Putin jagter ham – men så gør Ukraines præsident Zelensky noget helt uventet

Hele verden har kunnet følge Ukraines præsident Volodymyr Zelensky under krigen mod Rusland.

 

Stort set hver dag har han talt til ukrainerne og til hele verden på videoer, der er lagt ud på Facebook for derefter at blive vist i TV.

 

Men det har været totalt hemmeligt, hvor han opholdt sig.

 

Det er det ikke mere.

 

Mandag aften vendte han tilbage til præsidentpaladset. Det fremgår af præsidentens hjemmeside.

 

Her ligger en video, hvor han viser rundt i paladset, mens han blandt andet siger (artiklen fortsætter under videoen):

‘Jeg er her, jeg gemmer mig ikke, og jeg er ikke bange for nogen.’ (Læs mere af Zelenskys tale i DailyMail)

 

Der var også overskud til en lille spøg, da han sagde: ‘Vi plejede at sige om mandagen, at mandag er en hård dag.’

 

‘Men nu er der krig i vores land, så hver dag er en hård dag.’

 

‘Vi er alle på vores pladser, hvor vi arbejder, hvor vi bør være. Mit hold er her i Kiev sammen med mig.

 

‘Vi kæmper alle sammen, vi bidrager alle til vores sejr, som helt sikkert vil komme.’

 

Zelensky gav også et interview fra paladset til den amerikanske TV-station ABC News.

 

Her appellerede han endnu en gang til USA om at håndhæve en flyveforbudszone over Ukraine.

 

Han fortalte, at han lørdag aften havde talt med præsident Biden i 40 minutter og forsøgt at overtale ham til et flyforbud.

 

Men USA har hele tiden afvist at udstede et flyforbud over Ukraine.

 

Det ville kun kunne håndhæves af kampfly fra USA og dets NATO-allierede, der skulle være parate til at skyde russiske fly ned, som fløj over Ukraine.

 

Og det ville være ensbetydende med, at Vesten kom i krig med Rusland i Tredje Verdenskrig, hedder det.

 

Det kunne også udløse brugen af atomvåben.

 

Det har Zelensky ikke kommenteret direkte.

 

Men han siger, at når grænserne for rettigheder og friheder bliver overtrådt, så er man nødt til at beskytte sig.

 

Han sagde også, at Putin er et dyr, der aldrig bliver mæt. Han vil hele tiden have mere.

 

Hvis han vinder over Ukraine, vil hans næste skridt være at gå et de østeuropæiske lande, der allerede er medlem af NATO.

 

‘I dag er der krig her. I morgen bliver det i Litauen, så i Polen, så i Tyskland.’

 

Der er næppe tvivl om at Rusland føler sig truet og provokeret af, at stadig flere østeuropæiske lande er blevet medlem af NATO.

 

Men det afspejler den kendsgerning, at befolkningerne i disse lande vil være en del af et frit og velstående Vesten, hvor de føler sig sikre.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…