Den ansvarlige minister er rasende, og Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har indkaldt til samråd.
Det viser sig nu, at formentlig adskillige kriminelle udlændinge har fået dansk statsborgerskab som følge af sløseri i Indfødsretskontoret, der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Ingen aner, hvor mange der er tale om.
Men alt i alt drejer det sig om små otte tusinde mennesker, helst præcist 7.882, som ikke har fået deres oplysninger om tidligere kriminalitet tjekket, efter at de havde afgivet dem som en betingelse for at få dansk statsborgerskab.
Når en person ansøger om statsborgerskab i Danmark, skriver vedkommende under på en tro- og loveerklæring om, at ansøgeren ikke har begået strafbare forhold i udlandet samt under sit ophold i Danmark.
For cirka ti år siden viste det sig imidlertid, at flere underskrifter var afgivet på trods af kriminalitet, og i 2018 fik Dansk Folkeparti gennemført, at underskrifternes pålidelighed skal tjekkes.
Men det er ikke sket siden 2021
Det er udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) selv, som i et notat til Folketingets Indfødsretsudvalg gør opmærksom på sløseriet.
”Jeg er den 2. maj 2023 blevet orienteret om, at der ikke er gennemført systematiske supplerende kriminalitetstjek af de personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation, siden gennemgangen i januar 2021,” skriver Kaare Dybvad Bek blandt andet og fortsætter:
”Jeg er blevet oplyst, at det skyldes en prioritering af opgaverne i Indfødsretskontoret, som er foretaget af kontoret selv. Jeg er samtidig blevet orienteret om, at der endnu ikke i Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet fulgt op på de to sager, der blev identificeret ved det seneste supplerende kriminalitetstjek i januar 2021.”
”Det er stærkt beklageligt,” understreger Dybvad Bek, ”og jeg har derfor indskærpet, at hvis en sådan prioritering skal foretages, hører den til på ministerens bord.”
Tidligere blev i alt 66 sager spottet
Da Folketinget i december 2018 vedtog at tjekke de såkaldte vandelserklæringer, som udlændinge havde afgivet for at få dansk statsborgerskab, var der enighed om at gå fire år tilbage i tiden.
Dengang blev cirka 21.000 personer undersøgt, og af dem viste det sig, at 66 havde afgivet falske erklæringer og dermed opnået dansk statsborgerskab ved svig.
Det betyder, at de via anklagemyndigheden får statsborgerskabet frataget ved dom, med mindre det ikke er i strid med Danmarks Internationale forpligtelser.
Således er det kun kriminelle med dobbelt statsborgerskab, der kan miste deres danske statsborgerskab, da Danmark under regeringen Anker Jørgensen (S) i 1977 ratificerede FN’s Statsløsekonvention, som forbyder at gøre folk statsløse.
Nu skal små otte tusinde personer undersøges
Som nævnt har næsten otte personer siden 2021 ikke fået deres kriminelle forhold undersøgt senest to år efter, at de havde fået dansk statsborgerskab.
Der er tale om de personer, der i tre omgange fik tildelt dansk statsborgerskab i perioden december 2019 – december 2021.
”Jeg har desuden bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet om at foretage de manglende kriminalitetstjek hurtigst muligt,” understreger Kaare Dybvad Bek i notatet til Folketingets Retsudvalg og fortsætter:
”De manglende supplerende kriminalitetstjek betyder, at der er 7.882 personer, som har erhvervet dansk statsborgerskab i medfør af de tre love om indfødsrets meddelelse, der blev vedtaget i perioden fra december 2019 til december 2021.”
”Det betyder således også,” anfører ministeren, ”at der heriblandt kan findes personer, der burde være blevet frakendt deres danske statsborgerskab.”
Således blev der under et supplerende tjek af 1.255 personer i januar 2021 blev fundet to personer, som havde fortiet deres kriminelle baggrund.
Nogle bliver opdaget – men ved et tilfælde
Selvom de ikke er blevet tjekket for pålideligheden af deres oplysninger, sker det alligevel, at nogle bliver grebet i at have fortiet deres kriminelle baggrund, da de søgte om dansk statsborgerskab.
Det gælder blandt andre den 58-årige iraker Hashen Hamid Mahdi Hassen Alhajjar, der fik dansk statsborgerskab den 28. december 2015 ved blandt andet at underskrive en erklæring om, at han ikke havde begået kriminalitet.
Da irakeren i 2013 udfyldte ansøgningsskemaet om at få dansk statsborgerskab, svarede han på tro og love nej til at have begået kriminelle forhold i både Danmark og i udlandet.
På det tidspunkt stod han imidlertid bag flere alvorlige sexovergreb mod steddatter.
Overgrebene startede i 2006, da steddatteren var otte år gammel og fortsatte ved hjælp af vold og trusler om vold og med forskellige former for overgreb inklusive voldtægt og voldtægtsforsøg indtil hun i 2016 fyldte atten år.
Det kom frem, da steddatteren i en voksen alder anmeldte ham for overgrebene med blandt andet den konsekvens, at en domsmandsret i Viborg den 31. august sidste år fradømte ham sit danske statsborgerskab.
Kræver ministeren i samråd
Som følge af sløseriet i Indfødsretskontoret har både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti krævet ministeren i samråd.
Hos Danmarksdemokraterne kalder Peter Skaarup det ”en kæmpe skandale.”
”Ministeren bliver nødt til at få styr på det her,” understreger udlændingeordfører Peter Skaarup (DD) til Ritzau.
Han følges op af Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn:
”Hele forudsætningen for, at vi kan sidde og tildele statsborgerskaber i Folketinget, er jo en forventning om, at de oplysninger, som ansøgerne giver, rent faktisk er rigtige,” siger Mikkel Bjørn (DF) til Ritzau og kræver i lighed med Peter Skaarup ministeren i samråd.
Ved den seneste tildeling af danske statsborgerskab i Folketinget den 23. marts i år var der i alt 1.029 udlændinge på listen.
Det betyder, at de sammen med de øvrige cirka otte tusinde tidligere udlændinge nu skal have deres tro- og loveerklæringer tjekket i kriminalregistret.
I øvrigt er hele denne sag et sørgeligt eksempel på, hvordan embedsmænd tiltager sig mere og mere magt og begynder at træffe vidtgående beslutninger, der reelt hører hjemme på en ministers bord.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ifu/bilag/176/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ifu/bilag/176/index.htm
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l122/20222_l122_som_fremsat.pdf
