Getting your Trinity Audio player ready...
|
Udover at varetage grænsekontrollen ved færgen fra Tyskland, sikrer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samarbejde med toldstyrelsen også grænsen i Gedser, hvor der lander en færge fra Rostock i Tyskland
Og det gav især bonus søndag eftermiddag og søndag aften.
Således blev en 39-årig udenlandsk mand Klokken 15:30 sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Det skete, efter at der i forbindelse med indrejsekontrollen blev fundet en peberspray, som blev konfiskeret.
Den 39-årige betalte en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen
Narko og ulovlige piller
Klokken 20:00 var det en 26-årig udenlandsk mand, der blev taget med fire små poser med i alt 21,4 gram amfetamin og 2,3 gram skunk.
Det medførte en sigtelse for salg af euforiserende stoffer.
De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 26-årige fik en bøde på 8.000 kroner
Ligeledes klokken 20.00 var det en igen en udenlandsk mand, der blev snuppet.
Denne gangmed en pakke tabletter, der var omfattet af lægemiddelloven og dermed ulovlige.
De ulovlige piller blev konfiskeret, og udlændingen, som er 21 år gammel, blev sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven.