Det går mildt sagt ikke godt for Vladimir Putin i øjeblikket.
Den årlige ”Sejrens Dag” på Den Røde Plads blev en pinlig fiasko for ham. Siden måtte russiske styrker flygte på slagmarken ved Bakhmut, som det er fremgået af Den Korte Avis.
Nu bliver Putin ramt af endnu et slag:
Ukraines præsident Zelenskyj har længe kæmpet for, at hans land kan få kampfly. Det er et meget alvorligt handicap i krigen mod Putin-regimet, at man ikke har et luftvåben med en vis slagkraft.
Ukrainsk samarbejde med Storbritannien og Holland
Nu ser der ud til at ske noget, som kan ændre den situation.
Der er ved at blive dannet en ”international koalition”, der kan levere kampfly til ukrainerne.
Det er kommet frem, efter at Zelenskyj har fået opbakning på et møde med den britiske premierminister Rishi Sunak og den hollandske ministerpræsident Mark Rutte.
De tre ledere er blevet enige om at danne en international koalition, der skal sikre Ukraine ressourcer til at føre luftkrig – fra uddannelse personel til anskaffelse af F16 jagere.
Zelenskyj har givetvis også haft lejlighed til også at drøfte den slags ideer med andre europæiske ledere, som han har mødtes med for nylig – herunder Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni.
Man må naturligvis gå ud fra, at USA er indviet i disse overvejelser.
Tre gange smæk til Putin
En sådan ’kampjet-koalition’ har længe stået på Zelenskyjs ønskeseddel. Den ukrainske leder anslog da også optimistiske toner efter mandagens drøftelser med Sunak og Rutte.
Den nye alliance vil ryste Putin – lige oven i de smæk, han har fået ved Bakmut, hvor hans soldater flygtede over hals og hoved.
Og nu får Putin faktisk endnu en kæberyster. Han må konstatere, at det, der skulle være hans supervåben i krigen mod Ukraine, ikke rigtig kan stå distancen:
Voldsomt angreb på Kiev
Natten til tirsdag leverede de russiske styrker voldsomme angreb mod Kiev.
Omkring kl. 3.30 lokal tid sendte Rusland en stribe missiler mod byen fra russiske MIG-jagere. Det er meddelt fra det ukrainske militær.
En del af missilerne blev afsendt fra skibe på Sortehavet. Andre var landbaserede.
Ifølge ukrainske kilder blev alle 18 missiler i angrebet ødelagt af det ukrainske forsvar.
Om det holder helt og aldeles stik, vides ikke. Overdrivelser forekommer jo i den slags sammenhænge.
Under alle omstændigheder var der tale om et voldsomt angreb med mange missiler på kort tid fra flere retninger.
Putins store håb kaldes ’dolken’
Angrebet har vakt særlig opsigt, både fordi det var meget massivt, og fordi man brugte et særligt våben, som Vladimir Putin har haft store forhåbninger til: Det såkaldte Kinzhal hypersoniske missil (”kinzhal” betyder ”dolk”)
Det affyres fra fly og kan have en rækkevidde på helt op til 2.000 kilometer.
Det er et våben, som det er svært at beskytte sig imod. Dets hypersoniske egenskaber betyder, at det kan bevæge sig fem gange hurtigere end lydens hastighed, og det kan styre imens.
Ikke noget mirakelvåben
Angrebene mod Kiev tirsdag morgen var massive.
Men ’Dolken’ er altså efter alt at dømme ikke det uimodståelige supervåben, som Putin kan have drømt om.
’Kinzhal’-angreb kan betyde masser af dødbringende missiler. Lederen af Kievs militærforvaltning, Serhiy Popko, siger om dette våben: Maksimum antal af angribende missiler på den kortest mulige tid.
Denne uhyggelige virkelighed fik Kiev-borgerne at mærke i tirsdags.
Men ’kinzhal’ er trods alt et våben, der kan rammes. Det blev det under kampene i Kiev tirsdag morgen. Og det kan det blive igen.
Det er ikke noget mirakelvåben for Putin. Han er fortsat en mand i store problemer.
Hans problemer i Bakhmut er efter alt at dømme kun begyndelsen.
