Ukraine brænder, Putin går amok – men i kulissen forbereder Kinas leder Xi Jinping sig på et historisk initiativ sammen med europæiske ledere

Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Tysklands kansler Olaf Scholz og Kinas præsident Xi Jinping drøftede tirsdag krigen i Ukraine REUTERS/Benoit Tessier/Pool

I tirsdags fandt et opsigtsvækkende møde sted. Et møde med deltagelse af Kinas leder Xi Jinping, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tysklands forbundskansler Olaf Scholz. Mødet foregik via videolink.

 

Det var et uformelt møde uden de store proklamationer. Men mødet kan få vigtig betydning for at bremse Vladimir Putins voldelige amokløb mod Ukraine.

 

Mødets hovedperson var Xi Jinping.

 

Xi er helt afgørende, fordi Kina traditionelt har tætte bånd til Rusland og Putin. Rusland og Kina har jo i mange år været de to hovedsøjler i den internationale kommunisme. De har fortsat et betydeligt samarbejde.

 

Men de har forskellige politiske mål. De ser forskelligt på deres rolle i verden. Og de går forskellige veje i forhold til den brændende konflikt omkring Ukraine.

 

Putins magtfantasier

Putin kæmper vildt og brutalt for at skabe sig et imperium af samme omfang og styrke som i Sovjetunionens storhedstid. For ham handler det i høj grad om magt, ære og prestige.

 

Men disse magtfantasier er ved at køre af sporet for ham. Trods det russiske militærs voldsomme metoder, går krigen dårligt for Putin. Han har tilføjet ukrainerne store lidelser. Men han har ikke fået dem ned med nakken.

 

De kæmper dygtigt og tappert. Og deres leder, Volodymyr Zelensky, har med sin optræden skabt stor opmærksomhed og sympati for den ukrainske sag rundt omkring i verden – herunder i Danmark. USA støtter den ukrainske regering.

 

Xi Jinping har sin egen dagsorden

Xi Jinping gør det meget klart, at Kina ikke er Ruslands allierede i krigen mod Ukraine. I det hele taget vil han ikke have rollen som russisk allieret.

 

Xi understreger, at Kina ser forholdet til Rusland som en ”forretningsmæssig forbindelse”. Man vil gerne have gode økonomiske og politiske relationer til Rusland, men man vil ikke lade sig indrullere i Putins magtspil og hans overgreb på Ukraine.

 

Denne kinesiske holdning skyldes ikke højtflyvende idealer. Den skyldes en nøgtern kinesisk vurdering af, hvad der er i Kinas egen interesse.

 

Kina er interesseret i at få fred omkring Ukraine, så man kan koncentrere sig om at udvikle et økonomisk fremgangsrigt og stabilt Kina.

 

Her og nu ønsker Xi at få skabt enighed om en våbenhvile i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Det har han tilsyneladende fået Scholz’ og Macrons tilslutning til.

 

Det er meget tænkeligt, at Kina bag kulisserne forsøger at dæmpe den krigslystne Putin. I hvert fald indlader Xi sig ikke på at give Putin opbakning til, hvad han nu måtte finde på.

 

Kina kører sin egen kurs. Det opsigtsvækkende videomøde med Scholz og Macron gav Xi en mulighed for at vurdere, hvor langt de tre lande kan blive enige om at forhindre Putin i at køre både sit eget land, Ukraine og hele den europæiske/globale situation af sporet.

 

Foreløbig har Xi, Scholz og Macron altså erklæret sig enige om at give førsteprioritet til at få skabt en våbenhvile.

 

Kinas enegang i FN

Xi Jinping markerede meget klart Kinas selvstændige politiske linje i forhold til Rusland, da den russiske invasion af Ukraine var til behandling i FN’s sikkerhedsråd:

 

Rusland nedlagde veto mod et resolutionsforslag, der fordømte den russiske invasion. Men det gjorde Kina ikke. Man nøjedes med at undlade at stemme i forhold til resolutionen.

 

Dermed signalerede Kina ganske klart, at man først og fremmest ønsker ro omkring Ukraine. Med en våbenhvile som et vigtigt skridt på vejen.

 

Hvad fortæller det?

 

Ja, det fortæller selvfølgelig, at Kina ikke har nogen som helst interesse i at få krigen mod Ukraine optrappet. Kina vil spille, hvad man kalder ”en konstruktiv rolle” for at undgå en krig, der kan blive ødelæggende for alle parter.

 

Man ønsker ikke noget opgør med Rusland. Man fastholder, at Rusland for Kina er en ”strategisk partner” og ikke en modstander. Men kineserne efterlader ingen tvivl om, at de anser det for dybt forfejlet at puste til en krig.

 

Det ser kineserne som et destruktivt projekt, som de absolut ikke har nogen gavn af.

 

Kinas interesser

Denne kinesiske holdning bliver forstærket af, at Kina faktisk traditionelt har gode relationer til Ukraine.

 

Man ønsker at udbygge disse relationer yderligere. For det bidrager til velstand i Kina og til politisk stabilitet i verden. Begge dele har topprioritet for Kinas politiske ledelse.

 

Kina opererer ud fra en dobbelt målsætning, når det gælder Ukraine-konflikten:

 

For det første er man hverken interesseret i en Ukraine-krig eller økonomiske sanktioner mod Rusland. Begge dele rammer verdensøkonomien. Og når verdensøkonomien bliver ramt, bliver det sværere for det kinesiske styre at skabe den fremgang og velstand, som har topprioritet for regimet.

 

Frem for alt vil Kina undgå at blive trukket ind i de sanktioner, som den vestlige verden rammer Rusland hårdt med. EU er Kinas vigtigste handelspartner.

 

Gode relationer til Ukraine

Men der er faktisk også et andet motiv bag de kinesiske anstrengelser for at bremse Putins krig mod Ukraine. Det handler ikke kun om kinesisk frygt for at blive ramt af sanktionerne mod Rusland.

 

Kina har langvarige gode relationer til Ukraine. Det gælder i høj grad de økonomiske relationer.

 

Den kinesiske FN-ambassadør Zhang Jun kom for nylig med følgende velvillige ord i forhold til Ukraine: ”Ukraine burde betragtes som en kommunikationsbro mellem Øst og Vest og ikke som en frontlinje i stormagternes kamp mod hinanden.” (Die Welt)

 

Generelt har Ukraine ikke den store betydning for Kinas økonomi. Men på visse områder har Kina betydelig gavn af samhandlen med Ukraine.

 

Ukraine er koblet på det kinesiske projekt med at skabe en ny ”silkevej” fra Kina, gennem Asien og frem til Europa. På visse områder kan Kina også hente vigtige råstoffer i Ukraine. Samtidig har man en fælles interesse med Ukraine i at aftage ukrainsk korn.

 

Kina har da også overhalet Rusland, når det gælder de økonomiske relationer til Ukraine. I 2019 leverede Ukraine således 14 procent af sin eksport til Kina, mens eksporten til Rusland er røget ned på bare syv procent.

 

Derfor blev videomødet holdt

Kina gør sig umage for ikke at ryge ud i et kostbart opgør med USA og med Ukraine. Man har ikke selv iværksat økonomiske sanktioner mod Rusland. Men man vogter nøje på, at man ikke kommer i konflikt med de sanktioner, som Vesten har iværksat mod Rusland.

 

Kineserne er meget bevidste om, at man ikke bare har de samme økonomiske interesser som Rusland. Og man er lige så bevidste om, at man heller ikke nødvendigvis har de samme politiske interesser som Rusland.

 

Kina er i høj grad en selvstændig spiller på verdensscenen og bliver det mere og mere.

 

Derfor holdt forbundskansler Olaf Scholz og præsident Emmanuel Macron deres videomøde med Kinas stats- og partileder Xi Jinping i tirsdags.

 

Diplomatisk snilde

Hvor langt de vestlige ledere kan komme med at dyrke kontakten til Kina i den nuværende situation, er svært at sige.

 

Men for Vesten er det vigtigt at gøre sig klart, at Kina har sin egen dagsorden i forhold til Rusland og forsøge at udnytte dette konstruktivt. Sådan som Scholz og Macron gjorde i tirsdags.

 

Der burde være mulighed for at finde sammen om at forsøge at beskytte Ukraines suverænitet.

 

Samtidig skal Vesten fastholde og forstærke sit hårde pres mod Putins Rusland. Han skal ikke have lov at trække sine forfærdende spor af blod og ødelæggelse mod den ukrainske befolkning.

 

Der er brug for hårde reaktioner imod Vladimir Putin og hans slæng af generaler og oligarker. Men der er også brug for diplomatisk snilde i forhold til Kina – vel vidende, at Kina ikke ser nogen interesse i at smadre Ukraine.

 

Nej, Xi Jinping er ingen engel. Men han er en mand, der efter alt at dømme ikke kan se meningen med at føre krig mod den ukrainske befolkning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…