Dødsensfarlig kørsel og 37 klip i kørekort i indvandrertætte Aarhus Vest

Der bliver kørt dødsensfarligt i det indvandrertætte vestlige Aarhus.

 

Torsdag aften var politiet igen i bydelen med en færdselskontrol. Og igen blev der afsløret et meget stort antal ulovlige og farlige bilister.

 

På de få timer en almindelig torsdag blev 53 trafikanter noteret for i alt 61 overtrædelser.

 

Blandt andet uddelte betjentene hele 37 klip i kørekortet hos bilister, der typisk enten kørte for stærkt eller sad med mobilen i hånden under kørslen. To bilister kom op på så høje hastigheder, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet.

Blandt de 53 bilister, der fik en hilsen af politiet, var en 23-årig mand, der blev målt til at køre 73 km/t på Paludan-Müllers Vej, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. Da han blev stoppet, viste det sig, at han slet ikke måtte køre bil, da han i forvejen var frakendt førerretten. Det skriver politiet i sin døgnrapport.

Der var også kontant afregning over for en 37-årig udenlandsk mand, da han kørte 84 km/t på samme strækning. Da han ikke har fast adresse i Danmark, blev han tildelt en straksbøde på 4200 kroner, som han skulle betale med det samme. Patruljen var så flinke at give manden et lift hen til nærmeste hæveautomat.

En af de bilister, der ikke kunne finde ud af at lade mobilen ligge under kørslen, var en 22-årig mand, som i forvejen havde en del klip i kørekortet. Han fik derfor inddraget kørekortet på stedet.

Sigtelserne i forbindelse med torsdagens indsats fordelte sig på følgende vis:

• 19 x hastighed i tættere bebygget område – 17 klip sager og 2 betinget frakendelse.
• 13 x benyttet håndholdt mobiltelefon.
• 6 x manglende standsning ved Fuld Stop
• 2 x lyssignal ej respekteret
• 2 x kørsel i frakendelsestiden
• 1 x vigepligt forseelse til betinget frakendelse
• 4 x sikkerhedssele ej benyttet
• 14 x øvrige forseelser (el-løbehjul, fodgængere over for rødt mv.)

 

Der bliver kørt råddent i det indvandrertætte Aarhus Vest, hvor Gellerup og andre store boligområder ligger.

 

Hver gang politiet laver færdselskontrol i området bliver der tilsyneladende afsløret et stort antal meget grove lovovertrædelser. Det har Den Korte Avis skrevet om mange gange. Se for eksempel artiklen her, der har links til tidligere artikler om samme emne.

 

Men lige lidt hjælper det. Parallelsamfundene i de indvandrertætte områder lever efter deres egne love og regler. Det gælder tilsyneladende også for hensynsløs kørsel.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…