Under en valgkamp skal man ikke fortælle vælgerne om alt, hvad man som politiker har tænkt sig at gennemføre, hvis man bliver valgt.
Det understregede Venstres skatte- og kulturordfører, Jan E. Jørgensen, under en meningsudveksling i Debatten på DR 2 i torsdags den 19. januar.
Aftenens tema var ”En uhellig alliance” med reference til regeringens planer om at afskaffe store bededag som helligdag.
Hvem ville dræbe St. Bededag – pilen peger på Venstre
Under valgkampen frem til folketingsvalget den 1. november optrådte de forskellige partier med de sædvanlige gaveboder fyldt med gyldne løfter om økonomiske tilskud til stort set alle.
Af samme grund kom det som en bombe, da SVM-regeringen den 14. december offentliggjorde sit regeringsgrundlag med afskaffelsen af store bededag som helligdag som en forudsætning for et nyt forsvarsforlig.
Varme hveder skulle erstattes af krudt og kugler.
Programmets ordstyrer, Clement Kjersgaard, forsøgte forgæves at få repræsentanterne for regeringen til at afsløre, hvem det var, der fik ideen til ”at dræbe store bededag,” som han udtrykte det.
Men som en bande kriminelle, der med tavshed dækker over hinanden, holdt de tre repræsentanter fra regeringspartierne tand for tunge.
Lige indtil Venstres Jan E. Jørgensen begyndte at udbrede sig om at føre valgkamp og formentlig ufrivilligt fik formuleret sig på en måde, der fik pilen til at pege på Venstre.
”Under valgkampen ville vi have pandet forslaget ned”
Med henvisning til, at den samlede opposition havde fremlagt et forslag til finansiering af det kommende forsvarsforlig, ville programmets ordstyrer have Jan E. Jørgensen til at forklare, hvorfor det hastede sådan med at få store bededag afskaffet som helligdag.
Og det svarede Jan E. Jørgensen gerne på:
”Det nye i ligningen er, at du har fået en regering hen over midten, og det betyder, at man kan nogle ting, som man ellers ikke ville have kunnet. Eksempel store bededag,” lød det fra Jan E. Jørgensen, som fortsatte:
”Du spurgte før Jens Olsen, Socialdemokratiet, hvorfor de ikke foreslog det i valgkampen. Vi foreslog det heller ikke i valgkampen, Moderaterne foreslog det heller ikke i valgkampen,” pointerede Venstres skatte- og kulturordfører og fortsatte:
”Hvis Socialdemokratiet var kommet med forslaget under valgkampen, havde vi pandet det ned, og var vi kommet med forslaget, havde Socialdemokratiet pandet det ned.”
Jan E. Jørgensen: ”Det havde jeg ikke turdet håbe på”
Nu havde Jan E. Jørgensen helt tydeligt fået talt sig varm og fortsatte:
”Jeg synes, det var fantastisk, at vi kunne nå frem til det her forslag. Det havde jeg nærmest ikke turdet håbe på, at der var det politiske mod, og det kræver mod at gøre noget, der er så upopulært, som vi godt ved, at det her er.”
”Det havde jeg nærmest ikke turdet håbe på” – nemlig, at de to andre regeringspartnere havde mod nok til at være med på at afskaffe store bededag som helligdag.
Som Jan E. Jørgensen formulerer sig her, får han det til at lyde, som om store bededag længe har været en ildeset ukrudtsplante i Venstres baghave.
Det handler om meget mere og meget andet end forsvaret
Under debatten fremgik det i øvrigt med al ønskelig tydelighed, at afskaffelsen af store bededag handler om meget mere og meget andet end forsvaret.
”Der er nul arbejdspladser i jeres forslag til finansiering,” lød det fra Jan E. Jørgensen, da den konservative Rasmus Jarlov henviste til oppositionens forslag til finansiering af et nyt forsvarsforlig.
Ligeledes erkendte Jan E. Jørgensen, at det var en forsimpling kun at tale om Ukraine i forbindelse med afskaffelsen af store bededag.
”Det handler også om arbejdspladser,” understregede han.
Han kunne lige så godt have sagt ekstra skatteindtægter i al fremtid.
I øvrigt er det ikke første gang, store bededag har været udsat for attentatforsøg.
Det er sket to gange tidligere med socialdemokratisk kirkeordfører og senere en socialdemokratisk finansminister som initiativtagere.
Ville gøre store bededag til muslimsk helligdag
Første gang var i 2008, hvor Socialdemokratiets mangeårige kirkeordfører, Karen Klint, forslog at afskaffe store bededag og gøre den til en muslimsk helligdag.
Argumentet var, at store bededag falder sammen med eid-festen som afslutningen på ramadan-måneden, og St. Bededag kunne således blive en fælles helligdag og fridag for kristne og muslimer, og for den sags skyld også for jøder og buddhister.
Mente altså Karen Klint, men Folketingets flertal inklusive hendes eget parti afviste pure forslaget.
Anden gang var i 2012, hvor finansminister i Helle Thorning-Schmidts regering, Bjarne Corydon (S), havde forslaget med i trepartsforhandlingerne.
Men den gik ikke og forhandlingerne kuldsejlede, da Dansk Metal ikke ville gå med til at afskaffe nogen former for ferie- eller helligdage.
Corydon: Regeringen har grebet det forkert an
I dag er Bjarne Corydon som chefredaktør for Dagbladet Børsen fortsat tilhænger af at sløjfe store bededag som helligdag, og kalder i en leder modstanderne for ”bededagspopulister”.
Samtidig mener han, at regeringen har grebet det forkert an.
”Det ville have været bedre, hvis man havde givet en mere alvorlig redegørelse: At der faktisk mangler en hel del penge til mange formål. Ikke bare forsvaret,” siger Corydon i DR’s politiske podcast, Slotsholmen.
Corydon henviser i den forbindelse til, at den nye regering vil bruge penge på både forsvaret og velfærden samt bruge penge på klimaet og sænke skatten på arbejde.
”Det havde været en mere virkningsfuld fortælling at tage det brede samfundsperspektiv og sige, at hvis vi vil de her ting i fællesskab i Danmark, så er det ikke gratis, og så må vi yde noget mere for at finansiere det,” understreger han.
Kilder til denne artikel:
