Tidligere efterretningschef: Israel begik to store fejl, og det udnyttede Hamas – nu svarer Israel igen med landoffensiv

Yossi Kuperwasser, IDSF
Getting your Trinity Audio player ready...

Nu kommer Israels landoffensiv ind i Gaza.

 

Israel oplyser ifølge Reuters fredag morgen, at man vil foretage betydelige operationer i Gaza by i de kommende dage.

 

Det kan ske inden for 24 timer, men det kan også vare lidt længere.

 

Danskere i Israel og Gaza bliver evakueret med militærfly inden for de kommende timer.

 

Israel opfordrer 1,1  million indbyggerne i Gaza til at søge mod syd.

 

Det betyder efter alle vurderinger, at Israel indenfor kort tid vil foretage en landoffensiv i Gaza, og at det bliver blodigt på begge sider.

 

Men Israel vil en gang for alle have udslettet Hamas og have kontrol med Gaza, så israelerne ikke skal frygte et nyt terrorangreb, som det der fandt sted lørdag.

 

Israel blev overrumplet og det må ikke ske igen.

 

Israel blev overrumplet

Israel blev i den grad overrumplet, da Hamas-terrorister forleden gennemførte modbydelige angreb på civile israelere. Adskillige fredelige mennesker blev ved den lejlighed slagtet uden varsel. Herunder børn og deres forældre.

 

Angreb som disse har ikke meget med militære operationer at gøre. Man udvalgte sig ofre, som ikke kunne yde den store militære modstand.

 

Dermed prøvede man at sende et signal om palæstinensisk styrke. Men i realiteten fik man demonstreret, hvor svagt palæstinenserne står.

 

At slå små børn og gamle mennesker ihjel er ikke et udtryk for styrke. Det er et udtryk for svaghed og barbarisk afstumpethed.

 

De afspejler en palæstinensisk verden i dyb krise. Man prøver ikke engang længere at opretholde en illusion om, at man er krigere. Nu er det kommet så vidt, at man bare går efter at slagte.

 

Tilbage står det store spørgsmål:

 

Hvordan kunne det gå til, at Israels stærke militær lod sig overrumple af militært fuldstændig betydningsløse voldsmænd?

 

Forhenværende israelsk brigadegeneral har to forklaringer

Den forhenværende israelske brigadegeneral, Yossi Kuperwasser, der engang var en af cheferne i den israelske hærs efterretningsafdeling, kom forleden med  en vigtig del af svaret. Vi taler om en efterretningstjeneste, der har været vidt berømmet.

 

Den tyske avis BILD bragte forleden et interview med Kuperwasser, hvor man stillede ham det store spørgsmål: Hvordan i alverden kunne dette ske?

 

Kuperwasser peger på en simpel kendsgerning: Selv disse skrappe efterretningsfolk viser ind imellem menneskelige svagheder. I israelske efterretningscirkler var der således et ønske om eller en længsel efter, at man kunne finde konstruktive kontaktflader i forhold til palæstinenserne.

 

Israel undervurderede Hamas og troede på deres skønmaleri

Man forsøgte således at anskue Hamas ud fra, at de trods alt ønskede at tage nogle positive skridt for at forbedre palæstinensernes forhold i Gaza.

 

Man fik således bildt sig selv ind, at Hamas ville  blive mere konstruktivt, hvis man gav tusindvis af palæstinensere mulighed for dagligt at komme til Israel og arbejde. Eller sagt på en anden måde:

 

Man købte Hamas’ skønmalerier af de palæstinensiske hensigter – og åbnede sine døre for ekstremisterne.

 

Man købte i et vist omfang forestillingen om, at Hamas’ ærinde bare var at skabe bedre forhold for palæstinenserne i Gaza. Og det mente man så, at man skulle støtte ved at åbne sine døre for palæstinensisk tilstrømning til Israel.

 

Den naive tankegang var, at det ville skabe en god stemning i forhold til Hamas og andre at tage imod mange palæstinensere.

 

Hamas øjnede muligheden for at udnytte naiviteten i disse israelske kredse.

 

Man holdt igen med større angreb på Israel og søgte i stedet at give israelerne en betryggende forestilling om, at man kunne komme overens med Hamas og andre, hvis bare de kunne komme til Israel og arbejde.

 

Hamas gjorde gode miner til slet spil, mens man i det skjulte arbejdede på sine angrebsplaner mod Israel. Man levede så med, at det medførte kritik fra (endnu) mere rabiate palæstinensiske kræfter.

 

Det virkede. Israel sænkede paraderne og gav Hamas og andre radikale kræfter mulighed for at forberede sig på angreb mod Israel. Og angrebet kom, som vi nu ved.

 

Israel overvurderede sig selv og sine højteknologiske våben

Kuperwasser konstaterer, at den israelske undervurdering af Hamas gik hånd i hånd med en anden israelsk fejl: Man overvurderede sig selv. Man havde for blind tillid til sin egen militære styrke.

 

Man troede, at denne styrke ville afskrække palæstinenserne fra at forsøge terrorangreb. Vi ved nu, at man også her begik en fejltagelse. Palæstinenserne stod parat til at gå til angreb. Og israelerne havde sænket paraderne.

 

Ingen i den israelske hær synes at have forudset den form for angreb, som skabte det blodige kaos den 7. oktober. Tusindvis af Hamas-fanatikere trængte over de israelske grænser og begyndte at myrde løs, voldtage og terrorisere sagesløse civile.

 

Mere end 1200 mennesker blev dræbt. Kvinder, mænd,  børn og gamle. Det blev den blodigste dag for jøder siden siden afslutningen på Holocaust i 1945.

 

Når det kunne gå så galt, hang det sammen med, at den israelske ledelse fejlagtigt troede, at man havde garderet sig.

 

Man havde grebet ind over for de tunneler, som Hamas-krigerne havde brugt til at gå til angreb på Israel. Og man havde tilsyneladende fundet et effektivt svar på de palæstinensiske raketangreb, som spredte terror.

 

Israel troede det var nok at de kunne stoppe raketter – og var uforberedt på terror i stor skala

Her var det afgørende, at man havde udviklet den meget omtalte forsvarssystem “Iron Dome”, der beskyttede mod raketangreb.

 

Dette blev en meget vigtig del af det israelske forsvar. Man kunne afvise palæstinensiske raketangreb uden at blive trukket ind i direkte konfrontationer på slagmarken.

 

Det gav en ny israelsk sikkerhedsfølelse. Men det skulle vise sig, at denne hightech-grænsemur ikke gav den ubetingede sikkerhed, som man havde håbet på.

 

Israelerne opdagede ikke, at palæstinenserne havde udtænkt et modtræk til Iron Dome.

 

I stedet for at forsøge at gå til åbent angreb på Iron Dome, valgte Hamas at bruge et hav af mindre angreb, hvor man myrdede løs på forsvarsløse israelske civile.

 

Mere end 1200 mennesker blev dræbt ved disse angreb. Et frygteligt blodbad. Mange civile blev ført bort. Kvinder blev udsat for modbydelige seksuelle krænkelser.

 

Det var for så vidt en form for guerillakrig, der her blev praktiseret af palæstinenserne. Men denne guerillakrig var afskyelig i sin brutalitet over for sagesløse mennesker, herunder børn.

 

Skamstøtte over Hamas og en ny virkelighed for Israel

Disse begivenheder vil stå som en historisk skamstøtte over Hamas og sympatiserende kræfter. Men de vil også stå som et symbol på et israelsk overmod, der blev straffet. Israelerne havde simpelt hen undervurderet, hvor langt Hamas’ udgave af guerillakrig ville gå.

 

Man må gå ud fra, at den israelske hær vil drage sin lære af dette fatale forløb. Fremover vil man formentlig være helt anderledes opmærksom på at gribe hårdt og hurtigt ind over for den slags civile aktiviteter, der reelt tjener et krigsformål.

 

Og man vil næppe gentage fejlen med at undervurdere modstanderens (Hamas’) evne til overrumplingsangreb.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…