Getting your Trinity Audio player ready...
|
Fire muslimer er netop blevet anholdt i Spanien. De er mistænkt for at planlægge terror.
Den islamisk terror griber igen om sig i Europa.
Europa kan stå overfor en flodbølge af terror ligesom den i 2014 og årene efter. – eller værre.
De mistænkte terrorister i Spanien
Gruppen af radikaliserede muslimer i Spanien blev overvåget af politiet. Og politiet slog til, da faren for et terrorangreb blev overhængende.
Politiet kunne se, at gruppen hentede en brugsanvisning på nettet, der viser, hvordan man får det højeksplosive stof TATP, Satans Moder, til at eksplodere.
Satans Moder er blevet brugt af flere islamiske terrorgrupper som for eksempel Islamisk Stat.
Det blev også brugt i terrorangrebet i Barcelona i 2017, som dræbte 16 mennesker og sårede flere hundrede. Og det blev brugt af selvmordsbombere i London den 7.7 2005.
Anholdelserne fandt sted flere steder i Spanien: Madrid, Cubelles nær Barcelona og byen Huetor-Tajar nær den sydspanske by Granada.
På videooptagelser kan man se politiet anholde de fire personer.
Betjente fjernede også store kasser med bevismateriale fra de mistænktes hjem, inklusive en, der så ud til at indeholde et stort sværd i samurai-stil.
Politiet sagde, at de alle var blevet anholdt på mistanke om forbrydelser, herunder glorificering af terrorisme.
Lokale medier rapporterede, at to af de anholdte var spanske statsborgere, som for nylig var konverteret til islam. Tre af de tilbageholdte er i tyverne, mens den fjerde er 31 år.
De opfordrede blandt andet andre til at udgyde deres blod for at genoprette det muslimsk-styrede område på den Iberiske Halvø kaldet Al-Andalus og genoprette kalifatet.”
Anholdelserne var en forebyggende foranstaltning, fordi gruppen var blevet stærkt radikaliseret i de seneste uger.
Konflikten mellem Israel og terrorgruppen Hamas i Gaza har medført at trusselsniveauet er blevet hævet til højeste eller næsthøjeste niveau. Ikke kun i Spanien.
Europa kan stå overfor ny bølge af terror
Efteråret kan blive farligt for Europa.
Europa kan komme til at opleve en bølge af islamisk terror, som den Europa oplevede fra 2014 og tre år frem. Måske værre.
For små ti år siden begyndte den islamiske terrorbølgen også i Bruxelles på det jødiske museum. Senere fulgte flere store islamiske terrorangreb i Paris, London, Bruxelles. København blev også ramt med et angreb på Krudttønden og Synagogen i 2016.
Det er sådan en kaskade af modbydelige terrorangreb, vi måske igen vil opleve.
Store angreb eller enkeltmands-terror
Det kan være stort anlagte terrorangreb som angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i 2016.
Men der kan også komme flere angreb udført af enkeltpersoner med et skydevåben eller en kniv, som de to angreb, der lige har fundet sted.
Det ene i Bruxelles, hvor den fundamentalistiske muslim Abdesalem Lassoued fra Tunesien myrdede to svenskere.
Abdesalam Lassouer havde blandt andet på de sociale medier skrevet, at Israels angreb på Gaza var en overskridelse af den røde linje. Han havde også erklærede sig som tilhænger af Islamisk Stat.
Få dage før blev en gymnasielærer i Frankrig stukket ned af en anden fundamentalistisk muslim.
Disse to terrorangreb i Belgien og Frankrig kan være begyndelse til en bølge af terror. Det siger terrorforskeren Tore Hamming til Berlingske.
Inden for få dage har bombetrusler ført til evakuering af seks franske lufthavne samt Versailles-slottet og Louvre-museet.
Hamas’ angreb på Israel kan få lavinen til at rulle
Det er ikke mindst konflikten mellem Israel og Hamas, der kan få lavinen til at rulle.
“Der er ikke noget, der mobiliserer bedre end en konflikt med Israel og de billeder, der kommer ud fra Gaza, kan radikalisere folk, der ellers ikke er specielt radikale. Vi har et politisk klima, der er vanvittigt anspændt, og mange faktorer, der kan radikalisere og mobilisere den muslimske verden lige nu,” siger Tore Hamming til Weekendavisen.
Jacob Kaarsbo, der er sikkerhedspolitisk analytiker, siger, at konflikten mellem Israel og Hamas har skabt en “ubehagelig cocktail”, der kan føre til øget rekruttering og handlevillighed i terrororganisationer. (Berlingske)
Han nævner også koranafbrændingerne som mulig årsag til, at det var svenskere, der var målet for den muslimske terrorist.
Danmark står højt på de muslimske terroristers liste
Der er høj risiko for, at vi kan se flere af den her type angreb i den kommende tid.
Og Danmark er udsat. Vi står højt på de muslimske terroristers liste.
Jacob Kaarsbo siger, at de to svenskere ligeså godt kunne have været danskere.
Terrortruslen mod Danmark er meget alvorlig og trusselsniveauet ligger nu lige under det højeste niveau.
“Vi skal se PET’s vurdering som 4,9 på skalaen. Der er en klar hensigt udefra om at ramme os, og det er super alvorligt. Hvis man skulle skærpe det til niveau fem, så kræver det konkrete oplysninger om et planlagt angreb”, siger han til Berlingske.
Politikere ved at vågne
Flere europæiske politikere er blevet nervøse.
Den franske indenrigsminister Gerald Darmanin siger, at trusselsbilledet er radikalt forandret, ikke blot i Frankrig men i hele Europa.
Han vil stramme lovgivningen.
Storbritanniens konservative regering og Italiens indvandringskritiske regering har længe kæmpet for at bremse tilstrømningen til Europa og deres egne lande op.
Og nu er Sverige for alvor ved at komme med på vognen af strammer-lande.
Tyskland er på vej. Men de tre regeringspartier er indbyrdes uenige. Lidt ligesom i Danmark.
EU’s Ursula Von de Leyen taler også op at stramme reglerne, så flere afviste asylansøgere kan blive sendt hurtigt ud af Europa.
Abdesalem Lassoued var asylansøger men for længst afvist. Alligevel rejste han rundt i Europa og blev tilsyneladende tilmed overvåget – uden at blive sendt ud af landet.
Men som så ofte før kan man frygte, at det er for lidt og for sent.