vil især skabe et paradis for narkosmuglere for slet ikke at tale om udviste kriminelle, som nu vil få langt større muligheder for at vende tilbage og fortsætte med vold og udplyndring af den danske befolkning.
Ligeledes vil udrejsekontrollen, der især foretages ved den dansk-tyske landegrænse og i Københavns lufthavn blive svækket.
Ved landegrænsen med pågribelse af udlændinge på vej ud af landet i biler proppet med tyvekoster og i lufthavnen med afsløring af udlændinge på vej ud af landet med kufferter spækket med narkopenge.
Dertil kommer, at regeringen nu også lægger Danmark mere eller mindre åbent på et tidspunkt, hvor illegale migranter vælter ind i EU i antal, der er det højeste siden 2017.
”Lige nu er danskernes tryghed den vigtigste opgave i dansk politik,” skrev statsminister Mette Fredriksen (S) i en kronik i Berlingske den 23. august 2022.
Papir er taknemligt, som man siger.
Kilder til denne artikel:
https://www.berlingske.dk/kronikker/lad-os-passe-paa-fremtiden