Mange udlændinge, der har begået kriminalitet, kan ikke udvises, fordi de har fået dansk statsborgerskab.
Sådan er det ifølge konventionerne, og de fleste politikere tør ikke bryde med konventionerne.
Derfor foreslår jeg, at udlændige får statsborgerskab og pas på prøve.
Med prøvepas mener jeg, at de første 10 år efter en udlænding har fået statsborgerskab, er det kun på prøve. Begår personen kriminalitet, tages statsborgerskabet fra ham og han smides ud. Det vil ikke stride mod konventionerne. Men det kunne være effektivt.
Kriminelle udvises ikke fordi de har fået statsborgerskab
Det er sikkert ikke ukendt, at når kriminelle migranter kommer for en domstol, så er der kun én eller måske to ud af en større gruppe, der bliver udvist, eller betinget udvist. Resten har nemlig fået dansk statsborgerskab, og så hænger vi på dem hele livet.
Næsten ingen politiker har nogen sinde ønsket en reel løsning på det. Det skyldes, at de politikere ikke gør noget, der vil være i strid med et hav af konventioner, der påbyder medlemslandene ikke alene at beholde andre landes forbrydere, men også at give dem statsborgerskab i opholdslandet; lovovertrædere dog efter en karenstid.
Og er noget i strid med konventionerne, tør langt de fleste politikere ikke røre ved det med en ildtang. Befolkningens sikkerhed er sekundært i forhold til politikernes frygt for, at Danmarks omdømme skal lide skade.
Til gengæld mangler der ikke mod, når der vedtages love, der gør det nemmere for migranter at blive danske statsborgere.
Mellem 1979 og 2019 har 258.255 udlændinge fået dansk statsborgerskab. Flest skift, som Danmarks Statistik kalder det, var der i år 2000, hvor 19.323 personer tilegnede sig et statsborgerskab i Danmark. Se Danmarks Statistiks
opgørelse over personer, der har skiftet til dansk statsborgerskab.
Det forestående valg
Mon valget den 1. november 2022 vil gøre nogen om helst forskel, når det kommer til udlændingepolitikken, herunder uddeling af statsborgerskabsbeviser?
Uanset hvem af de tre statsministerkandidater, der vælges, er de alle tre svorne tilhængere af EU og enhver lov, der dér vedtages. De er også alle tre svorne tilhængere af Europarådet, herunder den aktivistiske Menneskerettighedsdomstol, hvor ingen – som tilfældet ellers er i en retsstat – har nogen anelse om, hvordan Domstolen vil dømme. En dom herfra afhænger alene af, hvilket aktivistisk tiltag Domstolen nu har fundet på.
Når skaden er sket
Mens det er flere partiers opfattelse, at migranter ikke skal blive indvandrere, kræver flere konventioner, at har en migrant først sat foden på et medlemslands jord, så er det kun et spørgsmål om tid, før vedkommende bliver tildelt statsborgerskab. De enkelte medlemslande har kun et lille råderum, inden for hvilket de kan få lov til at bestemme reglerne for statsborgerskab.
Forskellige partiers statsministre har gennem tiderne sværget til konventionerne uden tanke for, hvordan det påvirker landet og befolkningen. ”Vi skal passe på Danmark” – ”vi skal passe på danskerne” er ikke andet end mundsvejr, som kun de mest naive et øjeblik tror på.
Når endnu en dansker er blevet offer for en migrant, er det endog mere pinligt at høre på ”nok er nok”, ”vi vil ikke finde os i det”, ”det er helt uacceptabelt”, ”vi må stå sammen”, ”vi skal leve vores liv, som vi plejer (altså de, der overlever!) ellers har forbryderne vundet”.
Vi kender hele smøren til bevidstløshed, mens vi ser vores land ændre sig for øjnene af os.
Og mens politikerne leger, at de ”passer på Danmark og danskerne”, fortsætter Folketinget med at uddele statsborgerskab til migranter i tusindvis to gange årligt, år ud og år ind, med indbyggede festligheder og skåltaler.
Kriterier for statsborgerskab
Kriterierne for statsborgerskab er objektive, men indicerer på ingen måde, om udlændingen er dansksindet.
De subjektive kriterier har ikke været noget, der fremgik af det spørgeskema, som udlændinge skal udfylde til statsborgerskabsprøven.
På trods af venstrefløjens aversion mod, at man skal stille krav om, at udlændinge tilslutter sig danske værdier, blev det længe diskuteret på højrefløjen, hvordan man i videst muligt omfang sikrer sig, at udlændingen oprigtigt ønsker at blive en del af det danske fællesskab. Der er derfor til spørgsmålene tilføjet fem, der kan vedrøre f.eks. religiøs versus verdslig lovgivning, ytringsfrihed, ligestilling m.v.
Der burde tilføjes (mindst) endnu et spørgsmål: ”Mener du, det vil fremme fællesskabet med danskerne, hvis du promoverer shari’a-mode anno 600-tallet i et kristensbaseret land, hvor religion betragtes som en privatsag?”
Sådan omgår politikerne Grundloven
Grundloven er meget klar. Ingen får dansk indfødsret uden ved lov (§ 44). Men efter ratificering af Statsløsekonventionen er den paragraf i Grundloven ikke det papir værd, den er skrevet på.
Hvordan har nogen som helst lande kunne overtales af FN til at forpligte sig til at give statsløse personer statsborgerskab? Hvorfor har f.eks. Danmark ikke krævet, at FN i stedet skulle lægge pres på de lande, der nægter egne borgere et statsborgerskab. Hvorfor har Danmark ratificeret en konvention, der er i direkte strid med Grundloven?
Politikerne udvander selv muligheden for at undgå at uddele statsborgerskaber, når der vedtages love på baggrund af de ratificerede konventioner. Det gør det næsten umuligt at nægte nogen fremmed statsborgerskab.
Se DKA her om, hvordan de fleste børn fødes med dansk statsborgerskab på grund af ændring af Indfødsretsloven, der betyder, alle børn, der er født efter 1. juli 2014, automatisk vil blive født som danske statsborgere, hvis blot en af den nyfødtes forældre har dansk statsborgerskab.
Lov nr. 453 Frakendelse af statsborgerskab m.v.
Med alle de uddelte statsborgerskaber, den voldsomme kriminalitet dette har påført landet og overrepræsentationen af migranter i fængslerne, gik nogle af politikerne i tænkeboks igen. Man ville kunne frakende statsborgerskab for ”strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser”.
Dette skete ved Lov nr. 453 af 20. april 2022, hvor 72 (S, V, KF, DF, NB, LA, Hans Kristian Skibby (UFG), Lise Bech (UFG) og Marie Krarup (UFG)) stemte for, mens 27 (SF, RV, EL, FG og ALT) stemte imod. Ingen stemte hverken for eller imod.
Dermed blev lovforslaget vedtaget.
Hvilken virkning loven så får, er et andet spørgsmål. For man har ikke glemt at tilføje “Danmarks internationale forpligtelser”, der bl.a. omfatter, at vedkommende ikke må blive statsløs. Disse internationale forpligtelser hindrer stort set enhver mulighed for, at danskerne selv kan bestemme, hvem vi vil have i vores land.
Statsborgerskab og pas på prøve
Det er ikke godt nok, at statsborgerskabet kun frakendes, når det gælder statens vitale interesser.
Også borgerne har krav på, at deres ”vitale interesser”, tilgodeses. Men gang på gang ser vi, at 2., 3., og 4. generationsindvandrere forbryder sig mod landets love og efterlader en stribe af danske ofre i deres kølvand. Det sker også, når de har fået dansk statsborgerskab.
Når forbryderne kommer for en dommer er det mere reglen end undtagelsen, at kun en enkelt udvises, fordi politikerne har sørget for, at de fleste udenlandske forbrydere har fået dansk statsborgerskab. Bare et enkelt eksempel ses i DKA, hvori beskrives en sag om vanvidskørsel og knivoverfald.
Den slingrekurs, de politiske partier udviser, med at vedtage love, der skal tage statsborgerskabet fra forbrydere, såfremt de er til skade for Danmarks vitale interesser, men samtidig sørger for at vedtage love, der muliggør, at udlændinge, bare de er født i Danmark, får dansk statsborgerskab og uden risiko kan skade befolkningen, er bl.a. dét, der om noget har ændret vores land til ukendelighed.
Udover konventioner, der kræver, at medlemslandene giver fremmede statsborgerskab, er der absolut ingen grund til at tage dette for landet så ødelæggende skridt.
En opholdstilladelse er tilstrækkelig og kan nægtes fornyet, såfremt den fremmede ikke adlyder landets love.
Indtil alvoren går op for selv den mest frygtsomme politiker, kan man nøjes med at give fremmede et prøvestatsborgerskab og pas, således at børn, hvis forældrene har fået dansk statsborgerskab, ved rejser kan få et prøvepas, der udløber, når barnet fylder 18 år.
Derefter kan det nu voksne barn søge om at få endnu et prøvepas, der gælder 10 år. Prøvepasset bortfalder ved kriminalitet inden for disse 10 år, og der vil ikke være mulighed for at søge om et permanent pas.
Vi er absolut ikke længere ”et Danmark som står sammen” (socialdemokratisk slogan). Den danske befolkning består i dag af et delt folk, der ikke længere har tillid hverken til hinanden eller til politikerne.
”Det er som at være vidne til en lydløs eksplosion”, skriver forfatteren Birgithe Kosovic i Berlingske (bag betalingsmur). Hun frygter, at de demografiske forandringer kan blive ødelæggende for vores nationale fællesskab og føre til voldelige konflikter i Danmark.
Endnu mere ødelæggende, og som uden for enhver tvivl vil føre til voldelige konflikter er, at vi nu (måske) risikerer, at en fundamentalistisk muslim Sikandar Siddique stemmes ind i Folketinget. Med politisk rettidig omhu ville dette aldrig være sket.
Ved interesse kan læses Cirkulæreskrivelse om naturalisation:
