Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog cand. pæd. psych. og indvandrerlærer
Det viser sig – overraskende for mange – at dele af gymnasieungdommen med indvandrerbaggrund, ikke deler værdier med den øvrige befolkning ( Christian Foldager 24.10.22 Berlingske). De opfører sig utilstedeligt i undervisningen, laver ikke lektier og truer lærerne. Deres tanker og forestillinger adskiller sig markant fra hvad det store flertal ønsker hos medborgere på områder som: socialt ansvar overfor andre mennesker, statustildeling, autoritetsbegreber, konfliktløsningsstrategier, loyalitetsgrænser, syn på religion/ideologis rolle, opfattelse af udvikling samt friheds- og borgerbegreb. Det er kulturligvis meste drengene, der udøver denne modkultur.
Mennesker reagerer i størstedelen af forhold ud fra sin socialisering i hjemmet. Er man autoritært og voldeligt opdraget, kan man i terapi lære at være åben og være mere tilbageholdende i sin reaktioner. Forældres indflydelse på opdragelsen er stort set slut ved 12 års alderen, da sammenligner børn sig med kammerater og forældren-es dannelsesarbejde er slut. Til gengæld må alle unge “selvopdrage” sig og ændre gradvist på nogle af de værdier, vi er blevet givet videre – husk 1968′ erne. Ingen lever jo som deres oldeforældre.
En dominerende kultur
Man kan ikke opdrage børn med 2-3 modstridende værdisystemer internaliseret (på deres indre hardisk) som de bevidst kan skifte imellem. Selvfølgelig er noget ikke sandt, når min mor er her, og alligevel er det samme sandt blandt mine kammerater, som den amerikanske kulturpsykolog Anthony Marsella har fremhævet. Her er vi i imidlertid i småtingsafdelingen. Men når det gælder menneskesynet og forestillingen om menneskets rolle i samfundet og verden, er det opdragelsen i hjemmet der slår igennem. De kvikke diplomatbørn laver hierarkier over de kulturer eller de normer de færdes i.
Psykologer taler om at børn skal etablere sejlrender mellem modstridende værdier: kvinder er underordnet mænd – kvinder er ikke underordnet; løgn/snyd/korruption/nepotisme er tilladt – det er ikke tilladt; jeg bliver bedømt på min status – jeg bliver bedømt på min præstation; alle er ligeværdige – alle er ikke ligeværdige; vold/undertrykkelse er acceptabel – vold/undertrykkelse er ikke acceptabel osv.
Hvor svært kulturmødet forløber for indvandreren og hans efterkommere afhænger fx også af hvor forskelligt kulturerne ser på menneskets natur, menneskets rolle på jorden, om tidsfokus er på den glorværdige fortid, samtiden eller den ønskede fremtid. Det er forskelligt hvilken vægt der lægges på status (hvem man er) eller på handlinger (hvad man gør). Hvem gives autoriteten til at bestemme, er det Allah, folkestyret eller mig selv?
De forkerte indvandrere
Når herboende indvandrere ikke lærer deres børn at bære sig kulturelt ad, så modarbejder de i praksis deres børns velbefindende. En person kan forandre sine tanker og handlinger af tre grunde: han har fået ny viden, han har accepteret en ny begrundelse eller han har i praksis afprøvet en ny metode. Den nye metode foregår allerede vid udstrækning med demokrati i klasselokalet i danske folkeskoler.
Min kur er derfor praktisk filosofi-undervisning til børn og unge, oplysning om positiv psykologi (den videnskabelige version – ikke damebladenes Keep Smiling) og diskussioner om dannelse med alle forældre).