DA: Det er vigtigt, at der er en betydelig gevinst ved at arbejde – men 370.000 har i dag kun en lille økonomisk gevinst ved arbejde

Det er afgørende, at der er en betydelig økonomisk gevinst ved at være i arbejde frem for at være forsørget af det offentlige. En opgørelse fra DA viser, at 370.000 personer har en lille gevinst ved arbejde. Især mange ufaglærte og faglærte har en lav gevinst ved arbejde.

 

DA har udarbejdet en ny model for beskæftigedes og overførelsesmodtageres gevinst ved arbejde. Den økonomiske gevinst ved at være i arbejde opgøres ved den disponibel indkomst ved beskæftigelse sammenlignet med den disponibel indkomst ved at være forsørget af det offentlige – den såkaldte nettokompensationsgrad. Har man for eksempel en nettokompensationsgrad på 50 pct., betyder det, at den overførsel, man er berettiget til, dækker halvdelen af den indkomst efter skat mv., man får ved at være i beskæftigelse.

 

Personer med lav gevinst ved arbejde er defineret, som personer med en nettokompensationsgrad på 80 pct. eller derover. Det svarer til den definition, som Finansministeriets anvender i lignende opgørelser. Dvs. at personerne får dækket mindst 80 pct. af deres disponibel indkomst af den overførselsindkomst, som de er berettiget til. På den baggrund kan det opgøres, at ca. 370.000 personer har en lille økonomisk gevinst ved arbejde, jf. figur 1.

 

Figur 1. 370.000 personer med lille økonomisk gevinst ved arbejde

 

 

Ud af de 370.000 personer med lav gevinst er 340.000 i beskæftigelse og 30.000 personer er overførelsesmodtagere, jf. tabel 1. Dermed er en stor gruppe i beskæftigelse på trods af, at de reelt har en lille økonomisk gevinst i deres job.

 

Tabel 1. Personer med lille økonomisk gevinst ved arbejde

 

 

Ufaglærte og faglærte udgør 281.000 af personerne med lav gevinst ved arbejde og således langt hovedparten af gruppen. Ufaglærte og faglærte er samtidig overrepræsenterede i gruppen med lav beskæftigelsesgevinst, idet 26 og 27 pct. af henholdsvis de ufaglærte og faglærte har en lav gevinst ved arbejde. Til sammenligning er det i gennemsnit ca. 19 pct. af beskæftigede og overførelsesmodtagere i opgørelsen, som har en lille gevinst ved arbejde, jf. figur 2.

 

Figur 2. Hver fjerde ufaglært og faglært har en lille gevinst ved arbejde

 

 

Der findes ikke en tilsvarende opgørelse af ovenstående gruppe med ministeriernes regneprincipper. Finansministeriet har dog tidligere opgjort antallet af personer med lille økonomisk incitament til arbejde til 225.000 personer. Det bemærkes, at Finansministeriets opgørelse måler incitamentet til beskæftigelse for den enkelte og ikke den faktiske gevinst ved arbejde, som er hovedformålet med DA’s opgørelse. Derfor er det også naturligt, at Finansministeriets opgørelse er lavere end DA’s.

 

Det skyldes, at DA’s opgørelse beregner gevinsten for deltidsbeskæftigede på baggrund af deres faktiske arbejdstid (der ses bort fra personer med en lavere arbejdstid end 20 timer om ugen). I Finansministeriets opgørelse opregnes de deltidsbeskæftigedes løn til fuldtid, idet fuldtidsbeskæftigelse anvendes som benchmark for den enkeltes incitament til beskæftigelse. For alle deltidsbeskæftigede indgår dermed en højere lønindkomst i Finansministeriets opgørelse end i DA’s opgørelse.

 

Derudover er der en række beregningstekniske forskelle mellem DA og Finansministeriets opgørelser. For eksempel indgår nutidsværdien af pensionsindbetalingerne i DA’s opgørelse, mens Finansministeriet indregner pensionen 1-til-1 i indkomsten. Begge disse elementer bidrager til at DA’s opgørelse bliver væsentligt højere end Finansministeriets. Hertil kommer en række mindre forskelle i størrelsen af populationerne mv. I notatet Sammenligning med Finansministeriets opgørelse er forskellene beskrevet nærmere.

 

Sådan har vi gjort

Den økonomiske gevinst ved at være i arbejde opgøres ved hjælp af nettokompensations-graden, der er den disponibel indkomst som overførelsesmodtager i forhold til den disponibel indkomst som beskæftiget.

 

Nettokompensationsgraden opgøres for hver person, som enten er beskæftiget, dagpenge-modtager eller modtager af kontanthjælpsydelser. Er man i beskæftigelse, tages der udgangspunkt i ens faktiske løn i måneden. Det sammenholdes med den overførelsesind-komst, man vil kunne få i tilfælde af ledighed. For overførelsesmodtagere tages der udgangspunkt i den faktiske udbetalte overførelsesindkomst i måneden, der sammenholdes med den løn, de skønnes at kunne få ved fuldtidsbeskæftigelse.

 

Den disponibel indkomst er efter skat og inklusiv børne- og ungeydelser, børnetilskud og boligstøtte. Der tages også højde for, at egenbetalingen til daginstitutioner mv. typisk er lavere for overførelsesmodtagere end for beskæftigede, ligesom der tages højde for transportudgifter til og fra arbejde. Pensionsindbetalinger (nutidsværdien efter skat) indgår også i nettokompensationsgraden.

 

Det er ikke muligt at fastlægge et bestemt niveau for, hvornår personer har en lav gevinst ved arbejde. Typisk anvendes en nettokompensationsgrad på netop 80 pct. eller derover, hvilket både DA og Finansministeriet gør. Men det kan argumenteres for, at personer med en nettokompensationsgrad på eksempelvis 78 og 79 pct. også har en relativ lille gevinst ved arbejde. Det vil betyde, at flere personer end 370.000 personer har en lav gevinst ved arbejde.

 

Opgørelsen omfatter lønmodtagere, dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælpsydelser. Der betragtes kun beskæftigede med ugentlig arbejdstid på 20 timer om ugen eller derover. Grænsen på 20 timer anvendes, fordi der ellers vil indgå en større gruppe med meget lav arbejdstid, der som følge heraf også vil have en lille gevinst ved arbejde. Opgørelsen er beskrevet nærmere i Dokumentation af DA’s model for gevinsten ved arbejde.

 

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…