Alle holder vejret – i det næste døgn kan det gå to veje for Ukraine

Præsident Zelensky er russernes mål nummer et. Derfor må han uafladeligt skifte opholdssted. Men det betyder ikke, at han er usynlig.

 

Han har netop besøgt sårede soldater på et militærhospital. Flere af soldaterne blev tildelt æresbevisninger. (se video længere nede)

 

Præsidenten gav sig god tid til at tale med soldater, læger og andre på hospitalet. (se mere på DailyMail)

 

Samtidig fortsætter de russiske bombardementer af Ukraine. søndag faldt bomber også i det vestlige Ukraine.

 

En sprængning ramte en militær kasserne tæt på grænsen til Polen, der er medlem af NATO. Det fik USA’s præsident Biden til at advare Rusland om konsekvenserne, hvis et NATO-land bliver ramt.

 

Ifølge militæreksperter holder ukrainerne fortsat så godt stand, at russerne er i vanskeligheder, selv om de er overmagten.

 

Samtidig fortsætte forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland. Og der kom positive meldinger fra begge parter.

 

Parterne mødes igen i dag mandag.

 

Som optakt til disse forhandlinger  sagde præsident Zelenskys rådgiver Mikhailo Podoljak ifølge The Guardian:

 

“Rusland er begyndt at være mere konstruktiv” og tilføjede, at Rusland er blevet “mere lydhør over for Ukraines ståsted”. “Jeg tror, vi vil nå nogle konkrete resultater – bogstaveligt talt – inden for få dage”, tilføjer han. (TV2)

 

For en lille uge siden begyndte der at komme bevægelse hos forhandlerne (Den Korte Avis, 9.3)

 

Her skrev vi, at præsident Zelensky sandsynligvis er indstillet på at opgive medlemskab af NATO, og at han formentlig også er indstillet på, at Ukraine bliver nødt til at anerkende annekteringen af Krim og selvstændighed for ”folkerepublikkerne” Donetsk og Lugansk.

 

Krigen mellem Rusland og Ukraine står nu ved et afgørende punkt. Begge parter forsikrer om deres positive hensigter. Men der er ikke ændret ved Ruslands aggressive planer om at kue Ukraine.

 

Her og nu kan det gå to veje:

 

Den ene er, at Rusland udvider sin offensiv mod Ukraine – med terrorbombardementer mod civilbefolkningen.

 

Den anden er, at parterne sonderer, hvor langt de kan komme gennem forhandlinger.

 

Men selv om man i første omgang enes om seriøse forhandlinger, kan helvede hurtigt bryde løs over Ukraine igen. Putin drømmer fortsat om at skabe et storrussisk rige. Og ukrainerne vil ikke være en underkuet del af et sådant rige.

 

Lige nu holder man igen og fører drøftelser. Ingen ved, hvor langt man kan komme i disse bestræbelser.

 

I det næste døgn kan det gå to veje for Ukraine. Ukrainerne – og vi andre med – holder vejret og håber, at man ad forhandlingens vej kan nå et resultat, som ukrainerne kan leve med.

 

Men ´mange frygter, at det russiske militær gør sig klar til nye brutale angreb mod de ukrainske byer.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…