EU er for langt ude
Siden mit job som overtoldassistent i Toldetaten i årene omkring EF’s fødsel, er de oprindelige formål overhalet, udvidet, gemt og glemt. Godt nok talte Romtraktatens Præambel om samarbejde, der uden ophør skulle gøres snævrere og snævrere, men i dag er diktatorisk overformynderi, detailstyring og ren magtanvendelse blevet hverdag. Og unionen er nu så indkroget i sig selv, at ingen længere har overblik nok til at kende forskel på småt og stort, hoved og hale, nødvendigt og unødvendigt.
Nærhedsprincippet
Ordet var engang en næsten hellig glose, som alle bed på. Men EU er fjernt fra borgerne nu. Og man kan ikke komme ud af suppedasen igen. England nåede det lige. Men selvom Danmark fra næste EU-valg får en plads mere (til 15) ud af Parlamentets 706 pladser, vil det næppe øge indflydelse og nærhed til den danske befolkning. Heller ikke, hvis den gamle kending, Villy Søvndal, får et ord at skulle have sagt dernede, nu hvor SF har skiftet standpunkt, og går helhjertet ind for det overstatslige ’broderskab’.
EU’s fundament
EU (før EEC og EF) dannedes ud fra ærlige og gode intentioner. Man ville forhindre nye europæiske krige, og initiativerne var grundlagt på sunde, liberale principper. Alle de gamle samhandelsbarrierer væk, og en fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital hen over landegrænser, skulle sikre økonomisk vækst. Desværre afskaffedes det gode og vel indarbejdede samarbejde mellem ’De syv’ EFTA-lande. ’De seks’ ville nemlig meget mere end et handelssamarbejde.
Ukendte problemer
Ideerne lød godt, og Frankrig, Tyskland og Italien, talte så godt og varmt for sagen, at EFTA’s lande kapitulerede. Danmark fulgte England ind i EF, og talen om det grænseløse Europa lød fornuftigt for alle, der huskede Europas krige i både Middelalder og Nyere tid. Men i praksis betød det vanskelige, uforudsete og dyre ting. Og sent erkendte man, at også kriminaliteten fik fri bevægelighed hen over grænserne, og krævede yderligere milliarder til håndtering af EU’s sammenhængskraft.
Småt og stort
I dag blander EU sig i utallige ting, som det enkelte medlemsland sagtens kunne klare selv. Alligevel fortsætter tendensen, trods handlingslammelse pga. uoverskuelighed og bureaukrati. Alene en fortsat manglende løsning af de problemer, invasionen af folk fra især muslimske lande påtvinger os, siger alt. Samtidig undergraves medlemslandenes suverænitet. En national grænsekontrol er nu ilde set, og EU forlanger og gennemfører i dag ting, der langtfra altid er til éntydig gavn for alle medlemslande.
Bureaukratistyre
Allerede da det vedtoges at give landmænd penge for at braklægge egen gode muldjord, burde man have sagt stop. En union kan ikke fungere, når totalt uensartede lande skal tvinges ind i en skabelon, hvor de skal efterkomme teoretiske, globale hensyn og hensigter, de selv kan klare bedst. Europa bør ikke ende i planøkonomisk, bureaukratisk og socialistisk stagnation. Direktiv om kønssammensætning i bestyrelser, mænds barsel, dåsepant osv. afslører, at vi allerede er kommet for langt ud i planstyring.
