Børnebegrænsning er nødvendig, hvis vi skal nå klimamålet og bremse migrationskrise

Vej i Kenya, Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

På COP21 i 2015 i Paris indgik 196 lande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en aftale om at holde temperaturstigningen under 1,5 gr. C, hvilket vil blive svært at overholde, da der allerede er sket en stigning på 1,1 gr. C. Klimaet er under pres, og ikke meget tyder på, at de politiske ledere tager de nødvendige beslutninger, og at verdens befolkning vil ændre adfærd i tilstrækkelig grad.

 

Hovedårsagen til klimakrisen samt uro, konflikter og krige i mange lande er, at vi er blevet for mange mennesker på denne smukke klode. For mange mennesker på et begrænset område skaber splid om vand og mad. Jorden ville være bæredygtig med 2,5 mia. mennesker, som i 1950, hvilket ville give plads til natur og biodiversitet med vilde dyr. Det er kun Indien, der kan prale med, at den vilde bestand af tigre er øget med 7%, hvilket er en præstation, der burde inspirere andre lande.

 

Befolkningens sammensætning er ændret, idet folk bliver ældre, og der fødes færre børn. Det giver en nedgang i befolkningstallet, men selvom gamle ikke lever evigt, er vi stadig for mange. Det er overalt men især Afrika, der har stor befolkningstilvækst og ikke bæredygtig. Børnebegrænsning med familieplanlægning er nødvendig. Trods mange års udviklings- og bistandshjælp, er der stadig stor fattigdom pga. dårlig ledelse og korruption. Vi bør hjælpe fattige kvinder med prævention og få en uddannelse, hvilket betyder færre børn og vejen frem til bedre forhold for familien og samfundet.

 

Befolkningsoverskuddet flygter i denne tid fra lande i Afrika og andre uroplagede områder til Europa, der ikke byder dem velkommen. Ca. 30.000 migranter har siden nytår taget turen over Middelhavet og håber på et bedre liv i Europa. Det er en uholdbar situation for alle.

 

I nogle vestlige lande har man en dalende befolkning og af hensyn til vækst og service til de flere gamle, kunne det afhjælpes ved, at unge mennesker i stedet for et såkaldt fjumreår kunne udføre civil værnepligt og i 3-6 mdr. udføre opgaver (med løn) i civilsamfundet, fx på plejehjem. Det ville lære de unge mennesker om tolerance og omsorg for de svage i samfundet, og med robotteknologi og kunstig intelligens kunne økonomisk vækst udføres mere intelligent.

 

En anden årsag til klimakrisen er vort stadig store forbrug af fossile brændsler, som ikke stoppes foreløbig. 15. april 2023 lukkes de sidste atomreaktorer i Tyskland, og så bruges der flere fossile brændstoffer inkl. brunkul, som er værre end sort kul. Selvom der er bygget mange vindmøller og solceller kan det ikke klare den stigende efterspørsel af energi. Lukningen vil betyde en ekstra årlig udledning af 25-30 mio. tons CO2 samt drab af yderligere 1000 europæere pga. forurening.

 

I 1985 fremsatte Margrethe Auken (SF), Lone Dybkjær (RV), Jytte Hilden (S) og Steen Tinning (VS) i Folketinget et forslag til afstemning om at forbyde atomkraft i Danmark. Det blev vedtaget med 79 stemmer for og 67 imod. Dansk forskning i atomfysik blev hæmmet og er først i dag begyndt igen. Millioner af mennesker er døde pga. forurening fra kul, og man skabte en frygt for atomkraft, der tog overhånd i Danmark, hvor der var protestmarcher mod atomkraft – men ikke imod kul og olie. Vi kunne have haft kernekraft fra år 2000, har tidligere formand for den danske atomenergikommission, geologiprofessor Henning Sørensen udtalt. Der er ca. 2 mio. t thorium i Kvanefjeldet i Grønland, men vi satsede på kul og olie, som har sat gang i den globale opvarmning.

 

I 1973 blev Danmark ramt af en international oliekrise, da de arabiske lande pga. Yom Kippur krigen begrænsede olieproduktionen og satte priserne op. De olieproducerende lande (OPEC) har nu igen besluttet at nedsætte produktionen, hvilket giver nye prisstigninger på olie. Vi kunne blive uafhængig af de arabiske lande ved at indføre kernekraft. Der er ny teknologi og med de kommende minireaktorer og med thorium som brændsel kunne der skaffes billig, ren og rigelig energi, som også kunne hjælpe de fattige lande til at komme på fode, så de ikke behøver at migrere til andre lande. De fleste vil helst blive hjemme men kun, hvis forholdene er til at leve under, hvilket de mange steder ikke er i dag. Billig energi med kernekraft kunne hjælpe dem ud af fattigdom.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…