Den traditionelle radikale skik med at skifte hest i hvert vadested er overflødiggjort efter dannelsen af den nye regering ’hen over midten’. Så nu må de radikale finde andre måder at føre sig frem på.
Muslimske stemmer
De Radikale har de senere år været på vej mod spærregrænsen på 2 %. – Bagatelgrænsen, der bør være for, hvor mange spidsvinklede meninger, der skal spilde tiden og være repræsenteret i Folketinget. Men ved klogt eller bagklogt spil, og ved traditionelt kantede indspark mv. er de Radikale fortsat på Tinge. Men partiet kunne godt tage navneforandring til Det radikaliserede Venstre. Især pga. stemmefiskeriet blandt muslimske vælgere. Seneste bevis kommer fra det radikale folketingsmedlem Samira Nawa, der foreslår indføring af bønnekald i Danmark. Helt i tråd med regeringens øgede islamiseringsvenlighed.
”Smuthuller”
Regeringens respekt over for muslimer, har givet de radikale blod på tanden. Og nu fremsætter de så nye og gamle forslag, som de godt ved, ikke kan finde flertal i Folketinget. Men forsøg på at vende en folkestemning ved omtale, giver god reklame. Islams tilstedeværelse i Vesten, og deres for demokratier uvante missionsmetoder og smarte forlangender, er ikke førhen set. Nyeste eksempel er tilladelsen til et enkelt bønnekald fra Moskéen i Gellerup fra foråret 2020. Det er nemlig ikke ulovligt her i landet, hvis blot Miljølovgivningen overholdes. Politikerne opdager ikke islams ’brug’ af demokratiforglemmelser.
Muslimvenlig politik
De Radikale har længe hentet stemmer fra muslimske indvandrerkredse. Og politikeres rundhåndede uddeling af statsborgerskaber, bekommer dem vel. Herudover ønsker de gerne, at alle de skattebetalte fuldtidsstudier skal tælle med ved opgørelse af beskæftigelseskrav for tidsubegrænset ophold. De ved, at de fleste bliver her, hvor man har det godt, fremfor hjemrejse og væren med i hjemlandets udvikling.
Humanisme
Humanisme kan være en smuk idealisme. Men i politiske kredse kan den også indebære en sidegevinst. Derfor foreslår de Radikale også, at børn og unge fra indvandrerfamilier, der er født og opvokset her i Danmark, automatisk skal have statsborgerskab, når de fylder 18. Og det uanset om hjemmenes takt, tone, opdragelse og religion er uforandret. Sverige, England, Tyskland og Frankrig in memoriam. Intet under, at de radikale overordnet også er glade for EU’s institutioner og menneskerettighederne, der ofte afsiger domme, der går Højesteret imod, og giver de kriminelle lov til at fortsætte deres levebrød her.
