Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hamas’ terror har rystet Europa.
Men Tyrkiets præsident Erdogan, som er med i NATO, og dermed allieret med Danmark, kan tilsyneladende ikke se noget problem. Han støtter denne terror med brask og bram og allierer sig med Israels fjender.
Erdogan hylder ligefrem de bloddryppende islamistiske aggressorer som “befriere”. Det står ikke helt klart, hvem der efter hans mening bliver befriet fra hvad. Men Erdogan efterlader i hvert fald ingen tvivl om, at han holder hånden over Hamas.
Som han forklarer sine tilhængere i det tyrkiske regeringsparti AKP: “Hamas er ingen terrororganisation, men en befrielses- og muhajeddin-gruppe.” (Det vil sige en gruppe af muslimske frihedskæmpere).
En interessant oplysning på baggrund af Hamas’ afgørende ansvar for angrebene på Israel med den 7. oktober.
Den 7. oktober trængte Hamas til fods, over vandet og i luften ind i Israel og myrdede 1400 israelere på den mest sadistiske og barbariske måde.
260 deltagere til en musikfestival blev mejet ned, og mange hundere tortureret og dræbt i flere små kibbutzer.
Den islamiske terrororganisationen Hamas er ansvarlig for denne massakre på mænd, kvinder, børn, småbørn og gamle mennesker.
Iran åbner ny front
Torsdag morgen sket en ny udvidelse af den islamiske front om Israel.
Iran åbner ny front mod Israel, skriver den tyske avis BILD.
Det er de iransk-kontrollerede Houthi-militser fra Yemen, som har erklæret Israel krig og derefter angrebet med ballistiske missiler, ifølge avisen.
Islamisk voldskultur
Hamas repræsenterer en ekstremt voldelig kultur. Det samme gør deres samarbejdspartnere i Hizbollah. Disse organisationer har den helt afgørende rolle i Gaza og på Vestbredden.
Hvis man skal tage kampen op mod denne voldskultur, må man selv være indstillet på og udrustet til at udøve skrappe og effektive former for vold. Det er det, Israel gør i øjeblikket.
De israelske styrker er nu i gang med kampen for at nedbryde det system af tunneller og andre underjordiske forbindelseslinjer, som Hamas står bag. En farefuld opgave for de involverede soldater.
Faren er særlig stor, fordi Hamas og samarbejdspartnere har skjult våben og sprængstoffer midt inde i civil bymæssig bebyggelse. Dette er et forsøg på at ramme israelske soldater, hvor de ikke forudser det.
Ramt af egne raketter
Men samtidig risikerer Hamas i betydeligt omfang at blive ramt af sine egne raketter og andre våben.
Under israelske militære operationer kan man se flere eksplosioner, der følger lige efter hinanden. Det skyldes jævnligt, at de tunneler, våbenlagre og bomber, som palæstinenserne selv har anbragt, bliver ramt og eksploderer på stribe – ofte i beboelseskvarterer.
Palæstinensiske indbyggere kan således komme til at fungere som levende bombeskjold, der bliver ramt at bomber fra deres egne.
Civile indgår også som en kynisk del af krigsførelsen på den måde, at man målrettet placerer civile midt i særligt farlige eller særligt udsatte områder – såsom hospitaler.
Den ene mulighed er, at de bliver dræbt. Den anden mulighed er, at man presser israelerne til ikke at bombe, fordi der er betydelig risiko for civile tab. Denne konflikt har blandt andet haft en central rolle i forbindelse med hospitaler.
Krig er i sig selv frygtelig. Og det er en særligt led måde at føre krig på, når man dækker sig bag uskyldige civile for at forhindre fjendens angreb. Denne metode bliver brugt af Hamas og dets allierede. Og den presser de israelske styrker ud i at skulle foretage nogle meget ubehagelige valg.
De underjordiske tunneller
Men israelerne har efterhånden fået betydelig erfaring med at håndtere denne form for krig. Man er således blevet dygtige til at håndtere Hamas’ ‘hemmelige våben’: de underjordiske tunneller.
Ifølge det israelske militær har man ramt 150 underjordiske mål. Man har samtidig ramt en række prominente Hamas-ledere.
Én af dem er Asem Abu Rakaba, der ledede den store aktion, hvor terroristerne brugte paragliders til at komme ind på den før omtalte festival og myrde løs blandt de unge festivaldeltagere.,
“En ildkraft, som aldrig er set før”
Man kan naturligvis ikke med sikkerhed forudse udfaldet af de kampe, der i øjeblikket raser i Gaza og på Vestbredden. Meget kan nå at ske endnu.
Men det står klart, at israelerne går ind i kampen med voldsom styrke. En oberst blev lørdag citeret for, at de israelske styrker betjener sig af en ildkraft, som “aldrig er set før”.
Samtidig sagde brigadegeneral Gilad Keinan fra luftvåbnet, at omkring hundrede kampfly natten i forvejen havde ødelagt hundredevis af Hamas-våben.
Der er tale om en voldsom landoffensiv kombineret med massive angreb fra luften og fra havet. Nu overvejer den israelske militærledelse, hvad der videre skal ske. Skytset er især rettet mod Gaza By og dens omgivelser.
Under alle omstændigheder er der udsigt til massive, tungt bevæbnede angreb på Hamas’ forsvarsværker.
Militært set vil det sætte islamisterne i Gaza under voldsomt pres. De har næppe udsigt til at kunne modstå presset. Det kan således meget vel gå, som det er gået før: Trods beskedenhed i antal går israelerne i offensiven – med succes.
Erdogans problemer
Det er naturligvis et problem for Hamas og Hizbollah. Men det er også et problem for den tyrkiske præsident, islamisten Erdogan. Han har så yderligere det problem, at han hverken kan eller vil engagere sig militært i denne konflikt.
Det ville have helt uoverskuelige følger, hvis Erdogan gik i krig for at støtte Hizbollah og Hamas – Tyrkiet er som bekendt medlem af NATO. Derfor ville han ikke drømme om at gøre det.
Så han har måttet se til, mens hans islamistiske venner i Hamas og Hizbollah har enorme vanskeligheder med at finde ud af, hvad de militært skal stille op med Israel.
“Målet er at ødelægge alt, hvad der har med Hamas at gøre”
Israel sætter massivt ind med angreb på jorden, i luften og fra havet. Som en general formulerer det: “Målet er klart: at ødelægge alt, hvad der har med Hamas at gøre.”
Der står mange israelske soldater i Gaza-striben. Og der gennemføres massive angreb fra luften, søen og over land mod Gaza By og dens omgivelser. Den israelske militærledelse overvejer nu, hvad der videre skal ske. Den landoffensiv mod Hamas, som er i fuld gang, vil under alle omstændigheder blive udvidet.
Erdogan i alvorlig klemme
Tilbage står den tyrkiske præsident Erdogan. Han er kommet i alvorlig klemme.
Erdogan så meget gerne, at han sammen med andre islamister fik væsentligt større indflydelse på slagets gang i kampen om Gaza og Vestbredden. Men han og andre islamister har svært ved at få en sådan større indflydelse.
Han styrer ikke slagets gang – hverken når det gælder Gaza eller Vestbredden. Det er henholdsvis Israel og Hamas, der spiller hovedrollerne dér, med Israel som den dominerende kraft.
Erdogan prøver at hente den indflydelse, han kan få i samarbejde med andre islamister. Han prøver at hænge på.
Men det er ikke disse kræfter, der bestemmer takten. Det er Israel i tæt samarbejde med USA og med klar støtte fra Europas demokratier.
Der ligger hårde kampe forude, sikkert også blodige kampe. Men Vesten, herunder Israel er vågnet til dåd.
“The Iron Dome”
Israel fik lullet sig ind i en farlig forestilling om, at man ikke længere for alvor var truet på sin sikkerhed, efter at man havde skabt det formidable forsvarssystem ‘The Iron Dome’ (‘Jernkuplen’).
Men nu har man gjort sig klart, at ‘The Iron Dome’ ikke giver usårlighed. Nu er man rustet til at føre kampen mod terror på nøgterne betingelser.
Danmark har sendt utvetydige signaler om, at vi er parate til at deltage i denne kamp.