Sammen med partierne bag forsvarsforliget 2018 – 2023 har regeringen nu haft den store tegnebog fremme og indkøbt artilleri for i alt 1,7 milliarder kroner.
Torsdag aften meddelte Forsvarsministeriet således officielt, at det drejer sig om indkøb af 19 ATMOS-artillerisystemer og otte PULS-raketsystemer fra den israelske producent Elbit.
De 19 artillerisystemer løber op i 805,2 millioner kroner, medens prisen for de otte PULS-raketsystemer er på 942,7 millioner kroner.
ATMOS – et halvautomatisk artillerisystem
Med ATMOS er der tale et fleksibelt halvautomatisk rørartillerisystem kaliber 155 med en rækkevidde på op mod 40 kilometer, og som kan monteres på de fleste terrængående 8×8 lastvogne.
Det kan affyre seks skud i minuttet med alle typer Nato-granater og kræver en besætning på mellem fire og seks personer.
Altså populært sagt en god gammeldags kanon monteret på en lastbil. Herhjemme er typen bedst kendt som haubitsere.
Indkøbet skal erstatte de tilsvarende 19 artillerisystemer fra den franske producent Caesar, som Danmark i sidste uge donerede til Ukraine efter ønske fra ukrainerne.
PULS – bedst kendt som ”stalinorgler”
Med PULS er vi inde på en helt anden våbentype, nemlig et frygtindgydende fuldautomatisk raketaffyringssystem med en kaliber på 122 og 160 millimeter.
Systemet har alt afhængig af rakettypen en rækkevidde på op mod 300 kilometer og kan affyre en bred vifte af alle eksisterende raketter.
Der er tale om et meget fleksibelt system, der kræver en besætning på to mand, og som kan monteres på de fleste terrængående 6×6 lastvogne.
Systemet blev i sin tid opfundet i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig og opkaldt efter en meget populær russisk folkesang, Katjusja.
Det var tyskerne, der gav våbnet betegnelsen ”stalinorgel”. Dels på grund af lyden fra raketterne, når de kom susende og dels på grund af affyringsrørene placeret ved siden af hinanden som piberne på et orgel.
Se stalinorgler i aktion på østfronten under Anden Verdenskrig:
https://www.youtube.com/watch?v=mF3QPXURg9Q
En total omlægning af det danske forsvar
Selvom St. Bededag indtil videre har spændt ben for en revurdering af forsvarsforliget, sender indkøbene under det nuværende forlig et klart signal.
Nemlig at Danmark er vendt tilbage til, hvad man kan kalde stor krigsførelse i modsætning til tiden efter Jugoslaviens sammenbrud i 1991.
I perioden efter 1991 med blandt andet indsatsen i Jugoslavien blev forsvaret dengang så småt og efterfølgende i stigende grad ændret og baseret på militære ekspeditioner i udlandet i eksempel Irak og Afghanistan.
Hjemme var der jo efter Sovjetunionens sammenbrud og afslutningen på Den Kolde Krig fred og ingen fare.
Nato og det territoriale forsvar igen i højsædet
Putins invasion i Ukraine og hans slet skjulte trusler mod landene i Østersøregionen har med ét slag været en pludselig øjenåbner og ændret ikke blot Danmarks, men også de øvrige nordiske landes forsvarsstrategi.
Nu er Nato og det territoriale forsvar igen i højsædet.
”Raketkasterne ( altså stalinorglerne – red.) anskaffes som supplement til de nye artillerisystemer. Det er vigtigt for Forsvaret og det er vigtigt i forhold til, at Danmark kan leve op til sine forpligtelser i NATO,” lød det torsdag aften i en pressemeddelelse fra forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Forsvarsministeren henviser her til den højt prioriterede opbygning af Danmarks 1. brigade, hærens såkaldte knytnæve, og som skal bestå af en slagkraftig styrke på 4.000 soldater.
Der er i den forbindelse tale om en af Danmarks forpligtelser over for Nato, hvor brigaden skal være kampklar ved udgangen af 2024.
Ligeledes forventer Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), at Elbit i løbet af 2023 kan levere tilstrækkelige ATMOS- og PULS-systemer i så god tid, at Danmark fortsat kan tilmelde en artillerienhed til NATO Readiness Initiative (NRI) per 1. januar 2024.
Sovjetisk propaganda under Anden Verdenskrig
Som nævnt blev det sovjetiske raketaffyringssystem med den mere kedelige betegnelse BM 13, døbt Katjusja efter titlen på en populær folkesang.
Og denne herlige sang blev flittigt benyttet som propaganda til hjemmefronten under Anden Verdenskrig, som for eksempel i dette klip.
Bemærk især starten med hyldest til raketsystemet.
Kilder til denne artikel:
