|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) er kloden på gal kurs med udsigt til en temperaturstigning på 2,9 grader. Det er på den baggrund, verdens lande mødes fra 30. november til 12. december til COP 28 – klimatopmøde nr. 28 mellem parterne i FN’s klimakonvention, UNFCCC, i Dubai.
Sidste år ved COP 27 i Sharm el-Sheikh i Ægypten landene ikke enige om nye tiltag til at bremse udledningerne – i år vil en række lande kræve udfasning af fossile brændsler.
Men i en vis forstand er debatten om de fossile brændsler også ligetil: Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) står de for langt størstedelen af de samlede udledninger af CO2, og derfor skal produktion og forbrug af fossile brændsler ifølge den seneste synteserapport fra panelet nedbringes ”substantielt”.
Det er nogle lande enige i. En række lande, herunder Frankrig, der øjner lukrative forretningsmuligheder i energieffektiviseringer, i vedvarende energi og i atomkraft, skrev i begyndelsen af denne måned i en fælles erklæring, at verdens stater på det kommende klimatopmøde bør enes om at udfase både ”brugen og produktionen” af fossile brændsler.
Mange lande og aktører har imidlertid interesse i, at man fortsætter med at bruge fossile brændsler. Ikke mindst lande i det globale syd, kan ikke se hvordan de kan sikre vækst og velfærd for deres voksende befolkninger uden kul, olie og gas.
”Unabated fossil fuels”
Derfor er holdningen fra en lang række lande, at man ikke skal udfase brugen af alle fossile brændsler, men se på de afledte udledninger af drivhusgasser. Kun de såkaldt ”urensede” eller ”unabated fossil fuels”, hvor de afledte emissioner ikke opfanges og deponeres, skal udfases.
Det skal således fortsat være muligt at anvende ”abated fossil fuels”, hvor udledningerne af drivhusgasser opfanges og deponeres med CCS-teknikker og således ikke bidrager til at øge CO2-koncentrationen i atmosfæren.
COP28 kan blive det klimatopmøde, der vedtager en udfasning af olie og gas, vurderer Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik forud for COP 28. Men som så mange gange før, bidrager Dan Jørgensen til forventninger, der ikke bliver indfriet.
På trods af holdningen i Frankrig og flere andre lande, er der i EU-kredsen ikke enighed om fuldstændig udfasning af olie og gas inden 2050.
På mange måder er alt ved det gamle i Europa. Forbruget af fossile brændsler og herunder naturgas er fortsat højt, og. En række lande mener, at udfasningen kun skal gælde såkaldte ”unabated” brændstoffer. EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, har ligeledes sagt, at den fælles EU-position i COP 28 er at støtte en udfasning af “unabated” fossile brændstoffer.
I sidste uge opfordrede 131 virksomheder, herunder Volvo Cars og Unilever, med en samlet omsætning på næsten en billion dollars (940 mia. euro) også regeringerne til at blive enige om at sætte en stopper for “unabated” fossile brændstoffer.
Fortsat import af gas fra Rusland
Mens Dan Jørgens pipe-dreams om den totale udfasning af kul, olie og gas ikke har udsigt til at gå i opfyldelse fortsætter EU med at importere gas fra Rusland.
Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 var der ingen grænser for EU’s vilje til at mindske afhængigheden af russiske fossile brændsler – man var simpelthen klar til ”complete Russian gas cut-off”!
Importen af naturgas gennem rørledninger fra Rusland er også reduceret, men nye data fra Institute for Energy Economics and Financial Analysis’ (IEEFA) viser, at EU-landene fortsat udvider forbruget af flydende naturgas – LNG og opretholder importen fra Rusland!
I forhold til Rusland importerede Europa omtrent den samme mængde russisk flydende naturgas (LNG) fra januar til september 2023 som i samme periode sidste år – men i nogle lande var der bemærkelsesværdige stigninger: Spanien og Belgien fordoblede importen af LNG fra Rusland i denne periode, mens Frankrigs import af russisk LNG steg med 40 pct. i samme periode.
Rusland leverer i øjeblikket 12 pct. af af LNG-forsyningen til hele EU.
LNG-importen fra USA er steget kraftigt siden 2022 – hvilket gør USA til EU’s største leverandør, der tegner sig for 46 procent af den samlede forsyning.
Blandt EU’s medlemslande er Spanien den største importør af russisk LNG, tæt fulgt af Frankrig og Belgien.
Samlet set har EU-landenes betaling for russisk LNG – log dermed i bidrag til Putins krigskasse – alene i 2023 løbet op i mere end 41 milliarder kroner.
