I øjeblikket sidder fire IS-kvinder fra Danmark med tilsammen fem børn i den kurdiske kontrollerede al-Roj lejr i det nordøstlige Syrien
De har tidligere været danske statsborgere, men har rent administrativt fået det frataget på grund af deres tilslutning til terrorbevægelsen Islamisk Stat..
Det har kunnet lade sig gøre, fordi de haft såkaldt dobbelt statsborgerskab og således ikke bliver statsløse, hvis det danske bliver annulleret.
Men det skal der laves om på, mener advokat Knud Foldschack.
Vil have afgørelse fra Højesteret kendt ugyldig
I onsdags underkendte Højesteret en afgørelse i både Københavns Byret og Østre Landsret om at fratage en iransk kvinde med dobbelt statsborgerskab det danske.
Det skete med den begrundelse, at den pågældende kvindes tilknytning til Iran var så ringe, og at det ville være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel otte om retten til familieliv at henvise hende til Iran.
Forinden havde Højesteret i oktober sidste år truffet den modsatte afgørelse i en sag om en IS-kvinde, der havde både et marokkansk og et dansk statsborgerskab og stadfæstet fratagelse af dansk statsborgerskab med henvisning til hendes tilknyt til Marokko.
Sagen med den marokkanske kvinde har Knud Foldschack indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og sagen med den iranske kvinde har givet ham yderlige blod på tanden.
Knud Foldschack: Vi er i et lovområde, som er på vippen
Efter advokatens opfattelse er der ikke den store og afgørende forskel på de to sager.
”Hvad er forskellen på kvinden, som ifølge Højesteret ikke har nogen tilknytning til Iran, fordi hun kun har været der en enkelt gang og ikke taler farsi, og kvinden, der har boet sine første fire år i Marokko? Det er meget, meget små nuancer,” siger han til Jyllands-Posten og fortsætter:
”Der er det meget vigtigt at sige, at de her sager vil blive endeligt afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.”
Foldschcack mener således, at ”Vi er inde i et lovområde, som er på vippen,” som han udtrykker det.
Ifølge Højesteret er der dog afgørende for på de to sager
Den iranske kvinde: Meget ringe tilknytning til Iran
Som udgangspunkt afviser Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) sager om fratagelse af statsborgerskab, medmindre fratagelsen medfører alvorlige indgreb i Menneskerettighedskonventionens (EMK) artikel otte om retten til familieliv.
Og det er netop artikel otte, begge sager handler om og ikke det berettigede i fratagelsen af statsborgerskab.
I sagen om kvinden med det iranske og danske statsborgerskab, som hun i Danmark var blevet født med på grund af faderens dobbelte statsborgerskab, skønnede Højesteret, at hun havde en ringe tilknytning til Iran.
”Højesteret udtalte bl.a., at det fremgår af lovmotiverne, at der ikke bør ske fratagelse af indfødsret, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene en meget ringe tilknytning til et andet land,” hedder det i afgørelsen, som fortsætter:
”A har hverken haft bopæl i Iran eller i øvrigt opholdt sig i Iran i længere tid, og har heller ikke kontakt til slægtninge i Iran, ligesom hun ikke taler farsi, som er Irans officielle sprog. Højesteret fastslog herefter, at A alene har en meget ringe tilknytning til Iran.”
Og underkendte altså dermed både Integrationsministeriets, byrettens og landsrettens afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab.
Den marokkanske kvinde: Ikke uden tilknytning til Marokko
I lighed med den iranske kvinde havde også den marokkanske kvinde dobbelt statsborgerskab og ligeledes af den grund, at hendes far havde det.
Hun var født i Marokko som marokkansk statsborger, men efter flytningen til Danmark fik hendes far dansk statsborgerskab og beholdt samtidig sit marokkanske, hvilket også blev overført til datten, som ved samme lejlighed fik dansk statsborgerskab som såkaldt biperson.
I sin afgørelse med henblik på bestemmelserne i konventionens artikel otte anfører Højesteret blandt andet:
”A havde ikke på tidspunktet for ministeriets afgørelse en væsentlig tilknytning til Marokko, men hun var dog ikke helt uden tilknytning til dette land, hvor hun boede de første fire år af sit liv,” anfører Højesteret og fortsætter:
”Højesteret lagde i den forbindelse til grund, at hun i kraft af sin opvækst i en familie, hvor begge forældre stammede fra Marokko, har et vist kendskab til marokkansk skik, kultur og levevis og til det marokkanske sprog.”
Ikke ensbetydende med udvisning
I den forbindelse er det ikke uden betydning, at en fratagelse af dansk statsborgerskab i visse særlige tilfælde ikke automatisk medfører udvisning.
I lovforslaget om administrativ fratagelse af statsborgerskab for fremmedkrigere m.v., fremgår det blandt andet af bilag A, at:
”Det bemærkes i øvrigt, at den pågældende i forbindelse med en eventuel fratagelse af statsborgerskabet i helt ekstraordinære tilfælde vil kunne have ret til en opholdstilladelse i Danmark under henvisning til Menneskerettigheds-konventionens artikel 8.”
På den anden side kan man jo så indvende, at hvis familielivet er så vigtigt, kan familien jo blot følge med den udviste.
Så hvad er problemet?
Kilder til denne artikel er:
Jyllandsposten, domstol.dk, domstol.dk, folketingstidende.dk
