Politiets video viser, hvordan manden tager sigte og kaster stenen i hånden med stor kraft

Fyns Politi beder om hjælp til opklaringen af et indbrud begået i Årslev på Midtfyn om eftermiddagen den 15. november kl 17.10.

 

På videoen i bunden af artiklen kan man se en mand med en mursten i hånden. Pludselig smider han den med stor kraft mod et vindue.

 

Overvågningsbilleder fra adressen, hvor der var indbrud, viser tydeligt den formodede gerningsmand i aktion, og det er Fyns Politis håb, at der er nogle borgere, som kan hjælpe til identifikation af vedkommende, skriver politiet.

 

Politikommissær Finn Wegner siger: “Vi synes jo, at personen på de her billeder har et ret karakteristisk udseende, men vi ved bare ikke, hvem han er. Derfor håber vi, at der er nogle borgere der ude, der kan hjælpe os med et navn eller lignende på vedkommende.”

 

Signalement: Mand, mellem 180-190 cm. høj, ca. 40-50 år gammel. Alm. af bygning. Mørkt kort hår.
Iført Sort jakke, jeans og sorte sko. Brille placeret på næsen.

Gik fra gerningsstedet ad Carl Nielsensvej og til Lumbyvej, hvor han gik i Nordlig retning

 

Kan man hjælpe Fyns Politi med oplysninger i sagen, bedes man ringe 114.

 

Link til download af videosekvens

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…