Dansk økonomi klarer sig bedre end ventet – 16 mia. kr. mere til velfærd

Danmarks Konvergensprogram 2023 viser en forbedring af udsigterne for de offentlige finanser frem mod 2030. Sammen med gennemførte initiativer medfører det et større finanspolitisk råderum. Forbedringen skal i overvejende grad ses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse er øget. Det skyldes både, at tidligere reformer vurderes at have større virkning end hidtil antaget, og at der under coronakrisen blandt andet blev ført en aktiv økonomisk politik, som gør, at dansk økonomi i dag står stærkt og har tiltrukket mere international arbejdskraft.

 

Dansk økonomi har vist sig at være yderst modstandsdygtig overfor stød de seneste år, herunder corona, Ruslands krig i Ukraine og den høje inflation. Den stærke danske økonomi giver et solidt fundament for at håndtere de betydelige udfordringer, der ligger foran os. På kort sigt er hovedudfordringen stadigvæk at dæmpe inflationen, mens vi som samfund frem mod 2030 står over for en række store udfordringer.

 

I Danmarks Konvergensprogram 2023 er det finanspolitiske råderum opgjort til 64 mia. kr. frem mod 2030. Det er en opjustering på 16 mia. kr. sammenlignet med 2030-planforløb fra august 2022.

 

Det forbedrede råderum giver blandt andet mulighed for at lave en markant investering i sundhedsvæsenet med et løft på 5 mia. kr. i 2030, med en ekstraordinær kræftindsats på 100 mio. kr. i 2023, 300 mio. kr. i 2024 og 600 mio. kr. årligt fra 2025. Men det giver også mulighed for at investere yderligere i den grønne omstilling, det danske forsvar samt udvikle velfærdssamfundet.

 

Finansminister Nicolai Wammen siger:

 

Det er bestemt positivt, at de offentlige finanser er endnu sundere end forventet, og det ekstra råderum giver os mulighed for to ting: For det første at give en milliard-indsprøjtning til et presset sundhedsvæsen og en ny kræftpakke. For det andet giver det os yderligere penge til andre områder, hvor der også er brug for en stærkere indsats, for eksempel klima- og miljøområdet, uddannelse og vores sikkerhed. Det er vigtigt at påpege, at uanset hvor stort et råderum vi har, så løser det ikke det, som er et af de største problemer i dansk økonomi nemlig manglen på arbejdskraft. Derfor har vi stadig brug for reformer, som kan sikre, at der kommer flere kolleger i virksomhederne, på sygehusene, på plejehjemmene, i daginstitutionerne og de mange andre steder, hvor der er mangel på hænder.

 

Forbedringerne i både strukturel saldo og beskæftigelse skal for det første ses i lyset af, at de reformer, der gennem årene er gennemført for at øge arbejdsudbuddet, ser ud til at have en større virkning på beskæftigelsen end hidtil skønnet. Blandt andet forventes langt færre seniorer at gøre brug af efterlønsordningen og i stedet fortsætte på arbejdsmarkedet.

 

For det andet kom dansk økonomi særdeles stærkt ud af coronakrisen blandt andet som følge af de hurtige og omfattende finanspolitiske hjælpepakker. Den stærke jobfremgang har sammen med generelt gode løn- og arbejdsvilkår i Danmark betydet, at flere udlændige er kommet til Danmark for at arbejde, og samtidig er flere af de herboende indvandrere kommet i job. Disse forhold har bidraget til et løft af den strukturelle beskæftigelse, som antages at være varigt.

 

Finansminister Nicolai Wammen siger:

 

Dansk økonomi er kommet bomstærk ud af coronakrisen. Det skyldes blandt andet, at vi førte en ansvarlig økonomisk politik, der holdt hånden under danske virksomheder og lønmodtagere. Men det skyldes også, at danskerne lagde en kæmpe indsats under krisen. Derudover har dansk erhvervsliv været ekstremt dygtige til at tiltrække og ansætte international arbejdskraft, mens de også har været gode til at holde på dygtige, erfarne og ældre medarbejdere.

 

Den opdaterede fremskrivning viser udsigt til en underliggende forbedring af de offentlige finanser i alle årene frem mod 2030. Forbedringen udgør ca. 10¼ mia. kr. i 2030.

 

Den samlede opjustering på 16 mia. kr. skal ses i lyset af, at det finanspolitiske råderum herudover også er opjusteret som følge af de indgåede politiske aftaler siden den seneste mellemfristede fremskrivning, herunder at store bededag gøres til en almindelig arbejdsdag, som skal medgå til at finansiere løftet af forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP i 2030.

 

Læs mere om Danmarks Konvergensprogram 2023

Læs Faktaarket Nøgletal i Konvergensprogrammet 2023

Læs Faktaarket Opdateret finanspolitisk råderum

Læs Faktaarket Opjustering af skøn for den strukturelle beskæftigelse

 

FINANSMINISTERIET

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…