“Vesten skal forsvare frihedsværdierne, men samtidig har Vestens ledere også et ansvar for at beskytte egne befolkninger mod udslettelse”

For mange år siden læste jeg Ernest Hemingways berømte roman ”Farvel til våbnene”. Det er en tragisk kærlighedshistorie, og så er det en klassisk krigsroman af højeste kaliber.- Og hvorfor dukker den så op i erindringen lige netop nu? Det gør den på grund af den tragiske og meningsløse krig i Ukraine, som er blevet overfaldt af deres store og magtfulde nabo, Vladimir Putins Rusland.

 

Krigens meningsløshed i kontrast til ønsket om at leve et almindeligt og fredsommeligt liv

 

En anmeldelse af Hemingways roman fra august 2017 beskriver, hvordan handlingen foregår under første verdenskrig, der for Italiens vedkommende blev udkæmpet i de bjergrige egne mellem Italien og det, der dengang hed det Østrig-Ungarske Kejserige. Ligesom krigen i Ukraine i dag var det en horribel affære – ligesom alle krige i øvrigt er det (!). Tusinder af unge mænds liv blev og bliver nu igen ofret for at vinde få kilometers fremgang ved fronten. Fornemmelsen af galskab og total meningsløshed er Hemingway en mester i at beskrive med ord. Samtidig formår han på fremragende vis at beskrive den kedsomhed og mangel på formål, der typisk altid rammer mennesker i krig. For hvis krig er det, soldaterne udkæmper? Er det deres egen krig, eller er det en krig, de er tvunget til at føre på andres vegne? Det er altid det sidste. Det store flertal af mennesker ønsker at leve et almindeligt og fredsommeligt liv sammen med dem, de elsker. Når Hemingways krigshistorie er af så høj klasse og stadig mere end 90 år efter sin udgivelse vækker genklang hos et moderne publikum, så er det netop, fordi hans roman fremhæver krigens absolutte meningsløshed i kontrast til det skønne i kærligheden mellem mand og kvinde, mellem forældre og børn, mellem bedsteforældre, børn og børnebørn, og man kunne blive ved. –  Anmeldelsen fra 2017 slutter med følgende citat fra bogen. ”Også vinhaverne lå ribbede og med nøgne ranker, og hele landet var vådt og brunt og dødt med høsten.”

 

Risikoen for altødelæggende atomkrig er rykket nærmere – det velmenende Vesten har også et ansvar for egne befolkninger

 

Tilbage til dagens virkelighed, som dybest set er den samme som den, Hemingway beskrev for snart 100 år siden. Ukraines præsident har bedt Vesten om tre ting: Våben, våben og våben! – Og man har fuld forståelse for det ønske, fordi han og hans tappert kæmpende folk står over for en modstander, som det realistisk set ikke er muligt at besejre uden massiv militær vestlig indblanding i konflikten. Her er det, man desværre ikke blot skal lade hjertet og sympatierne for den ene eller den anden part tale. For hvor trist og beskæmmende det end er, så er man i den frie vestlige verden også nødt til at tage hensyn til de faktiske forhold i jernindustrien. Og de er, at Rusland er en atommagt, hvor bødlen Putin sidder med adgang til at trykke på knappen, der kan få helvede til at bryde løs ikke blot i Ukraine, men på hele kloden, hvor vi alle vil blive ofre og ingen vindere. Vesten skal forsvare Vesten frihedsværdier, men samtidig har Vestens ledere også et ansvar for at beskytte egne befolkninger mod udslettelse. Det er en svær balancegang, men ikke til at komme udenom.

 

Sæt alt ind på at give freden en chance

 

Derfor bør de ansvarlige ledere i de vestlige lande seriøst overveje, om man ikke skal sige farvel til yderligere massive våbenleverancer, der i første omgang vil være med til at forlænge krigen, få endnu mere blod til at flyde og sende endnu flere uskyldige både børn, unge og ældre mennesker i døden og på måske ikke så langt sigt resultere i et universelt ragnarok i form af en altødelæggende atomkrig, som intet fornuftigt tænkende menneske kan være interesseret i. Sæt derfor alle kræfter ind på at skabe grobund for en diplomatisk løsning. Det kan lade sig gøre, hvis det gøres med kløgt og hensyntagen til den virkelighed, man nu engang er nødt til at tage højde for. Man kunne forestille sig en anerkendelse af Ukraine som et selvstændigt neutralt land samt en evt. løsning af problemerne i det østlige Ukraine klaret, som man gjorde det i Sønderjylland i 1920, hvor en folkeafstemning afgjorde tilhørsforholdet til det ene eller det andet land. Uden at der i øvrigt blev løsnet et eneste skud. Svaret på grusom vold er ikke endnu mere vold. Svaret er  er et ansvarligt og konsekvent diplomati! Flyt derfor kampen fra slagmarken til forhandlingsbordet. Der bør ydes en massiv vestlig indsats for at skabe en situation, der tvinger Putin og Ukraine til at indgå en aftale om våbenhvile og give freden en chance.

 

Helvede på jord findes – men kærligheden gør opstand

 

En klog hospitalspræst (Lotte Mørk, hospitalspræst på Rigshospitalet) sagde fornylig, at Helvede på jord findes, men kærligheden gør opstand! – Hvor er det i bund og grund nogle ord, der kan være med til at skabe forår og nyt liv. Der er ikke brug for flere våben, mere vold og en optrapning af en grusom krig. Der er derimod brug for, at den frie vestlige verden sætter sig i spidsen for en kærlighedens opstand mod ondskaben og grusomheden. Det kan ske i form af en massiv og målrettet diplomatisk indsats, som Putin og Rusland ikke kan undslå sig for at blive en del af…! Måtte den netop overstående kristne påskehøjtid inspirere til at yde en ekstraordinær indsat for livets sejr over døden og tilintetgørelsen!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…