Tiden går og klokken slår, som man siger, men der vil ikke gå mange årtier, før end klokkerne for alvor begynder at ringe for Danmark og danskerne.
Fortsætter udviklingen som nu, vil situationen i en ikke så fjern fremtid være den, at kirkeklokkerne skal konkurrere med bønnekald på arabisk fra minareter.
Her og nu er situationen den, at indvandrede muslimer og deres efterkommere fra 24 berygtede ikke-vestlige muslimske lande kan mønstre næsten 130.000 stemmer til et Folketingsvalg og dermed opnå mellem seks og syv mandater.
De 24 lande er lande i Mellemøsten og Afrika samt Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet. De såkaldte Menapt-lande.
Og det er gået hurtigt
Den Korte Avis har gravet i tallene om den danske befolkningens præcise sammensætning så langt tilbage i tiden, som vi har kunnet komme. Det vil sige 1980.
Den 1. januar 1980 boede der i alt 27.235 indvandrere og efterkommere fra de 24 muslimske Menapt-lande i Danmark, og de udgjorde dengang 0,5 procent af den samlede befolkning på 5,1 millioner indbyggere.
Den 1. januar 2023 er antallet af indvandre og efterkommere fra Menapt-landene steget til 292.960 personer, og de udgør nu 4,9 procent af den samlede befolkning på 5,9 millioner indbyggere.
Læg dertil, at over halvdelen nu har dansk statsborgerskab
Medens antallet af ofte uintegrerbare indvandrere og efterkommere med en tårnhøj kriminalitetsrate er steget med ekspresfart siden 1980, er det samme sket med tildelingen af dansk statsborgerskab.
Tallene taler her deres eget uigendrivelige sprog:
Den 1. januar 1980 havde i alt 1.585 indvandrere og efterkomme fra Mentapt-landene dansk statsborgerskab.
Det antal var den 1. januar 2023 steget til ikke færre end 154.800 personer inklusive nyfødte og børn, hvilket svarer 52,8 procent af samtlige indvandrere og efterkommere fra Menapt.
Koster samfundet et tocifret milliardbeløb
Finansministeriet har netop offentliggjort de seneste beregninger af omkostningerne for ikke-vestlig indvandring.
Tallene, der er helt tilbage fra 2019 og ikke 2022, som man kunne have forventet, viser, at ikke-vestlig indvandring i 2019 kostede det danske samfund 27 milliarder kroner.
I den forbindelse udtalte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i en pressemeddelelse blandt andet:
”Indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande kostede 23 milliarder kroner i 2019. Det store beløb viser, at der er et stort efterslæb, når det kommer til integrationen.”
Denne gruppe indvandrere og efterkommere står således for 85,2 procent af de samlede omkostninger ved ikke-vestlig indvandring
Det var Kaare Beks forgænger i embedet, tidligere udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), der i 2020 indførte begrebet Menapt-landene
Det skete med den begrundelse, at indvandrere og efterkommere fra disse 24 muslimske lande i Afrika og Mellemøsten samt Tyrkiet, Afghanistan og Pakistan har høj kriminalitet, lav grad af integration og er på offentlig forsørgelse.
Men de kan komme i Folketinget med seks – syv mandater
Under forudsætning af, at SVM-regeringen holder perioden ud, vil indvandrere og efterkomme fra Menapt-landene kunne mønstre i alt 128.793 stemmeberettigede personer på atten år og derover.
Hvis de alle til den tid stemmer på samme parti, ville partiet komme i Folketinget med seks – syv mandater.
Til sammenligning opnåede Alternativet ved valget den 2. november sidste år seks mandater med et stemmetal på i alt 117.567.
Sandsynligheden for et samlende muslimsk parti med hundrede procents stemmeafgivning blandt muslimer er dog rimeligt lille.
Seneste seriøse forsøg blev gjort af Sikander Siddique og hans Frie Grønne, som ved valget opnåede 0,9 procent af stemmerne.
Og de genopstiller – indsamler vælgerklæringer
Men her er det trods alt værd at bemærke, at Frie Grønne i enkelte boligområdet med mange ikke-vestlige indvandrere fik over 20 procent af stemmerne.
Således blandt andet i Vollsmose, hvor Frie Grønne på valgstedet Camp U opnåede 27,8 procent af stemmerne og blev næststørste parti efter Socialdemokratiet, som fik 31,1 procent af stemmerne.
På valgstedet Tingbjerg Skole i Brønshøj blev Saddique’s Frie Grønne til gengæld det største parti med 26,6 procent af stemmerne, medens Socialdemokratiet på andenpladsen fik 21,8 procent af stemmerne.
Om det er disse enkeltresultater, der er grunden, skal være usagt, men under alle omstændigheder var Sikander Saddique optimist under partiets landsmøde i lørdags:
“Jeg har det sådan her: Så let skal de ikke have lov til at slippe af med os. For næste gang bliver vi valgt ind,” lød det fra Saddique, som fortsatte:
”Det håber og tror jeg på, vi kan. Så vi går nu i gang med at samle vælgererklæringer ind, så Frie Grønne også kan komme på stemmesedlen til næste valg.”
Mere racistråberi i vente
Der kan således ikke herske megen tvivl om, at danskerne også fremover til komme til at høre en hel del til Sikander Siddique og hans anklager om racisme.
Han opstiller i øvrigt også med De Frie Grønne til kommunalvalget i november 2025.
Kilder til denne artikel:
https://www.statistikbanken.dk/20021 (Tabelkode: FOLK2)
https://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsvalget_2022
https://denkorteavis.dk/2023/indvandrere-fra-ikke-vestlige-lande-koster-danmark-27-mia-kr-om-aaret/
