19-årig syrer fik ophold i Danmark, nu er han sigtet for brutalt røveri mod ung kvinde – når indvandringen stiger, stiger kriminaliteten

Modelfoto: Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

En 28-årig kvinde i Aarhus vil formentlig aldrig glemme tirsdag den 7. marts i år.

 

På vej hjem blev hun ved midnatstid blev slået i hovedet med en hammer af en mand, der røvede hendes mobiltelefon.

 

Overfaldets brutalitet vakte dengang en vis opmærksomhed, der ikke blev mindre af, at Østjyllands Politi den 29. juni ved en fejltagelse i offentligheden kom til at hænge en forkert mand op på røveriet.

 

Sagen vakte også opmærksomhed på Christiansborg, hvor medlem af retsudvalget, Mikkel Bjørn (DF), har spurgt ind til den hos udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S).

 

En 19-årig syrisk flygtning uden offentlig støtte

Af svaret fra ministeren fremgår det, at det rettelig var en 19-årig syrisk mand med status som flygtning, politiet har anholdt og nu sigter for det brutale røveri.

 

Han er født i Syrien den 1. februar 2004 og fik i november 2018 ophold i Danmark som kvoteflygtning.

 

Hans lovlige ophold regnes ifølge svaret til Mikkel Bjørn fra den 13. januar 2015, hvor han blev tilmeldt folkeregistret, og hans opholdstilladelse er siden blevet forlænget til den 15. januar 2024.

 

Nyt mysterium: Hvad har han levet af?

Ud over den ikke uvæsentlige oplysning, at det var en flygtning, der måske sagde tak for ophold og beskyttelse ved at banke en hammer i hovedet på en kvinde og røve hende, rejser svaret fra ministeren endnu et spørgsmål.

 

Således skriver Kaare Dybvad Bek i svaret til Mikkel Bjørn, at:

 

”Der er for den pågældende person ikke registreret nogen udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser i de seneste fem år.”

 

Men hvad har manden så levet af?

 

I og med, at han render rundt om natten med en hammer og røver en mobiltelefon lyder det ikke uden videre sandsynligt, at han skulle have et fast arbejde,

 

Især når drejer sig om en syrisk flygtning, da syriske flygtninge just ikke er berømte for deres arbejdsiver, men til gengæld berygtede for deres kriminalitet.

 

Fra lidt over et tusinde til næsten tredive tusinde

På blot tyve år er den syriske kriminalitet eksploderet fra 47 straffelovsdømte i 2002 til i alt 449 straffelovsdømte i 2021.

 

Syrerne udgør dermed hele 8,4 procent af samtlige 5.380 ikke-vestligt straffelovsdømte i 2021.

 

I samme periode er den syriske befolkning i Danmark i alderen 15 – 70 år steget fra 1.383 personer i 2002 til i alt 28.226 i 2021.

 

Flygtningestrøm og kriminalitet følges ad

Næsten hver fjerde eller i alt 24,1 procent af samtlige straffelovsdømte i 2021 var af ikke-vestlige oprindelse fra primært muslimske lande.

 

I modsætning til for tyve år siden, hvor ikke-vestligt straffelovsdømte i 2002 udgjorde hver tiende eller i alt 9,9 procent af de dømte.

 

Tallene skal også ses i lyset af, at antallet straffelovsdømte med 22.283 personer i 2021 var lavere end i 2002, hvor 31.300 personer blev dømt efter straffeloven.

 

Det sætter den ikke-vestlige og dermed primært muslimske andel af de straffelovsdømte i 2021 i et endnu mere grelt perspektiv.

 

 

Årsagen til denne udvikling ligger naturligvis som med syrerne i antallet af flygtninge, der siden er strømmet til landet og efterfølgende siger tak for ophold og sikkerhed ved at begå vold, røverier og voldtægt.

 

Således var blandt andet næsten hver tredje af de 118 voldtægtsdømte i 2021 af ikke-vestlig muslimsk oprindelse eller med rødder i muslimske lande bortset fra en enkelt ghaneser.

 

Udviklingen forsætter ubønhørligt

Medens ikke blot Danmark, men også det øvrige Europa bortset fra de tidligere østlande lider under et kriminelt pres på grund af flygtninge, fortsætter strømmen.

Ifølge Udlændinge- og integrationsministeriet har over en kvart million eller i alt 268.000 personer søgt asyl i EU i løbet af årets første tre måneder.

 

I samme periode sidste år var antallet af asylansøgere på 202.695.

 

Danmark ligger i forhold til det øvrige Europa dog fortsat rimeligt lunt i svinget med 1.438 asylansøgere i løbet af årets første syv måneder, men det kan hurtigt ændre sig.

 

Af den over kvarte million, der i år har søgt asyl i Europa, har kun halvdelen været berettiget til at få asyl.

 

Det er i modsætning til Danmark, hvor den såkaldte anerkendelsesprocent i årets første syv måneder har ligget på 74 procent.

 

Så det går jo strygende i Danmark.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uui/spm/283/svar/1974518/2742141.pdf

 

https://www.statistikbanken.dk/20338 (Tabelkode: STRAFNA4)

 

https://www.statistikbanken.dk/20024 (Tabelkode: FOLK2)

 

https://www.uim.dk/nyhedsarkiv/2023/juni/mere-end-1100-migranter-er-omkommet-i-middelhavet-i-2023/

 

https://us.dk/media/10616/seneste-tal-juli-2023.pdf

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…