Unge indvandrere med studenterhue terroriserer i disse dage Aarhus Ø med dyre biler, kanonrør, megafoner, råben og skrigen.
Det beretter medierne om, men flere fortier, at de asociale unge har indvandrebaggrund.
Men nu tager to politikere bladet fra munden og kalder en spade for en spade:
Det er hovedsagelig unge med indvandrebaggrund, der opfører sig asocialt, siger de.
Den ene er Jakob Søgaard Clausen, som sidder i Aarhus byråd for Danmarksdemokraterne. Han siger til Den Korte Avis:
“Det er unge med ikke-vestlig baggrund (også kvinder), som suser rundt i biler i Aarhus og hænger ud af vinduerne, dytter, flager med palæstinensisk flag – og fyrer fyrværkeri af. I min optik er det parallelsamfund for fuld udblæsning. Hvorfor kører de ikke studenterkørsel, drikker nogle øl og har det sjovt samme med de danske studerende?”
Den anden er Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.
Han oplevede den anden dag i København, at der “pludselig kom en flot, dyr bil farende med en anden slags studenter. De bar også den velkendte hvide studenterhue, men det var ikke Dannebrog, som de svingede med: Det var det palæstinensiske flag”. (JP 25.6)
Han fortsætter:
“På Aarhus Ø giver de også Danmark fingeren i disse dage. Med palæstinenserflag, dyre biler, kanonrør, megafoner, råben og skrigen og iført danske studenterhuer plager de beboerne til langt ud på morgenen”. Se video på TV2 Østjylland her
Mange frustrerede og vrede beboere har klaget, og flere medier har skrevet om det.
Men de skriver ikke at de unge er indvandrere. Måske de vil sige, at det er uden betydning. Men det er helt forkert.
De unge indvandreres opførsel afslører tværtimod, at de generelt er del af et ikke-vestligt ofte muslimsk parallelsamfund.
Men det vil intervieweren og socialdemokraten ikke tale om
Og det betyder at de grundlæggende ikke har taget danske grundværdier til sig. De taler dansk og har taget en eksamen, men de er reelt ikke integrerede i det danske samfund.
“For mig siger palæstinenserne med deres flag: ”Vi er ikke danskere. Faktisk ser vi ned på danskerne. Vi er måske tredje eller fjerde generation her i landet, men vi er først og fremmest palæstinensere”, skriver Nick Zimmermann.
Jakob Søgaard Clausen blev torsdag aften sammen med socialdemokraten Jesper Kjeldsen interviewet i TV2Østjylland om balladen på Aarhus Ø.
Her sagde han, at der ligger et stort kulturelt problem i denne opførsel. Det er unge med ikke-vestlig baggrund, der holder sig ude af det danske fællesskab.
Mange af studenterne med indvandrerbaggrund kommer fra de store boligområder med mange indvandrere i Aarhus Vest, sagde han.
Det udløste straks et inkvisitorisk spørgsmål fra intervieweren: “Hvor ved du det fra?”
Det har mange beboere fortalt mig, og problemet har været kendt i flere år, svarede han.
Men det problem ville socialdemokraten slet ikke ind på.
Han og intervieweren ville kun tale om politi og tryghedsvagter.
Jakob Søgaard Clausen mener, der er behov for tryghedsvagter. Men problemet stikker langt dybere, siger han:
“Situationen på Århus Ø illustrerer desværre blot en situation, som Danmark såvel som resten af Vesteuropa er udfordret af: En alt for stor ikke-vestlig indvandring fra primært Mellemøsten og Afrika.”
“Så stor, at reel integration i det omkringliggende samfund er – og altid har været – et fatamorgana. Problemerne har fået lov at vokse sig store. Konsekvenserne mærker vi nu”, slutter han.
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/mandag-aften-fik-vibeke-nok-politiet-maatte-rykke-ud-flere-gange