|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
IS-kvinden, den iranske Sara, er nok den mest omtalte sag, efter at Højesteret har kendt fratagelsen af hendes ene statsborgerskab, nemlig det danske, ugyldig. Så nu er hun dansk statsborger igen. Også DKA har skrevet om IS-sagerne.
Tilbagegivelsen er sket på trods af den lov, som i 2019 blev vedtaget af Folketinget. IS-krigere og deres støtter skulle have frataget deres danske statsborgerskab, hvis de havde dobbelt statsborgerskab. Derved blev de ikke gjort statsløse.
“Vi skal beskytte vores land mod de mennesker, der er rejst ud af landet for at tilslutte sig eller støtte en terrororganisation”, udtalte daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til JP (bag betalingsmur).
Mette Frederiksens mindretalsregering og et flertal af partierne (bortset fra venstrefløjen) afviste at tage IS-kvinderne til Danmark, efter at Islamisk Stat var brudt sammen. Selv om man var nødt til at lade de, der var danskere, komme ind over grænsen, måtte de selv prøve at nå frem hertil. Men de ville ikke få nogen form for hjælp, og heller ikke danske ambassader/konsulater på vejen fra Syrien til Danmark måtte yde dem hjælp.
Venstrefløjen var ikke enig. Ikke mindst Enhedslisten v/Rosa Lund var lige så bastant og ihærdig i kravet om, at revl og krat, dvs. alle kvinderne (også dem med dobbelt statsborgerskab) og deres børn skulle ”hjem”, som hun kaldte det.
Den vedtagne lov
Man må lade mindretalsregeringen, at den forsøgte at forhindre, at IS-krigerne og deres familier igen skulle sætte foden på dansk jord.
Mattias Tesfaye fremsatte 10.2.2022 lovforslag L 127 om frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.
Lovforslaget blev vedtaget med overvældende flertel (72 for og 27 imod) og sendt til statsministeren. Lov nr. 453 af 20-04-2022.
Lovbekendtgørelsen ses her.
Loven er indsat i indfødsretsloven som § 8 B: ”Den, som dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, skal ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”
Ak ja, de internationale forpligtelser er det åg, danskerne lider under, og som kan redde enhver terrorist fra en høj straf eller tab af dansk statsborgerskab.
Et af Justitsministeriet udfærdiget notat om Danmarks internationale forpligtelser kan læses her (52 sider).
Men der er derudover rigtigt mange knaster, der skal overvindes, før vi kan slippe af med de personer, der er til fare for danskerne.
Børnene er danske – eller er de?
Mattias Tesfaye udtalte tillige, at han ikke ville være med til at gøre børnene statsløse. Så indfødsretsloven fik tilføjet til § 8:
Stk. 2. Taber nogen sin indfødsret efter denne bestemmelse, kan også vedkommendes barn tabe indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre barnet derved bliver statsløst.
I disse sager med IS-brude, hvor langt de fleste fædre er døde i deres kamp for et kalifat, er man uden videre gået ud fra, at børnene har mødrenes danske statsborgerskab. Men hvorfor ikke mødrenes oprindelige statsborgerskab eller fædrenes?
I så fald ville ingen af børnene i de sager, vi hidtil har hørt om, blive gjort statsløse. Den iranske kvindes børn er iranere; den somaliske kvindes børn er somaliere, og den marokkanske kvindes børn er marokkanere.
Højesteretsdommen
Som bekendt erklærede Højesteret den 22. marts 2023 den administrative fratagelse af Saras danske statsborgerskab for ugyldigt.
Under retssagen erklærede Udlændinge- og Integrationsministeriet, at dens afgørelse var i overensstemmelse med proportionalitetskravet (dvs. der skal være overensstemmelse mellem forbrydelse og straf) efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Højesteret var uenig.
Udover proportionalitetskravet kunne Saras advokat fremlægge alle hendes anbringender om, hvorfor hun ikke skulle have frataget sit danske statsborgerskab.
Ingen familie i Iran
Sara hævder, at hun ingen familie har i Iran.
Ikke desto mindre har hun og hendes søster sammen med moderen besøgt moderens familie, herunder søskende i Iran. Det betyder, at der vil være onkler, tanter, kusiner og fætre. Det er kendetegnende for muslimske familier, at de er temmelig talrige.
Sara hævder, at hendes forbindelse til Iran er begrænset til, at hun som barn var på nogle få kortvarige besøg hos moderens familie sammen med sin mor og søster. Men hendes forældre har stadig kontakt til familien i Iran.
Sproget
Sara hævder, at hun ikke taler det officielle sprog (farsi) i Iran. Begge forældre er iranere. Moderen er fra Nordvestiran, hvor det lokale sprog er aserbajdjansk, som moderen ind imellem talte til Sara på. Men uanset det lokale sprog, er det umuligt, at moderen ikke skulle tale sit hjemlands officielle sprog. Forældrene har jo kunnet kommunikere!
Det lyder ikke særligt troværdigt, når Sara hævder, at der altid er blevet talt dansk i hjemmet.
Faderen kom som flygtning i 1980’erne, moderen blev familiesammenført i 1991. Sara er født i 1994 i Danmark. Det synes derfor usandsynligt, at der efter moderens 3 år i Danmark kun blev talt dansk i hjemmet.
Så mon ikke farsi gennem mange år var sproget, der taltes i familien – efterhånden iblandet dansk?
Religion
Om det så var religionen, blev også den bragt på banen. I Iran er shia-islam statsreligion. I moderens hjemegn bekender 97% sig til shia-islam. Men Sara hævder at være sunni-muslim. Det er selvfølglig ikke umuligt, men…
Hvis man tager for givet, at moderen også bekender sig til sunni-islam, har det været helt uden konsekvenser for hende at besøge sin familie sammen med sine børn i Iran. Også selv om hendes ægtefælle er flygtet fra Iran. Det vil altså heller ingen betydning have for Sara.
Så uanset de inhumane straffe i Iran, er det bestemt ikke – som det står anført i dommen – ”nærliggende at antage, at hun på afgørelsestidspunktet var i en forudsigelig og reel risiko for at lide overlast i Iran.”
Rejsen til Syrien
Den 30. april 2015 rejste Sara i en alder af 20 år frivilligt til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Hun var altså ikke en fjantet teenager, som ikke vidste, hvad hun gjorde.
I Danmark havde hun på nettet opnået kontakt med en australsk IS-kriger, som hun giftede sig med i kalifatet. Hun støttede manden i kampen for Islamisk Stat.
Da kalifatet brød sammen, blev manden fængslet i Syrien. Sara blev taget til fange i marts 2019, hvorefter hun har opholdt sig først i al-Hol-lejren og siden i al-Roj-lejren med sine børn.
Omsorgen for børnene
Der er vist ikke mange, der ikke mener, at det er i orden at hjælpe børnene, der jo ikke selv havde valgt at tage til en af de mest modbydelige terrorkulter, som verden har set.
Den omsorg, nok langt de fleste omfatter de uskyldige børn med, har det vist sig ikke deles af mødrene. Selv om flere af børnene, som fastslået af læger, der besøgte de to lejre i Syrien Al Roj og Al Hol, led af PTSD, underernæring og diarré, ønskede mødrene ikke, at deres børn skulle have hjælp.
Hvor hårdt det end må være at skulle aflevere sine børn, må det være endnu værre at se sine børn sygne hen. I Saras tilfælde, hvor hun havde sin mor og søster til at tage sig af børnene, var et helt ubegribeligt. I Danmark kunne de få professionel hjælp og have deres mormor og moster til at tage sig af dem.
Også danske advokater besøgte lejrene. Og mon ikke advokaternes råd til kvinderne var: ”Hold ud, vi skal nok få jer tilbage til Danmark.”
Mens lægerne var bekymrede for børnenes liv og helbred, interesserede det hverken advokaterne eller mødrene. Børnene var mødrenes forhandlingsobjekt, som Naser Khader skriver i Kristeligt Dagblad: ”Hvis man er vanvittig nok til at kæmpe for, at et morderisk kalifat kan erstatte velfærdsstaten, så er man også kynisk nok til at bruge sine børn som forhandlingsobjekt”.
Og børnene blev i den grad forhandlingsobjekter. Den taktik er for den iranske kvinde omsider lykkedes. Nu venter hun kun på at blive evakueret. Er børnene i den mellemliggende tid blevet endnu mere syge, så pyt. Hvor der handles, der spildes.
To forskellige afgørelser
I den 33-årige marokkanske IS-kvindes sag stadfæstede Højesteret den 5. oktober 2022 landsrettens afgørelse, om at hendes danske statsborgerskab skulle fratages hende. https://domsdatabasen.dk/#sag/2693/3208 side 23-41.
I Saras sag kom Højesteret til den omvendte konklusion, og hun fik det danske statsborgerskab tilbage.
Efter gennemlæsning af begge højesteretsdomme er det – som ikke-jurist – svært at se, hvad det er, der adskiller de to sager, bortset fra nationaliteten.
Advokat Knud Foldschack og hans forening Repatriate the Children (RTC) har efter Saras held i Højesteret fået blod på tanden. Så de har anket den marokkanske kvindes sag til Menneskerettighedsdomstolen.
Hvorfor har Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke gjort det samme? Så havde vi i det mindste haft en lille chance for at slippe for den risiko, hun er for befolkningen.
Et åbent Samråd
Den 29. marts kl. 12.00 blev udenrigsminister Løkke Rasmussen indkaldt til Samråd af Pia Kjærsgaard i sagerne om IS-kvinderne og deres børn.
https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/URU/kalender/64617/samraad.htm
