Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog & medlem af Forum for Islamforskning
Sverige vakler mellem at forlange integration af sine nye medborgere og forbyde svenskeres ytringer og demonstrationer, der kan bringe muslimers raseri i kog.
Lad os lige kigge på fire velkendte barske episoder:
Den unge Ghazala Khan blev likvideret af sin pakistanske familie, fordi hun havde haft æreløs sex. Forkert! Det islamiske menneskesyn er at kvinders kroppe indgår som aftale-elementer i alliancer i klanen. Hun spolerede patriarkatets dominans via et hemmeligt ægteskab. Hun fjernede dermed kapital fra sin klan, og udstillede familiens mænd som svage.
Læreren Samuel Paty blev halshugget på åben gade, fordi han havde vist satiretegninger af den såkaldte profet Muhammed i sin undervisning. Forkert! Paty blev ombragt fordi det blandt muslimer anses for normalt og acceptabelt at udleve raseri over en opfattet krænkelse. Volden afpasses efter krænkelsens karakter.
Den politisk aktive advokat Rasmus Paludan må have politibeskyttelse i Sverige, hvor 180 betjente kom til skade, fordi han afbrænder bøger betitlet Koran offentlige steder. Forkert! Det svenske samfund beskytter dets medborgeres ytringsfrihed ved at stille politi til rådighed, når massevis af unge muslimer går amok, idet de ikke styrer deres følelser. Forældrene har undladt at lære dem at administrere deres følelser, at blive indrestyrede.
Den svenske kunstner Lars Vilks og den danske satiretegner Kurt Vestergaard, måtte have livvagter 24-7, fordi de provokerede med deres kunst. Forkert! Kunstens ærinde er at provokere, for kunst er netop ikke dekoration! Vesterlændinge observerer at muslimer kan have problemer med at opføre sig civiliseret – altså uden vold og trusler – i sekulære samfund, når de oplever frisind og ytringsfrihed. Men eftersom det ikke er de vestlige samfund og dets moderne sindede borgere, der skal integreres i islamiske værdier, er det de tilvandrede muslimer der må ændre adfærd. Vi beskytter os mod umodne personligheder, der bruger vold som problemløsning, bl.a. via politiet.
Den svenske magister i statsvidenskab Sakine Madon (tyrkisk kurder) har skrevet en bog om Sverige og ytringsfrihed. Her undrer hun sig over, at lande som Frankrig overhovedet skal forholde sig til, at tegninger af en profet kan være stødende. Hun mener at hvis modtagerlandene retter ind efter de tilvandredes muslimske værdier og vaner, så barnliggør man dem, ved at undlade at forvente de selv kan/vil udvikle evner til at håndtere ytringsfrihed og ”den slags” ( forhold til homoseksualitet og andre religioner fx).
Jeg vurderer med ærgrelse at den personlige integration nemlig at føle sig godt tilpas, have generel tillid til medborgere, være loyal overfor danskere og Grundlov etc. ikke vil lykkes for store grupper af de her tilvandrede troende muslimer og deres efterkommere. Islamiske dogmer som at ”det forkerte må ikke findes, det skal udraderes” og ”der skal ikke være venskab med ikke-muslimer” står i vejen. Sammenkoblet med vedvarende autoritær opdragelse – ofte med hårdtslående midler – er der modvind på dannelsesvejen.
Sakine Madon. Inget är heligt. Sverige och debatten om yttrandefrihet. 2022 Fri Tanke.